S_FørOgNu_1922-23

Kraftanstrængelse formaaede at gjennembryde, og efter 2 Timers Arbejde kunde de det ikke mere. Dette er en sandfærdig Skildring af Eiendommens Tilstand, da den kom i mine Hænder, og naar jeg ved Kjøbet havde beregnet at kunne sætte den i god Stand med 3 å 4000 Rdl., saa kom jeg snart til Erkendelse om, at jeg havde gjort Regning uden Vært. —- Imidlertid, Eiendommen havde jeg k ø b t ; hvor elendig den end var, saa stod det dog klart for mig, hvad den kunde blive til, og stadig fik jeg den kjærere, idet jeg her fandt alt det samlet, som jeg i mine dristigste Drømme havde tæn kt mig. I Tillid til, at Forsynet fremdeles vilde skjænke mig Held til mine Foretagender som Kjøbmand, tog jeg frejdigt fat paa Værket, og det med den faste Beslutning, at Alt skulde gjøres tilbunds; af allerbedste Materialier; saa smukt og hensigtsmæs­ sigt som jeg formaaede det, uden at det derfor skulde blive luxurieust. Den Kjerlighed, som Roligheds Opbygger saa umis- kjendelig havde skjenket det, og som det havde savnet under den forrige Eier, den vilde jeg efter Evne yde denne herlige Eien- dom igjen. I Overensstemmelse med denne Beslutning begyndte jeg da med H av en ; fra den nordre Grøft, langs med Hovedbygningens vestlige Facade lige ned til den dybe Grøft — Havens Grændse mod Syd — lod jeg grave en Kanal i en Strækning af 190 til 200 Alen. Den er sat med Muursteen, bestandig 2 Tommers Aab- ning imellem hver; paa begge Sider fyldt med Muurbrokker, og oventil dækket med Kampesteens-Slæder, deels for at bære, og deels for at forhindre Jord fra at falde ned i den. Ved Hoved­ bygningen gaaer der 4 Arme fra Kanalen under den, som igjen deler sig i forskjellige Grene, der ligger 9" under Gulvene og bestandig med Fald til Kanalen. Herved befriede jeg Hovedbygningen for Fugtighed, blev Sum­ pene quit, og da det snart viste sig, hvilken heldbringende Ind­ flydelse denne Kanal udøvede paa Haven, anlagde jeg endnn 2de til, en paa hver Side, i omtrent 20 Al. Afstand fra Hovedkanalen; disse tvende Kanaler begynde først 30 Alen fra den nordre Grøft og løbe i samme Retning; de ere ligeledes satte af Muursteen og med samme Omhue som den førstnævnte; men med mindre indvendig Lysning. For at forhindre Rotter og andet Utøj, ere ikke alene Kanalerne lukkede ved Udløbet med en massiv Jern- Rist; men jeg har ogsaa anvendt denne Forsigtighed ved de 4 Arme, der løber ind under Hovedbygningen. Regnvandet fra Taget, for saa vidt dette vender mod Vest, har ligeledes Afløb til Hoved-Kanalen. Dette Arbeide ligger i Jorden, skjult for Øiet; men det var sandelig et stort Foretagende, og skeer Kanalerne ikke Overlast, er det gjort engang for alle. Hovedbygningen fik et radikalt Eftersyn fra øverst til nederst. Nye Opgange baade fra Gaarden og Haven; nye Gulve i Kjel- deren af det stærkeste norske Træe med svært pommersk Under­ lag ; Kjelderen blev udgravet og fyldt igjen med tørt Muurgruus, Komfur og nye Kjøkken-Indretning, nyt Spisekammer, Fadebuur og F rugtk jelder; nye indmuret Kobberkjedel, Komfur og Bord i Vadskerkjelderen; nye Vinduer med store Ruder i Stue-Etagen og Quisten; nye Laase og Dørgreb; nye Trin paa Opgangen fra Stuen til Quisten; nye moderne Kakkelovne i hele Bygningen; alle Værelser tapetserede og malede. Alt, hvad der ikke var i fuldkommen god Stand — hvilket ikke var meget — blev uden Skaansel kasseret, og Nyt af bedste Slags anbragt istedenfor. Samtlige Plankeværker saavel i Haven som i Gaarden blev sat nye med Egestolper og gode finske Brædder; ved Veien og i Gaarden, høvlede og malede paa begge Sider. Stakitter ligeledes med Egestolper og Lægterne af pommersk Træ. Jeg opførte det nye grundmurede Udhuus til Stald, Vogn­ remisse og Brændehuus. En nye Brønd blev gravet i Gaarden og sat af S te e n ; Gaarden blev brolagt med pudsede S teen ; Lade­ bygningen paa den anden Side af Veien fik et reelt E ftersyn; Hønsehuus blev o p fø rt; Haven blev gjennemgravet og tildels reolet; kort .sagt, jeg forfulgte trolig min Plan, men — ikke uden lidt indre Uroe ; thi nu stod Eiendommen mig i 17,500 Rdl. foruden Bankhæftelsen, og hvor meget er der dog endnu tilbage at gjøre ? Dog, jeg vil med godt Haab fortsætte Værket. Disse Blade skulle være en Slags Dagbog over Rolighed, deels til min egen Efterretning, og deels fordi jeg troer, at det kan interessere en kommende Eier, hvem jeg hilser med samme kjerlige Ord, som

den H e g e r m a n n - L i n d e n c r o n e s k e Familie hilste mig med: „Gid De maa finde Dem saa lykkelig ved Rolighed, som vi have været d e t !“ Rolighed, Octbr. 1850. M. Tvermoes. Saa var det, a tM o r i t z G. M e l c h i o r købte „Rolighed“, som davar stegen i Værdi til 45,000 Rdl. Han byggede en ny Bygning til med Ud- sigtstaarn, hvorfra der var en herlig, vidtstrakt Udsigt over Sundet. Det er bekendt nok, at ogsaa M e l c h i o r holdt af at samle Kunst­ nere og Videnskabsmænd om sig og holdt aabent Hus i stor Stil. H. C. A n d e r s e n tilbragte i sine senere Aar det meste af Sommeren her. Han havde sine to smaa Værelser ovenpaa med Altan ud mod Øresundet. Han har oftere besunget dette sit Hjem i Hjem­ met, aldrig smukkere end i Tilegnelsesdigtet med sine Eventyr og Historier fra 1872 hvor det hedder: Johannes Ewald sang udødeligt Rungsteds Lyksalighed. O, havde han i vor Tid levet og i dette Hjem

i dette Hjertelag, hos disse Venner, han havde sjunget da en dejlig Sang om „Rolighed“ og Rosenvængets Roser. Mit Hjem i Hjemmet, hvor bag Hyldens Hang mit Liv fik Solskin og min Harpe Klang, dig bringer jeg taknemlig -— glad min Sang.

Det var ogsaa her, han døde tre Aar efter (1875), og ni Aar efter døde M o r i t z M e l c h i o r . Saa blev Stedet lejet ud, og 1898 blev det jævnet med Jorden.

Fo ren ingen til Opførelse af sunde og b illig e Boliger fo r de ubem idlede Klasser. (Almindeligt kaldet: Lægeforeningens Boliger). Det var i Aaret 1853, da Koleraepidemien havde hærget Kø­ benhavn og i næppe 4 Maaneder, fra 12. Juni til 1. Oktober, bort­ rev henved 5000 Individer af den daværende Befolkning, der den Gang næppe var 150,000, at de to Foreninger, Lægeforeningen og Centralkomiteen, som med stor Iver og Selvopofrelse havde virket til Epidemiens Bekæmpelse, ved Delegerede traad te sammen til et Møde den 9. September s. A., for at tage under Overvejelse Mid­ lerne til Forebyggelse af lignende Epidemier. Det, de optog af disse, var Oprettelse af en Byggeforening for Opførelse af sundt beliggende og billige Boliger for Smaakaarsfolk. Efter Forhandling med Ministeriet overdrog Magistraten ved Skrivelse af 19. September 1853 henved 40,000 □ Alen af Øster­ fælled imellem Strandvejen og Øster Allé til Opførelse af saa- danne Boliger. Centralkomiteen gav hertil af sine Midler 40,000 Kr. og Lægeforeningen sit Overskud, lienved 4000 Kr. Samtidig lagdes Planen til de første 8 Bygninger og forberedtes Arbejdet ved disse, saaledes at de første 2 Bygninger, med ca. 30 Boliger i hver, alt kunde paabegyndes i November Maaned, og Byggearbej­ det inden Nytaar var saa vidt fremskredet, at Taget kunde rejses. Ved Hjælp af en overordentlig Imødekommenhed fra Di­ rektionen for Sparekassen for København og Omegn, og fra Stats­ anstalten for Livsforsikring modtoges, paa Betingelse af succes­ sive Afdrag til indtil Halvdelen af Taksationsbeløbet, saa store Laan i de efterhaanden opførte Boliger, at Bestyrelsen saa sig i Stand indtil E fteraaret 1857 at faa tilbygget hele Grunden med 8 ensartede Bygninger, foruden Inspektørboligen, hvori findes Kontorerne og en Lejlighed for en Handlende. Ved et Møde i November 1857 vedtoges derefter et Udkast til den den 10. Jul* 1858 af Kong Frederik den Syvende allernaadigst approberede Fundats. Da under og efter den ulykkelige Krig i 1864 af den saakaldte Civilregering i de fraskilte Landsdele talrige Familier udvistes fra Hus og Hjem, tyede disse for Størstedelen til Hovedstaden. Ved denne usædvanlige Tilstrømning fordyredes Huslejen, o? de fattigste Folk trængtes ud af deres tarvelige Boliger, saa det store Antal Husvilde i Vintrene 1866 og 1867 voldte Staden stoif Udgifter. Blandt flere Bestræbelser for at afhjælpe denne Trang' gav dette nu ogsaa Anledning til, at Foreningen i 1866 fattedi den Beslutning, at søge ny Grund til fortsat Opførelse af flerf Boliger til Smaakaarsfolk, og ved Autoriteternes imødekommende Velvilje modtog den alt i Foraaret 1867 Skøde paa henve«

1 20