S_FørOgNu_1922-23

fabrikers Oprettelse, hvilket naturligvis blev afslaaet; derimod fik saavel disse Kalkværker som et Værk i Kastrup, Frihed for Skibs­ afgifter, Laste og Skrivepenge, Stempelafgifter m. in. Det nye Værk havde dog den Ulempe, at det ikke kunde faa Kalksten fra Saltholmen, hvor de to Konkurrenter havde deres Brud, men maatte hente dem fra Faxe, hvilket naturligvis fordyrede Transportomkostningerne betydeligt, thi en med S c h o u t e n paa Amager, E i s b r a n d C o r n e l i u s og flere af Sognefogederne afsluttet Kontrakt, ved hvilken det nye Kalkværk betingede sig Ret til ogsaa at bryde Kalksten paa Saltholmen, mod for hver Favn at betale „4 Mark Danske“ til Amagerland, gav kun Anledning til Stridigheder med de andre Kalkbrænderiejere, der mente at have Eneret. Den ene af Interessenterne, den i 1784 til Overkrigskommissær

Ejendommen til daværende Kaptajn, senere Generalløjtnant Jo h an H e n r i k H e g e r m a n n - L i n d e n c r o n e . Sammen med sin Hustru, Forfatterinden af „Danske Fortællinger“, skabte han her et hyg­ geligt og venligt Familiehjem. „Den med mange Møbler fyldte Daglig- og Havestue“ skriver M a t h i l d e R e i n h a r d t i sine F a­ milieerindringer, „var ved Sommertid stærkt formørket af de gamle Træer udenfor — hvorfra ikke ét maatte fældes, næppe kappes — ved Vintertid ophededes den stærkt af den store Kakkelovn, i hvis umiddelbare Nærhed Sofa, Bord, Lænestole og den store Pappegøje i sit Bur stode. Den dannede en hyggelig Modsætning til den store Sal med Familieportrætterne paa Væggen og de silke- betrukne, tildækkede Stole langs disse. Naar Samtalen, der var livlig baade i Vinterens kunstige Hede og i Sommerens Skygge- fuldhed, drejede sig om almene, mest æstetiske Materier, var ingen

Parti fra „L æ geforen ingens B o liger“ ved Strandvejen (ved Ø stre G asvæ rk), set fra Strandvejen. I B ag g ru n d en B y g n in g B b , tilh ø jre G avlene a f B y g n in g ern e Z, Æ og 0 . A a r 1917.

saa deltagende i den som den gamle Digterinde, hvis Øjne foruden Godhed udstraalede Klogskab og Skælmeri.“ Den ældste Søn, der var Jagtkaptajn, blev den første danske Officer, der faldt i Tre- aarskrigen. I 48 Aar boede H e g e r m an n -L i nd e n e r o n e s paa „Rolighed“. O e h l e n s c h l a g e r skrev i 1847 om dette Hjem:

udnævnte O b e r k a m p f f , begik 1788 Kassesvig og dømtes til at have Charge, Ære og Kaarde forbrudt: hans Navn skulde slaas op paa Galgen, og han selv, der var undveget, hænges deri, om han blev paa greben. O b e r k a m p f f s Lyststed og Vænge blev 1796 tilskødet Sten­ hugger J e n s K a r l e b y og gik i 1804 over i Admiral L o r e n z F i s k e r s Eje. En anden Parcel, tilhørende Familien B o n fils, blev 1784—86 af H e n r i A n t o i n e B o n f i l s for den ret betydelige Sum af 11,866 Rdl. tilskødet Viceraadmand, Højesteretsadvokat C a s p a r G o t t l o b S c h m i d t, der paa denne Grund 1790—91 opførte Land­ stedet „Rolighed“, beliggende omtrent midtvejs paa GI. Kalk­ brænderivej. „Rolighed“ har spillet en Rolle som et af Østerbros Patricierhjem, inden det vandrede gennem flere Familiers Basiddelse, og det var med Sorg at man i 1898 saa den stolte gamle Bygning forsvinde for at give Plads for Kaserner. Der var igennem Aarene knyttet saa mange Minder dertil. I 1795 solgte S c h m i d t sin Ejendom til Agent S ø re n G y l d e n d a l , Stifteren af den gyldendalske Boghandel, der boede her til sin Død. Efter hans Død 1802 afhændede Enken

Lang Tid en Slægt i stille Bolig fra Staden skilt, ved Havets Kant, den uafbrudte Glæde fandt, hvormed kun Uskyld gør fortrolig; for trofast Ven og tro Veninde stod aaben muntre Gæstesal, og Værten var en General, Værtinden var en Digterinde. Den store Verden kun de kendte deraf, at Verden kom til dem, og aldrig keded dem et Hjem, hvor Troskabs Ild paa Arnen brændte.

O e h l e n s c h l a g e r giver andetsteds Fruen det Vidnesbyrd, at hun var maaske den mest poetiske Sjæl, Danmark har ejet. Og- 113