S_FørOgNu_1922-23

Ejendom „Rolighed“ gav denne Gaard Navnet „Rolighedsdal“. I 1802 erhvervedes den af Frederik Tutein, Ejeren af „Rosendal“, og i Slutningen af 1880 erne maatte den lide den samme Skæbne, som alt smukt her i Landet har m aattet lide, at blive jævnet med Jorden til Fordel for en Forlængelse af nuværende „Nordre Fri­ havnsgade“ — business, business!! — det er vore vise Fædres Ideal, alle sentimentale Følelser for Bevarelsen af Byens Skønhedspunkter maa vige for det Mammon som Kommunen bemægtiger sig, for at kunne holde en daarligt administreret Husholdning igang. Drejede man

næppe var videre indbringende, fik han Tilladelse til at drive Beværtning i Fiskehuset, og denne fik stærk Tilstrømning af Københavnere, der paa smukke Sommeraftener drog derud for at drikke deres The eller Punsch i det grønne. Blandt dem der søgte her var ogsaa Ludvig Holberg, der nævner Fiskehuset i sine Værker (Jakob von Thyboe f. Eks.) Vejene ud ad denne Kant var dengang i en skrækkelig Forfat­ ning. Naar Beboerne paa Østerbro om Vinteren aflagde Visit hos hinanden og skulde over Gaden, maatte Damerne lade sig

transportere af Dragere i en Slags improvi­ seret Bærestol. — De rigtige priviligerede Bærestole maatte nemlig den Gang ikke benyttes af pri­ vate Folk, da de var en Sær­ ret, der var overdraget In­ dehaveren af Adressekonto­ ret, Agent Holck (de F a t­ tiges Tolk). I 1752 skete der dog den For­ andring til det bedre, atVejen underkastedes en Restaure­ ring. Dæmningen langs Sorte­ damssøen blev hævet femFod, hvorved Ejen­ dommene paa Østerbrogade paa Stræknin­ gen Kastelsvej til „Rosendal“ kom til at ligge i enDal, særlig Ejendommen Matr. 108 B Gadenummer 26, som der­ efter fik Nav­ net „Dalen“ , noget vi som er til Aars godt kan huske. Den Ingeniør, som ledede dette Foretagende,

fra Alleen af, ad den Vej som fra„Roligheds- dal“ førte til- venstre forbi det skæve Hus (Billede Side 100), tra f man snart en Side­ vej (tilhøjre), som hed „Gam­ le Kalkbræn­ derivej“ ogfør- te gennem en gammel Bon- degaard„Krau- ses Gaard“ til Kalkbrænderi­ erne, hvis Hi­ storie vi i korte Træk vil om­ tale. I Marts 1728 fik F e l i x du S a r t og An- t o i n e Bo n - f i l s (der hav­ de været Ga­ lanterihandler) kgl. Privilegi­ um paa at ind­ rette et Kalk­ brænderi, og allerede en Maaned efter overlodes der dem en Kon­ gen tilhørende Plads ved Blaa- taarn i Nær­ heden af Lan­ gebro, hvor der fandtes 2Kalk­ ovne i For­ vejen. De fik Ret til at bryde Kalk paa Salt­ holmen, hvil­ ket besørgedes

Indkørslen fra Sibbernsvej til „Ny K alkbræ nderi-G aarden“.

af 60 dertil lejede Matroser, men Værket blev 1732 flyttet ud til den saakaldte „Baadsmands Skanse“ ved Stranden udenfor Øster­ port, hvor Kongen overlod de to Interessenter en Plads mod en billig aarlig Afgift. Foruden det gamle Kalkbrænderi fik Hovedstaden i 1777 et nyt, der ligeledes anlagdes udenfor Østerport i Nærheden af det ældste Dettes Monopol udløb nemlig i 1776, og da Interessenterne an­ søgte om dets Fornyelse, fik de Afslag fordi — som Kommerce- kollegiet skriver — „Erfaring noksom lærer, at Monopolier ere af det Slags odieuse og for Næringerne skadelige Rettigheder, der saavidt muligt ved alle Lejligheder bør udryddes“. Samtidig blev det offentliggjort, at enhver kunde vente Privilegium paa slige nyttige Værkers Anlæg, og kort efter gaves et saadant til Regi­ mentskvartermester O b e r k am p f, Professor H a r s d o r f f og Justits- raad L a s s e n , der havde dannet Interessentskab. Det er karakte­ ristisk, at disse tre Mænd strax ønskede Forbud mod flere Kalk-

hed Peymann og var dengang en ung Officer og en Broder til den bekendte General, der fungerede som Københavns Komman­ dant, da Byen — sørgelig Ihukommelse! — i 1807 blev overgivet til Englænderne, som bortførte hele den danske Flaade. Hvorledes dette store Terræn imellem Østerbro og Stranden senere blev omtumlet indtil det havnede i den mægtige Stenørks Fangarme hvor det nu hviler, har vi allerede omtalt. Naar man i Begyndelsen af det 19 de Aarhundrede fra Trianglen, med „St. Petersborg“ paa højre Haand og „Hjørnelund“ paa venstre Haand, begav sig ned ad den statelige Alle, som senere benævnedes „Kalkbrænderivejen“ og nu hedder „Nordre Frihavnsgade“, stødte man for Enden af denne Allé paa den smukke Ejendom „Rolig­ hedsdal“, til hvilken Ejendom Alleen i sin Tid var anlagt som Adgangsvej til Ejendommen. Det var en meget smuk Lystejendom (se Billedet Side 99) som i 1792 tilskødedes Advokat C. G. Schmidt, der i Tilknytning til sin

110