S_FørOgNu_1922-23

I 1873, efter tilendebragt Udstykning, solgte Waagepetersen „Rosendal“ til Papirhandler Schneider, som gik Fallit i 1884 og Ejendommen solgtes da til Tømmermester Tesch, som i Slutningen af 1880erne nedrev den og opførte en Kaserne som Hjørneejendom til Rosendalsvej, (se Billedet Side 76) Idyllen „Rosendals“ Saga var dermed afsluttet, den sidste af dem som fandtes paa Øster­ brogade. Efter Rosendals Materielgaard fulgte i Begyndelsen af det nit­ tende Aarhundrede paa Østerbrogade, Bageriet „Kronen“, og der­ efter den gamle Stubmølle, omtrent ved Trianglen, som laa midt paa selve Gaden omgivet af et Stakit. Det var en brøstfældig gammel Stubmølle der bar det skønne Navn „Solen“, og laa paa den Grund hvor i sin Tid Vartov Hospital havde ligget. I 1835

kvarteret paa den til Rosendal hørende Materialgaard — ved Siden af Hovedbygningen, lidt længere ud ad Trianglen til. Østerbros gamle Idyler kunde ikke bestaa under det nittende Aarhundredes rivende Udvikling. Det gamle København voksede ud over Volden og forlangte Plads, foreløbig Villaplads. Det er ovenfor berørt, at Kaptajn Waagepetersen i 1855 købte Rosendal med den tilhørende „Roseneng“ for at udstykke denne Ejendom, der strakte sig fra Østerbrogade til langt ned mod Strandprome­ naden, og ialt udgjorde ca. 24 Td. Land. For at faa Adgang til Strandpromenaden, maatte han afkøbe det Classenske Fideikommis den Jordstrimmel, der adskilte Rosenengen fra denne. Der blev ført enVej lige ud til Strandpromenaden. — Rosenvængets Hoved­ vej, — og for Enden af den blev der anbragt en Port for at af-

Østre E lektricitetsvæ rk, som opførtes 1901-—02 p a a G run d en af den sm ukke E jendom Ø steralle N r. 6 , der er a fb ild e t Side 95 nederst.

F o t. „F ø r og N u “ ved E lfe lt.

brændte den ned til Grunden (se Beretning herom i Fru Julie Sødrings Erindringer, som vi have citeret i det foregaaende.) Efter Møllen fulgte paa Østerbrogade den Ejendom som havde „Dyrehavskælderen“, hvor Kaperkuskene søgte tilhuse, og efter den fulgte den tidligere omtalte Ejendom, — „St. Petersborg“ — paa Hjørnet af Kalkbrænderivejen, (nuværende Nordre Frihavns­ gade). Om denne Ejendoms Oprindelse vides, at den efter Czar Peter den Stores Ophold her i 1716 fik Navnet „St. Petersborg“, som den bevarede indtil den i Slutningen af 1880erne blev nedrevet. Da Czar Peter den Stores Arme navnlig i 1716 kamperede paa det ubebyggede Areal mellem Strandvejen og Stranden maatte Czaren selv tage til Takke med et Logement i dette Hus, som var det eneste, der kunde bruges til Skriverstue. Det kom saa- ledes til at spille en Rolle som Hovedkvarter, og da Czaren sam­ tidig var i Færd med at anlægge Hovedstaden „St. Petersborg“ i Rusland paa et ligeledes øde Areal tog hans Soldater deraf An­ ledning til at døbe det improviserede Hovedkvarter med samme Navn. Saaledes fortælles og Traditionen har vel nok Sandsynlig­ heden for sig,

stænge det Villakvarter, der ønskedes etableret, — „Rosenvænget“, — for almindelig Færdsel, et Forhold, der til den Dag i Dag er be­ varet. Ved denne Lejlighed fandtes en Mængde Projektiler, og i Grøf­ ten i Haven, som havde ført Vandet fra Sortedamssøen over til en Dam, fandtes Skelettet af en engelsk Soldat, kendelig paa Uniformsknapperne og Portemonæen med engelske Penge, alt stammende fra 1807. Hvor Finsens Institut nu ligger fandtes en Rævegrav. Af Udstyknings-Planen gengiver vi en Kopi, som er udlaant os af Kammerherre Waagepetersen og findes paa Side 78 og 79. Rosenvængets Bebyggelse trak det omliggende Kvarters Bebyg­ gelse med sig. Efterhaanden som Udviklingen førte det med sig, anlagdes der flere og flere Veje, af hvilke Rosendalsvej (nu Sla- gelsegade) var blandt de første; den anlagdes i 1872 igennem Rosendals Have. I 1873 fandtes der paa denne Vej to a tre Huse. Ogsaa Østerbrogade fulgte efter, naar den i 1875 havde haft 475 Indbyggere havde den i 1890 naaet 3145, som nu er mindst tre Gange fordoblet. Gade rejste sig ved Gade, smaa og gamle Huse gav Plads for nye og store. „Før og N u“. 8. Aarg. Nr. 5.

97