S_FørOgNu_1921

Man byggede altsaa 1671 den ny Nørreport, der stod til 1856, og som ogsaa paa sin ydre Portal bar A arstallet 1671, om den end ikke blev fuldendt dette Aar. Den var den anseligste af alle Stadens Porte. Den gamle Nørreport, der stod ved Enden af Nørregade, blev anvendt til K rudttaarn. 1684 befalede Kongen, at T rævæ rket ved Nørreport, nemlig Portene, Rækvæ rket og Vindebroen i Lighed med V esterport skulde males rødt.

Der blev ogsaa arbejdet med K raft og det uden Tøven endnu samme Aar, og da Krigen med Sverige truede Staden ,1645, blev Borgerne tilholdte at fuldføre A rbejdet ved Nørreport. 1646 blev Axel Urup udnævnt til at liave Overtilsyn med Fæstningsværkerne, og ny Skattepaalæg bragte Pengene tilveje. Axel Urup e fte r­ fulgtes 1656 af Henning Quitzov. Medens disse Arbejder, der endnu var meget ufuldkomne 1658, stod paa, sløjfede man de gamle Volde og Grave fra Nørre- til Østerport og ned mod Holmens Kirke. Dette foregik i Aarene 1643—45. Nørreport flyttedes fra Enden af Nørregade til Enden af Frederiksborggade, der blev anlagt som en Fortsæ ttelse af Mikkel Vibes Gade (nuværende Kultorv). Den er vistnok færdig 1656, da der betaltes for a t overstryge den med rødt og hvidt;

Københavns ældste Nørrebro har vistnok nærmest lignet en Landsby. Aar 1620 var der allerede uden for Nørreport en hel Forstad med en Mængde Stræder mellem Stadsgravene og Søerne. Ligesom nu dannede Søerne et n atu rlig t Terrænafsnit om Staden,

Kong Frederik d. 7de m ed sin Stab rider over Broen ved N ørreport efter Indvielsen af „Johannes-K irken“ paa N ørrebro i August 1861. X Baggrunden ses K om m unehospitalet.

men disse havde næppe en saa stor Udstrækning som nu og maa for en Del tænkes som sivbevokset Mosedrag. Peblingesøen var endnu ikke skilt fra Sortedamssøen, men dannede et eneste sam­ menhængende Vand; Vejen ud ad Nørreport gik sandsynligvis mellem Peblingesøen og St. Jørgens Sø (Peblingedammen), livor- paa den i ringe Afstand fra den nuværende Ladegaard svingede mod Nordøst, saaledes at M iddelalderens Nørrebrogade maa søges ved Ladegaardsaaen. Hvor Gyldenløvesgade nu ligger, løb Vandet fra Peblingesøen ud i Stadsgravene, og over dette Vandløb var en hvælvet Bro tæ t udenfor Graven. Norden for Broen, lodret paa Peblingesøen, løb 4 Stræder mellem Havepladser, men uden at det ses, om her var fast Beboelse. Det femte Stræde, der i Jordebogen kaldes det ny, og som gik „ret i vester“ fra Nørreport til Peblingesøen, ses derimod at have Beboelser, idet her ikke alene omtales Byg­ ninger, men ogsaa „Boder“. Dernæst nævnes Adelvejen fra Byens Plads og Fortov, og som paa sin nordre Side havde K irkegaarden. Bebyggelsen var allerede saa stærk i 1618, og Indbyggernes 95

naar der allerede 1650 omtales Grunde ved den ny Nørreport, siges dermed ikke, a t den er færdig. 1656 blev ogsaa den gamle Bro over Graven ved Nørreport (for Enden af Nørregade) nedbrudt. Denne ny Nørreport fik dog ingen lang Levetid. 9. November 1670 befalede Kongen sin Bygmester Hans Steenvinkel a t forfatte en sirlig Model til den ny Nørreport, a t den kunde blive sat i Værk til Foraaret, og der blev givet Anvisning paa Sten fra Burrhus Laboratorium i Kongens Have. I Bordings Mercurius skrives fra Marts 1671: „Som nu saa lystelig den milde Vaar sig skynder, Soldaten her igen for København begynder ved gavnlig Skanseværk at lade se sin Flid og ej med Lediggang hendrive maa sin Tid. Man stræber, om man skønt i Jorden dybt skal grave, det salte Vand omkring den ganske Stad at have, hvorfor man og den Port, som ud til Norden gaar, har nederbrudt i Grund og om at gøre faar.“