S_FørOgNu_1921

N ørreport og Broen over Stadsgraven set udefra, i det 17. Aarh.

L . B o th .

O riginalen tilh . D et kgl. B ibliotek.

med mange Spir og Gavle. — Som om talt tidligere, omgikkes Christian IV med Planer om at inddrage Søerne i Københavns Befæstning, saaledes at Voldene flyttedes herud og Søerne afløste

Dette Arbejde er det, der tillægges Kristoffer Valltendorf, om hvem det siges, at han i 1581 „har ladet begynde ved Nørreport med at sæ tte Volden om til Østerport med Kamp og ladet fæ r­

de gamle Grave, hvilket vilde have givet Byen Lejlighed til Udvidelse. Da man im idlertid frygtede for, at den nye Befæstnings Omfang vilde gøre den vanske­ lig at forsvare, opgav man det og besluttede a t forbedre Fæst­ ningsværkerne ved tildels at beholde de gamle. 1642 bevil­ gede Rigsraadet et nyt Skatte- paalæg for hele Landet, ogsaa paa Adelens Gods, af sæ rligt Hensyn til Kongen, „ikke som nogen Pligt, men som et Tegn paa deres Affektion imod Hans M ajestæ t“, der „synderlig hav­ de ladet sig befalde“, at Kjø- benhavn var det rette Sted, hvor en „god, real Fæ stning“ skulde opbygges til Landets Forsvar. Hovedvolden skulde beståa i en Vold og Grav fra Nørreport udenom Rosenborg og til Kastellet, saadan som Volden laa til vore Dage. P la­ nen hertil var allerede lagt 1629, da Kongen i December lod grave et Dige og en Grøft fra Nørre­ port til St. Annæ Bro; det var dette Dige og denne Grøft, der nu skulde udføres videre.

diggøre og arbejde paa Volden. Desligeste har han ladet gøre den Skanse og Hvælvingen og Mur i Nørreport og har selv givet dertil af sin Penning og har haft sine egne Arbejds­ karle hver Dag paa Volden i Arbejde med Borgerne, a t det skulde gaa for sig“. Saa sto rartet som det lyder i denne Beretning har A rbej­ det dog nok ikke været; det er næppe noget nyt, der er kommet til, men der er blot bødet paa det gamle. Hovedarbejdet har væ ret ved Nørreport, men med Hensyn til Portene havde allerede Chri­ stian III begyndt at gøre store Forandringer til deres Sikring. .1.539—40 har der nemlig været gjort meget Arbejde ved sam­ me Port, og Kongen lod paa egen Bekostning bygge en „Dvenger“, et rundt Taarn i Muren tæ t derved. Udenfor Porten anlagdes en Bastion el­ ler Runddel, og i» dennes yder­ ste Del byggedes et Porttaarn. 1581 er dernæst den inderste Porthvælving opbygget, den var en meget mærkelig Bygning

Parti indenfor N ørreport 1840, set igennem Porten. I Baggrunden Kultorvet.