S_FørOgNu_1921

det kommunale Vandværk. — I de paafølgende Aar fo rtsat­ tes Byggeriet i Bydistriktet paa følgende Steder: Ved Vo- drofsvej, hvor allerede tidligere foruden en stor Del andre Byg­ ninger M arstrands store Bryg­ geri var bleven opført, blev flere smaa Sideveje anlagte og be­ byggede. Paa de til Frederiks­ berg Alle stødende Veje Fry­ dendalsvej og Amicivej blev opført mange nye Bygninger, og paa Haveselskabets tidligere Grund ved samme Alle blev anlagt flere Gader. P aa H jør­ net af Lampevej og Falkoner­ alle opførte Kommunen i 1886 en Adm inistrationsbygning, og længere, ude i Falkoneralleen, der nu ogsaa fik sin Sporvejs­ linie, blev der paa Ejendommen Sindshviles tidligere Jorder rejst e t h elt K varter af høje københavnske Huse med Smaa- lejligheder. R esultatet af Bebyggelsen i hele Frederiksberg Kommune blev, a t medens Bygningernes Antal i 1850 var ca. 200 og end­ nu i 1868 kun ca. 550, var An­ ta lle t i Slutningen af 1887 ca. 1,825 Bygninger, og Beboernes Antal, der i 1850 var ca. 2,900 og i 1860erne ca. 1 2 , 000 , anslo­ ges i Begyndelsen af 1888 til at udgøre ca. 43,000. Samtidig med Bebyggelsen af Frederiks­ berg Kommune blev de tilstø­ dende københavnske Kvarterer, Vesterbro og Nørrebro, endnu stæ rkere bebyggede — i Vester­ brokvarteret steg Folkemæng­

Stykke af GI. Kongevej, nem­ lig fra Bagerstræde til Værne­ damsvej, hører paa den ene Side til Frederiksberg og paa den anden Side til København. Det samme er T ilfæ ldet med Va>rnedamsvej og med det Stykke af Frederiksberg Alle, der ligger mellem Vesterbro og den lille Runddel. D erefter gaar Grænsen i en aldeles lige Linie til Rahbelcs Alle, i hvil­ ken de første Ejendomme paa venstre Haand, deriblandt Bryg­ geriet, hører til København, medens de øvrige hører til Frederiksberg. F ra Bakkehuset gaar Grænsen forbi GI. Bakke- gaard (Brygger Helge Jacobsens Villa) og Carlsberg Bryggeri­ erne langs Søndermarken til Valby, som danner den sidste Grænse mod Syd, men ogsaa her er Grænsen vanskelig at finde, idet der ved Begyndel­ sen af Valby, mellem denne og Søndermarken, er et lille Areal, der fra gammel Tid har ført Navnet „Klemmen“ og hørt under Frederiksberg Sogn, og paa hvilket der allerede i 1880* erne fandtes flere store Byg­ ninger. Nørreport—Nørrebro. Københavns første Nørreport laa ved Enden af Nørregade, ved det nuværende Nørretorv, og var et Led i de Fæstnings­ værker, som Byen havde faaet i Frederik I’s Tid og beholdt

v,S'5.£/IAH Det indre Porttaarn ved den æ ldste N ørreport, som laa for Enden af N ørre­ gade, ved det nuvæ rende N ørretorv; opført 1581.

temmelig længe uforandrede, thi hvad der forbedredes derpaa før Christian IV ’s Tid havde næppe stort at sige. I 1558 arbejdedes der dog paa at gøre Gravene „100 Sko brede, 20 Sko dybe“ og

den i Aarene 1880 til 1885 med 44 °/o, medens den paa Frederiksberg kun steg med 31 %, og faktisk blev derfor Grænserne mellem Kø­ benhavn og det Frederiksbergske Bydistrikt fuldstændig udslettede.

Vandstanden 6 —7 Alen i Stedet for 3 Alen. 1567 siges i et Kongebrev, at Volden og anden Befæstning var meget forfalden, og der bevilgedes derfor Magistraten en Af­ gift af hver Skaippe Malt, der brygge­ des, hvilken skulde anvendes til Befæst­ ningen. Aaret efter gjorde nogle Lands­ knægte Mytteri udenfor Byen og gik ind i denne om N atten paa de Steder, hvor den ikke var befæstet, „hvilket ikke alene er spotteligt og forhaanligt, men er og at befrygte, at det udi Frem tiden udi lige Maade kan vederfares“. Der paalag­ des derfor en Afgift af hver Gaard i Byen til Fæstningens Udbedring, og de svenske Fanger blev sendt hid for at tjene deres Underholdning ved at hjælpe med. D ette Arbejde havde dog ingen Art, thi 1572 hedder det igen, at Befæstningen er forfalden, og a t der burde tænkes paa at gøre noget i Tide, hvis der skulde komme noget paa. Borgerne klagede i Marts næste Aar over Udgifterne under Dyrtiden, og Arbejdet blev opsat til bedre Tider. Først 1581, nogle Aar efter K ri­ gens Ophør, toges der fat paany. Der lagdes en Skat paa alle Gaarde undtagen Gejstlighedens, og selv af Adelens m aatte der ydes et halvt Aars Husleje.

Med den anden af de gamle Veje mel­ lem København og Frederiksberg, GI. Kongevej, er der foregaaet en endnu større Forandring end med Alleen. For ca. 75 Aar siden Var GI. Kongevej en alm indelig Landevej, nu er den en Stor­ stadsgade med Rækker af høje Huse og med den ene Butik ved Siden af den anden. A realet i Frederiksberg Sogn eller F re­ deriksberg Kommune, hvilke Benævnelser, efter at Vesterbro ikke længere i kir­ kelig Henseende hørte under Frederiks­ berg, betegner det samme, var i 1888 1,568 Tdr. Land med 220 Td. Ager og Engs Hartkorn. Endnu for ca. 35 Aar siden var der flere københavnske Enclaver, der fra gammel Tid hørte under Frederiksberg, men i Tidernes Løb indlemmedes i Kø­ benhavn, deriblandt den første Jernbane- gaards Terræn ved Tivoli, der først blev indlemmet i 1879. Frederiksberg grænser mod Vest til Brøndshøj og Hvidovre Sogne, idet mod Nordvest Grøndal og Flintholm er de yderste Gaarde og mod Sydvest Remisevejen danner Grænsen. Mod Nord og Øst danner Ladegaardsaaen og St. Jørgens Sø naturlige Grænser, men mod Syd er Frederiksbergs Grænser næsten ikke til at paavise. Et langt „F ør og N u“. 7. A arg. N r. 5.

Ruin af N ørreport for Enden af N ørregade. U dgravet ved Voldens Sløjfning 1873. 89