S_FørOgNu_1921

I A aret 1903 l)lev Grundene solgt til Bebyggelse. Den store Bebyggelse og deraf følgende Forøgelse af Folke­ mængden, der havde fundet Sted i Frederiksberg Sogn siden 1850, m aatte selvfølgelig medføre, at den hidtilværende kommunale Forfatning med et med Hvidovre Sogn fælles Sogneforstanderskab var lidet passende, og efter et i Rigsdagen af forskellige Follte- tingsmænd, deriblandt O tto M ü lle r, der ligesom H a ll, E m il R o s e n ø r n , C a s s e og flere andre bekendte Politikere havde været Medlemmer af Frederiksberg-Hvidovre Sogneforstanderskab, indbragt Forslag udkom 29. December 1857 en Lov om Frederiks­ berg Sogns økonomiske Bestyrelse, ved hvilken Frederiksberg blev skilt fra Hvidovre Sogn og delt i et Bydistrikt og et Landdistrikt og i det Hele fik den kommunale Forfatning, der endnu bestaar, og om trent sam tidig blev den københavnske Bygningslov med nogle Forandringer

i Smallegade. I 18(58 anlagdes St. Knudsvej, Niels Ebbesensvej og B^rnstorffsvej og i 1870 til 1872, paa, det nedlagte Alhambras Grund, Alhambravej og Hauchsvej. I 1873 lykkedes det ved Køb af Ejendommen Vilhelininelyst Jorder (ved Gamle Kongevej), at faa den tidligere anlagte H. C. Ørsteds vej gennemført til GI. Kongevej og derved at danne en bred lige Forbindelsesvej mellem GI. Kongevej og Nørrebro-Kvarteret. V ilh e lm in e ly s t var en Landejendom paa om trent 13 Tdr. Land, hvor der baade blev drevet Landbrug og Havebrug. I 1847 var Besætningen 3 Køer og 2 Heste. Den stødte op til den nordlige Side af Gamle Kongevej og strakte sig om trent til Amalievej. Mod Vest begrænsedes den af nuværende Biilowsvej, mod Øst hørte den søndre Ende af Ørstedsvej til dens Jorder. Oprindelig hørte den til „Forhaabningsholms“ Jorder, men var en Del af en allerede i det 18. Aar-

udvidet til at gælde for en Del af Frede­ riksberg Sogn. Med Hensyn til Belysnin­ gen af Veje og Gader, der hidtil var besør­ get ved enkelte af Beboerne frivillig an­ bragte Lygter og der­ for var yderst man­ gelfuld, skete kort efter et stort Frem ­ skridt, idet det dan­ ske Gaskompagni ifølge en med F rede­ riksberg Kommune indgaaet K ontrakt anlagde et Gasværk paa Ørstedsvej, og i September 1860 blev Gassen første Gang tæ ndt paa de mest befærdede Veje i F re­ deriksberg Bydistrikt. Den store Penge­ krise, der i Slutnin­ gen af 1857 overgik Danmark, standsede i flere Aar Byggeriet paa Frederiksberg, og der blev indtil Midten af Treserne ingen nye Veje anlagt. Derimod skete der i de mellem­ liggende Aar i flere andre Henseender be­ tydelige Forandringer i de Frederiksbergske Forhold. I 1863 op­ førte Kommunen, der hidtil ikke havde haft

hundrede bortsolgt Lod. I 1818 tilskøde­ des der Grev G o tt­ f r ie d S c h m e tta u (1752—1823) to P ar­ celler af denne Jord­ lod. Han opkaldte sin Ejendom efter sin Hu­ stru V ilh e lm in e f. S te m a n n (1780-1865) og er vel den, der har opført det herskabe­ lige Stuehus, hvorfra en Allé førte ud til Gamle Kongevej. I 1826 solgte hans Enke Ejendommen for 5,500 Rdlr. til Grosserer Mo­ ses Trier. Da denne kom i økonomiske Vanskeligheder solg­ te han den 1847 (Skø­ de af 22. Juni) for 10,000 Rdlr. til sine to Svigersønner, Over­ læge paa Frederiks Hospital S. M. Trier og Bankieren S. L. Trier, som købte den, for at Svigerfaderen kunde have et b li­ vende Opholdssted, og en Søn af ham, der var Gartner, en Ar­ bejdsplads for sin

Virksomhed. Da F a­ deren var død som en Mand paa 88 Aar, blev Gartneren, der nu var en ældre Mand, gift med en Kusine, der i en Aarrække havde ført Hus for ham og Faderen, og ved­ blev at bo i det gamle Hjem. Med stor Fordel udstykkedes efterhaanden V ilhelininelyst til V illagrunde; i 1858 afhændedes Arealet hvorover Lindevej blev anlagt. Først 1873 solgtes som om talt den østlige Del, hvorved det lykkedes at faa H. C. Ørstedsvej gennemført. Om trent ved den Tid er vist de gamle Bygninger forsvundet. Den gamle Gartner S a lo m o n T r i e r beholdt Villaen Kastanievej Nr. 11, der bar Navnet Vilhelminelyst, til den blev solgt efter hans Død 1905. Omtrent samtidig med H. C. Ørstedsvejs Gennemførelse aabnedes to nye Sporvejslinier, Frederiksberg Sporvej fra Smallegade ad GI. Kongevej og Forsta'dernes Sporvej, der paa Strækningen fra Halm­ torvet til Nørrebro gik ad Vodrofsvej, Niels Ebbesensvej og H. C. Ørstedsvej. I Slutningen af 1869 var et Savn, der i høj Grad havde trykket Beboerne paa Frederiksberg, bleven afhjulpet, idet Fabrikant P. Andersen, der i en Aarrække havde haft et stort Jernstøberi paa sin Ejendom mellem Vodrofsvej og Danmarksgade, paa samme Grund havde anlagt et Vandværk, der Aar for Aar blev mere udvidet og efterhaanden forsynede en stor Del af Fre

ved E lfelt.

R ot. „Før og N i

Hjørnet af GI. Kongevej o g Værnedam svej. 1921. Samme Parti som paa B illederne paa foregaaende Side.

andre Skolelokaler end det i den gamle Degnebolig i Pilealleen, en n> Skole i Falkoneralleen, den første af de store smukke Skolebyg­ ninger, som Frederiksberg nu har, og samme å.ar opførtes paa Lampevejen Kommunens Hospital og Fattighus, i 1867 fik lie d e - riksberg et Apotek, der blev anlagt paa GI. Kongevej, og i 1864, da Jernbanen til Roskilde, der tidligere gik forbi \a lb y , var bleven omlagt, anlagdes Frederiksberg Jernbanestation i Nærheden af Fal­ koneralleen og Lampevejen. Endelig hører til de her omhandlende Aar to andre Forandringer af væsentlig Betydning, idet den første Københavnske Sporvej blev aabnet i Oktober 1863 mellem St. Annæplads og Frederiksberg Runddel, og Frederiksberg Bydistrikt fik i alt væ sentligt samme Næringsfrihed som Købstæderne. Fra Midten af Treserne begyndte paany Anlæget af Veje saa- velsorn en stærk Bebyggelse af de ældre Veje, som senere aa.r- lig er bleven fortsat. I 1866 anlagdes saaledes Platanvej, og i dette og det følgende Aar paabegyndtes det Classenske Fidei- commis’ Opførelse af det store Kompleks af Arbejderboliger, som nu findes ved den sydlige Side af Godthaabsvejen (se Billedet S. 8), og kort efter blev den store Fajancefabrik Alumima etableret