S_FørOgNu_1921

bro, og den 21de samme Maaned sejlede de sidste Englændere herfra. Medens der som om talt foran i Løbet af Halvtredserne var anlagt mange nye Veje og Gader, var der sam tidig ogsaa i Frederiksberg Alle, paa Gamle Kongevej og de andre Veje opført en Del private Bygninger, ligesom der i disse Aar paa Frederiksbergsk Grund for­ uden Landbohøjskolen blev opført to andre store offentlige Byg­ ninger, der ikke stod i nogen Forbindelse med Frederiksberg, men kun skyldte Københavns Nærhed deres Beliggenhed, nemlig Aand- svageanstalten, der blev bygget i Rahbeks Alle paa Gamle B akkehus’ Grund, og Sygehjemmet, der som tidligere om talt i 1857 blev opført paa Rolighedsvej. 1 1854 lagdes der Grunden til Rubens F abrikker (se Side 18), og i 1855 byggedes Schnekloths Skole paaVærnedam svej.

bleges, og rundt om Møddingen sad en stor Mængde kjøbenhavn- ske Sæ lgekjællinger og solgte Eierne af B legetøjet Brændevin under levende Sam taler, som de mange staaende eller liggende Grupper under L atter og Støjen førte med Gebærder og N atu r­ lyde. Paa Bakken mellem S lottet og Søndermarken stode to Regimenter med fuld Oppakning opstillede til Parade, og ventede paa deres Commandeurer, medens deres store, meget pyntede Musikcorpser spillede det ene Stykke efter det andet. Inde i selve Søndermarken vandt im idlertid det m ilitaire Liv først ret en eventyrlig Charakteer. Denne lille Skov, der allerede havde en egen Tillokkelse, ved at den ellers var lukk et for Alle und­ tagen Hoffet, saa at der iblandt Folket, som m aatte nøjes med at titte igjennem S tak ittet, kun var dunkle Sagn om dens E re­ mitbolig, G rotte og andre Herligheder, stod nu aaben og var

E jendomm en „Forhaab n in gsholm “, F orhaabningsholm s Allé Nr. 24. Aar 1914.

I 185(5—57 blev, som om talt i Før og Nu VI. Aarg. Side 48, i den Mægler Gerson tilhørende store Have mellem Frederiksberg Alle og GI. Kongevej anlagt et stort Forlystelsessted „A lhambra“, og ved GI. Kongevej paa Grunden imellem den østlige Del af Danmarksgade og det aabne Afløb fra Ladegaarden, som indtil 1880 løb ud under Vesterbrogade (der hvor nu Stenosgade ligger), og som Folkevittigheden døbte „Rosenaaen“ eller „K oleraaaen“, blev der omkring 1840 oprettet et Hørspinderi, som im idlertid ikke betalte sig. Det blev nedlagt i .1847 og overtoges i 1850 af en af Aktionærerne, Veksellerer I s a a c W u lf f H e y m a n sammen med dennes Fader, W u lf f P h ilip H e y m a n , som i 1853 her an ­ lagde et Bayerskøl-Bryggeri, idet der dog til en Begyndelse kun byggedes en enkelt Kælder, der tjen te baade som Gær- og Lager­ kælder. Brygningen foregik i en af Hørspinderiets Bygninger, og h erfra blev U rten i Spande b aaret over i Gærkælderen. Produktionen tog im idlertid saaledes til, at Heyman allerede i 1854 byggede et stort Bryghus, Malteri, Maskinhus, Gærkælder og to Lagerkæ ldere. Nogle Aar efter byggedes ud mod GI. Konge­ vej en Ølpavillon, hvor der var Sangerinder, og hvor der ligesom i den tilhørende Have blev serveret 01 og bayerske Pølser, Ser-

Skotternes Le ir. Overalt paa Plainerne og imellem de store Stammer viste sig et broget og for os forbausende malerisk Røre. Uden for og inde i Teltene, ved de utallige Geværpyramider og omkring de mangfoldige Ildsteder, der var gravede i Jorden og hvorved der uafladeligt holdtes Kjøkken, stod, gik og laa, i de smukke røde Munderingstrøjer, med hjelmformede Casquer, tæ r- nede Skørter, af forskjelligt farvede Baand flettede Gamacher og nøgne Laar, de kraftige, krigerske Mænd livligt grupperede med de mange Fruentimmer, der var fulgte med dem. Ja, end ikke Børn savnedes der i denne pittoreske L eir; flere, endogsaa tem ­ melig smaa, løb halvnøgne omkring ved Ildstederne, eller vare stim lede sammen om Musikcorpset, som spillede ved E rem ithytten. Det var for mig, som om jeg pludselig var bleven h en try llet i et fremmed romantisk Land; jeg kunde ikke blive kjed af at stirre paa alt det forunderlige, der her, saa næ r ved vort hverdagslige Hjem, aabenbarede sig for mig.“ Det var bestem t i Kapitulationen, a t Englænderne efter at have sat sig i Besiddelse af Flaaden skulde 6 Uger efter Kapitulationens Indgaaelse forlade Sjælland, og dette skete og­ saa. Den 18. Oktober trak de bort fra Frederiksberg og Yester-

80