S_FørOgNu_1921

holde, ved, saavidt det lod sig gøre, at bringe Afveksling baade i Indholdet og i den Form, hvori vi førte det frem, naar vi for­ dybede os i de vekslende Tiders Topografi og særlig deres H is to r ie . Det er da ogsaa i K raft af denne Bestræbelse, og med en sik­ ker Følelse af a t have vore Læsere med os, at vi i det forelig­ gende Hefte af „Før og Nu“ agter at give en sam let og fyldig Beskrivelse af det navnkundige „Bakkehus“, der gemmer saa mangfoldige Minder om vort Lands Aandsliv i Guldaldertiden. Vi tilstaar tillige, at vi meget gerne vilde bidrage ogsaa vor Del til yderligere at vække og styrke den ædle Trang, som i det sidste Ti-Aar mere og mere er vokset frem blandt alle aandeligt interesserede Danske til at bevare, hvad endnu bevares kan, af

p i r e “, som han udgav i 1916, og hvori han har sam let et Udvalg af sine spredte Udarbejdelser af kulturhistorisk Indhold, har han i et Essay om „Bakkehuset“ givet Oplysning om dets Ejere fra det attende Aarhundredes Begyndelse. Stedet kaldtes den Gang med det ligefremme, men noget langagtige Navn „ H u s e t f o r a n v e d V a lb y B a k k e “ og ejedes af en velagtbar Borger C h r is te n C h r is te n s e n , der dyrkede Brændevinsbrænderi som H aandtering. Fra liam gik Ejendommen over til M o rte n B e c h , om hvem man Ingenting kender uden Navnet, og som kun havde siddet paa Bakkehuset et Aarstid, da han i 1719 afhændede det til C la u s W e n to r f , Hs. Majestæt Kong Frederik den Fjerdes „Overberider“, under hvem Stedet for første Gang bliver „Beværtning“, idet

Frederiksberg Raadhus, Hj. af Falkonérallé o g H ow itzvej (tidligere Lam pevej). Opført 1885-80 (K om m unalbestyrelsen holdt sit første M øde 7/ 10 1880). B ygn ingen, der er tegn et af A rkitekt I. O. Sørensen er, op­ ført af røde M ursten paa G ranitsokkel og best.aar af K ælder og to Stokvæ rk med Trappegavle.

Claus W entorf faar Tilladelse til at holde Kro. Dette Privilegium blev under en af de følgende Ejere fornyet, men den Længe af Bygningen, hvori Værtshusholdet fandtes, er antagelig bleven nedlagt i 1776, den Gang den nuværende Roskildevej kom istand og fjernede Trafiken fra Bakkehusets Jord. 1 1749 gik Overberi­ deren til sine Fædre, og hans efterlevende Hustru var ikke sen til at sælge Stedet, der først fra nu af fører det senere berømte Navn „Bakkehuset“, til C a rl U lrik v. B iilow , der paa dette Tidspunkt var Kaptajn i Kongens Livgarde, men endte som Kom­ mandant paa Bornholm og Generalmajor. E fter ham — kun et Par Aar senere — fik Bakkehuset en endnu fornemmere Ejer i Statsm inister Grev J o h a n L u d v ig H o ls te in - L e d r e b o r g , der forbandt videregaaende Planer med sit Køb, idet det var hans Mening at lægge en stor Lystgaard med udstrakt Havedyrkning paa Jorden, hvortil Kongen yderligere tilskyndede ham ved at overdrage ham tilstødende Arealer, saa at hans Ejendom dannede en Triangel, for hvis ene Side den nuværende „Ralibeks-Allé“ — der i hine Tider benævnedes med det mærkelige Navn „Remisen“

dette Fortidsminde, hvortil der i vort Land ikke findes noget til­ svarende Sidestykke, og som derfor bør være os dobbelt dyrebart. Her, paa det nu saa forfaldne Bakkehus, samledes jo i langt mere end en Menneskealder Alle, der i Danmark havde betyd­ ningsfulde Navne i Kunstens og Videnskabens Verden, omkring Knud Lyne Ralibek og hans elskelige Hustru Kamma, — herfra udgik Kræfter, der gav vort aandelige Liv rige Impulser for de kommende Tider, — og paa et saadant Sted er det godt at dvæle i Mindet, ikke mindst i en Brydningsperiode som den, hvori vi nu lever, da der, baade ude i den store Verden og hjemme blandt os selv, er Kiv og Uro, og hvori Sindene finder Vederkvægelse og Hvile ved at søge tilbage til Tider, da ikke Had og Magtsyge, men Aand og Poesi var de bærende Livsmagter. Vort Kendskab til Bakkehusets Historie gaar over to Aarhun- dreder tilbage i Tiden, takk et være de Undersøgelser, som den fortræffelige Personalhistoriker Dr. L o u is B obé har gjort, og af hvilke vi her benytter os. I sin Bog „ R e n a is s a n c e t i l Em-