S_FørOgNu_1921

der danner Gangbroer mellem og for Enden af Reolerne, saaledes at Bygningen deles i 3 Stokværk. I Arkivarbygningen findes bl. a. ogsaa Læsestue. ____________ Medens andre Hovedstæder har deres af Digtere og Komponister besungne Floder, liar København m aattet leve paa sin Beliggenhed ved Øresund. Af Vandløb har den kun haft Ladegaardsaaen, som oprindelig ikke engang benævnedes som Aa, men m aatte tage til Takke med Navnet „Rosbæk“. F ra Damhussøen, hvis Navn oprindelig var Langvad Dam, gen­ nem Bispeengen til den nuværende St. Jørgens Sø, og med en Arm derfra i sydlig Retning til Kalvebod Strand, — den nu for­ svundne Rosenaa, som havde sit Løb gennem nuværende Stenos­ gade og V iktoriagade ud til Stranden, — og en anden Arm i en Bue mod Øst, om trent i Købmagergades Retning, ud i Vandet, dér

Frederiksbergs og Vesterbros Vedkommende først falder i Midten af Halvtreserne, blev der dog allerede i Aarene 1851 til 1854 paa forskellige Steder i Frederiksberg Sogn opført en halvhundrede nye Bygninger, og navnlig var der flere, som i disse Aar købte større Arealer af Markjorderne for derpaa at anlægge Veje og derefter udparcellere Grundene langs Vejen til Bebyggelse. Den første af de Veje, der saaledes blev anla.gte, var i 1851 Christians- holmsvej, nuværende Nyvej, mellem Frederiksberg Allé og GI. Kongevej, og kort efter anlagdes fra den anden Side af GI. Konge­ vej Bianco Lunos Allé og Lykkesholms Allé. Hermed begyndte den Bebyggelse, som senere har taget saa overordentlige Dimen­ sioner, og som i Lobet af den siden forløbne Tid har forvandlet Frederiksberg fra en Landsby til et Stykke København. Det er ikke Hensigten her at give en detailleret Beskrivelse af den Bebyggelse, der i det nævnte Tidsrum har fundet Sted,

Samme Parti i 1921 som paa Billederne paa foregaaende Side.

F ot. „Før og N u “.

N iels Ebbesensvej. saalidt som af de mangfoldige Forandringer i alle Retninger, som Frederiksberg siden .1850 er undergaaet, men en kort Oversigt over det, som væsentligst har bidraget til at forandre Byens Præg. Som om talt foroven fandt der i Midten af H alvtreserne en stærk Bebyggelse Sted, og paa denne Tid falder Grundlæggelsen af de to senere saa bekendte, forøvrigt i deres Væsen meget for­ skellige, Kvarterer, V illakvarteret og Schønbergskvarteret. V illakvarteret blev grundlagt af Raadmand B iilow , der i 1852 købte et meget stort Areal, 35 Tdr. Land, af Markerne mellem GI. Kongevej og Ladegaardsvej for derpaa at anlægge Veje. Han begyndte med Anlæg af H. C. Ørstedsvej, men da det ikke lykke­ des ham at erhverve de Marker ved GI. Kongevej, der var nød­ vendige (Ejendommen Vilhelminelysts Jorder) for at føre Vejen helt igennem, anlagde han en anden Forbindelsesvej mellem Ladegaardsvej og GI. Kongevej, nemlig Biilowsvej, og som til­ stødende hertil Amalievej, Thorvaldsensvej og Fuglevangsvej med tilhørende Biveje. For Bebyggelsen af Parcellerne ved disse Veje gav han saadanne Bestemmelser, at der kun kunde bygges st;ørre eller mindre Villaer, og da Staten i 185G—1860 paa de til Ejen­ dommen „Rolighed“ tilhørende Jorder langs den vestlige Side af Biilowsvej havde anlagt Veterinær- og Landbohøjskolen med sine

V odrofsvej. hvor Børsen nu ligger, — saaledes havde „Rosbæk“ sit Løb, da Bisp Absalons Stad begyndte at vokse op. Paa de ældste Kort, man har over København og dens næ r­ meste Omegn, ses det, at Bækken fra Damhussøen nærmest ved Byen har h aft et noget sydligere Løb. Dette er engang i Fortiden bleven tilfyldt, og et nyt Løb gravet ud til Peblingesøen. St. Jør­ gens Sø var nemlig i den tørre Tid ofte udtørret, og Byens Borg­ mestre benyttede den i disse Perioder til Græsgang for deres Køer ; men Kong Christian IV, der vilde anvende Søerne som et Led i Byens Befæstning, lod den uddybe saaledes, at den gennem den ligeledes regulerede Aa fik Tilførsel af Aand fra Langvad Dam (Damhussøen). Ladegaardsaaen, som trods yderst mangelfuld Pasning bidrog til at skabe Idyl og Stemning, er nu næsten forsvunden; kun paa Strækningen mellem Biilovsvej og Falkonérallé og videre ud i Landet er den bleven skaanet, og det er vel et Tidsspørgsmaal, naar ogsaa den lille Rest udfyldes, og Vandalismen sejrer her som overalt. Om dens Afløser „Aaboulevarden“ er der ikke Grund til at spilde mange Ord; Billederne Side 49 og 51 taler et meget tydeligere Sprog. Med Aar 1850 afsluttedes Frederiksbergs „idylliske Tilværelse , thi skønt den tidligste af de egentlige Byggeperioder baade for