S_FørOgNu_1921

blev deres Opgave at træde til og virke sammen med B r a n d e s Med aldrig svigtende Interesse for Sygehjemmet og dets Beboere har de ledet Udviklingen, h aft gode Aar, men ogsaa trange Kaar, navnlig i Firserne, da V arelotteriet gav ringe eller ingen Indtægt, og liar skabt en Anstalt, der staar som en af de første i sin Art. E fter E tatsraad B r a n d e s Død i 1894 har følgende virket som lægekyndige D irektører: Professor, Dr. med. O. S to r c h til 1896, Professor, Dr. med. G. F. B o rc h til 1906 og efter dette Aar P ro­ fessor, Overlæge, Dr. med. V. H e jb e rg . Den nuværende Bestyrelse bestaar af E tatsraad L. I. F le ro n , Formand; Professor Dr. med. Overlæge V. B ie; K aptajn O lu f D a lb e r g ; Overlæge N. P. E r n s t, lægekyndig D irektør; Tøm rer­ mester S. M. G r u m s tr u p ; Oberst T. G r u t, Næstformand; Over­ retssagfører A. H e lw e g L a r s e n ; Vekselerer J o h a n Le v in ; Fru D o r o th e a M a rs t r a n d ; Oberst H. P a r k o w ; Pastor D. C.

for Personer af Borger- og Embedsstanden i København, dog uden Udelukkelse af saadanne, som i streng Forstand vel ikke kunne henføres under disse 2 Samfundsklasser, men som især paa Grund af agtvæ rdig Vandel egne sig til at bringes i Samliv med S tif­ telsens øvrige Beboere“. Denne Tanke om Samliv i et Hjem har altid staaet som en Hovedopgave for Styrelsen jævnsides Plejen af de Lidende. Allerede da man drøftede Betingelserne for Op­ tagelse og var i Tvivl, om S tiftelsen i Henhold til sit Navn blot skulde være for syge eller ogsaa. skulde optage Beboere, der kun var gamle, vedtog man det sidste, og der har derfor altid i S tif­ telsen væ ret en Del Beboere, der ikke kunde betegnes som syge, men kun som alderdomssvage. Bestræbelserne, for at H jemmets Beboere skulde føle sig som hørende til éen Familie, har fundet en værdifuld S tøtte i den konsekvente gennemførte Lighed for alle, idet Betalingens Stør­

Ladegaarden set fra Tøm rergade efter at L adegaardsaaen forsvandt o g blev erstattet af A aboulevarden.

O riginalen tilh . B ym useet.

relse, stor, lille eller slet ingen, re tte r sig efter enhvers Evne, og egentlig kun ved Optagelsen liar nogen Betydning, ved at de højst betalende har lettere Adgang til de bedre Væ relser; — tiaar Vedkominende først er in stalleret derinde, tages in tet Hen­ syn til, om der betales eller ej. Beboere og Betjening faar den samme Kost; Ændringer i denne foretages kun af diæ tetiske Hensyn. Stiftelsen yder Beboerne Bolig, Indbo (forsaavidt det ønskes), Lys, Varme, fuld' Kost, Vask, Sygepleje (herunder Læge og Me­ dicin) og gejstlig Forsorg; Beboerne behøver altsaa kun Penge til Klæder og Smaafornodenheder, og har de ikke det, hjælpes de ogsaa paa dette Punkt. Som Formænd i Komité og Bestyrelse h ar følgende v irk et: Pastor C. B ru u n fra 1852 til 1859, E tatsraad, Finanshoved- kasserer 11. C. S tæ g e r til Nytaar 1875, Overretsprokurator V. R o d e til 1886 og fra dette Aar Højesteretssagfører Ch. S h aw og efter hans Død Højesteretssagfører E. T r o lle . Men sæ rlig bor fremhæves Konferensraaderne J e t s m a r k og \. (’. S c h m id t, der var adm inistrerende D irektører, førstnævnte fra 1859 til 1879 og den sidstnævnte fra dette Aar til 1908; det

P r i o r ; D irektør A n d r. S e id e lin ; Overretssagfører E. S ø e b o rg ; Overlæge Dr. med. F. V o g e liu s ; Forstander og Kasserer, Kam­ merjunker, Intendant F. G r tin e r, Læge F. E. H ø y ru p og Præ st J. S. M ü lle r. I 1918 tilbagekøbtes Sygehjemmet med tilhørende Have af S taten til Udvidelse af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, og H jemmet opfører for Tiden nye Bygninger paa „Ordruplund“, Ordrup vej 32. ____________ Forinden vi fortsaMter vor Vandring langs med Ladegaardsaaen og dens Efterfølger, Aaboulevarden, kaster vi et lille Blik ud ad Falkonéralléens Fortsæ ttelse, den nuværende Jagtvej, og drager en Sammenligning mellem før og n u ; opmuntrende er Synet ikke, hvilket Læserne sikkert vil indrømme efter a t have b etrag tet Billederne Side 34. Paa det øverste ser man en næsten landlig Idyl. Vejen er flan­ keret paa begge Sider af store smukke Træer, og udenfor disse ligger Marker og G artnerier, og i Forgrunden Broen over Lade­ gaardsaaen med sine smukke gamle Stensætninger, som af Grunde, som vel kun Byens vise Fædre form aar at forklare, m aatte vige