S_FørOgNu_1921

opførte en Mand ved Navn J a c o b D a h l, som i 1774 havde faaet Skøde paa en Jordlod af Frederiksberg IJovedgaard, et Lyststed „Falkendal“ kaldet. 1786 afhændede han Gaarden til Hoftømmer- leverandør J a c o b C h r i s t i a n A a g e s e n , der opkaldte Gaarden, vistnok efter sin Søster, „M ariendal“, og som 1794 solgte den til Baron F r e d e r i k G u s ta f S t i e r n b l a d for 18,000 Rdl. Paa denne Gaards Jorder anlagdes senere „M ariendalskvarteret“ (se Billedet Side 22 og 23). Gaarden „Godthaab“ opførtes og anlagdes af H e n r ik V ium paa nogle 1769 af Kongen erhvervede Jorder af Frederiksberg By. Han solgte Gaarden 1775 til A b ra h a m S c h n e id e r , fra hvem den .1786 overgik til J o h a n H a n se n . „Godthaab“ blev 1789 med et Tilliggende af 20 Tdr. 6 Skpr. afhæ ndet til R egim entskvarter­ m ester F r e d e r i k F u g l for 10,800 Rdl. Han afstod 1792 E jen­ dommen til Baron L u c a s de B r e tt o n for 52,000 Rdl. Den b e­ stod da af en „Borgegaard“, hvori et Vaaningshus i 4 Etager, 2 Sidehuse i éen Etage, og et lille énetages Sidehus. Samme Aar gik Baronens, paa Godthaab boende, Svigerfader P e d e r B jø rn fallit. Gaarden ligger endnu i sin oprindelige Skikkelse paa Godthaabs- vej Nr. 77. „ G r ø n d a l“ , eller som den oprindelig kaldtes, „K althuset“, er den ældste af Frederiksbergs Gaarde. Den opførtes oprindelig til K rudtmølle af den 1672 afdøde Overtøj mester P e t e r K a lt li o f f, efter hvem den havde Navn. E fter K a ith o f f s Død ejedes den af Admiral N ie ls J u e l. Ved Auktionen efter Bryghusforvalter P e t e r K l a u ni a n n solg­ tes Gaarden 1711 for 4200 Rdl. til B a r h o ld H ø w is c h og blev før 1760 tilskødet Kammerherre A d am C h r is to p h e r H o ls te n , der 1765 for 12,000 Rdl. afhændede „G røndal“ til S te p h e n J e s ­ p e r s e n K ru s e , fra hvis Opbudsbo det 1773 erhvervedes af D i­ rektionen for det 1771 i Amsterdam oprettede Assurancekompagni, der a tter 1774 skødede det til førnævnte A b ra h a m S c h n e id e r for 22,000 Gylden. 1785 blev „Grøndal“, der da var underlagt „Godthaab“ og havde 8 Tdr. H artkorn Tilliggende, for 6659 Rdl. solgt til ovennævnte J o h a n H a n s e n . Fra 1837 til 1882 ejedes „G røndal“ og den tilstødende Gaard „Fiintholm “ af den bekendte Politiker B a l t h a z a r C h r is te n s e n . Københavns Sygehjem. P aa Rolighedsvej, ved Siden af det før, om talte „Rolighed“, ligger „Københavns Sygehjem“, hvis Oprindelse og Virksomhed har Krav paa en kort Omtale. I November 1852 offentliggjorde den senere saa bekendte F ilan­ trop, Dr. med. Ludvig Israel Brandes i „Berlingske T idende“ nogle A rtikler „Om d e n o f f e n t l i g e L T n d e r s tø tte ls e i K ø b e n h a v n fo r S y g e a f M i d d e l s t a n d e n “ , hvori han skildrede disses ulykkelige Kaar, naar de var bievne uhelbredelig syge og ikke havde andre Steder at ty til end Fattigvæ senets Lemme-Stiftelser. Afhandlingen konkluderede i et Forslag om ved privat God­ gørenhed a t oprette en Sygestiftelse, der „skulde være for lang­ varige, uhelbredelige Sygdomme, hvad Frederiks Hospital er for de hurtigt forløbende; den burde derfor optage saavel betalende som fritliggende Syge, hvorved Udgifterne for de fritliggende ved Fordelingen paa et større Antal formindskes. Opholdet i Stiftelsen m aatte man søge at gøre saa hyggeligt, at P atienterne følte sig som i et Hjem, og det foreslaas at kalde en saadan Anstalt e t Sygehjem“. Idéen slog an, og der dannedes straks en Komité, som fremkom med Opfordring til a t yde Bidrag til et Sygehjem. Rige Gaver indkom, dels ved Bidrag, dels ved en Festbasar i Ridehuset, som indbragte ca. 14,000 Kr., og vel bragte K oleraaaret 1853 en Stands­ ning, men det viste sig siden, at den vakte Interesse for Syge­ hjemmet havde bevirket, a t dette blev betæ nkt i mange af de i denne uhyggelige Periode saa hyppige Testam enter. En stor Sangfest, som Komitéen arrangerede paa Skydebanen i 1856, mislykkedes fuldstamdig paa Grund af V ejret øg bragte et betydeligt T a b ; men dette Uheld ansporede E m a n u e l B e n d ix til a t undfange en lykkelig Idé, som heldig gennemførtes, nemlig Sygehjemmets V arelotteri, som navnlig i de forste Aar indbragte betydelige Summer, ofte 30—40,000 Kr. om Aaret. I 1856—59 gav det 120,000 Kr., og d ette i Forbindelse med store Gaver, navnlig Frk. A. H e y lig e r s paa 50,000 Kr., gjorde det muligt at bygge. Man var saa heldig a t faa en udmæ rket og billig Grund, Idet 50

k o n é r g a a r d “ , om hvis Oprindelse der kun findes faa og lidet om fattende Oplysninger. Dog vides det, a t den allerede i 1695 træ ngte til Reparation, og i en Indstilling fra 1707 hedder det, at Gaardens Brøstfældighed har Tid efter anden saaledes for­ meret sig, at hverken Folkene eller Falkene derudi mere kan være tør eller bjerge sig. Her var dog endnu kun Tale om, at Tagene m aatte tækkes med Ror, „som udi Dyrehaven kunde haves“, og Væggen med „Leer, K lint og Flid (?)“, og i 1749 lyder lignende Klager, som foranlediger Reparationer, hvortil bevilgedes 850 Rdl. I et Andragende af 1790 beskrives Falkonérgaarden saaledes: Hovedbygningen var in d rettet til Vaaning for Falkonér Me­ steren, og i samme var tillige en Borgerstue til fælles Brug for alle Falkonérerne, og et lille Kammer paa tre Fag, som var over­ lad t Mestersvenden til Beboelse. I den østre Ende af samme Byg­ ning fandtes en Stald for de til Falkonériet hørende Jagtheste og et Kammer for Karlen, som passede dem. Den vestre Side af Bygningen var ganske bestem t for F a lk e n e ; der fandtes et „Siet­ falke Kammer“ og et „Islænder Kammer“ sam t et 27s Fags Væ­ relse, hvor tre Drenge opholdt sig for at passe paa, om nogen af Falkene skulde falde ned om Natten. 1 den østre Side fandtes en lille Stald til Falkonér Mesterens Arbejdsheste, en Ko og til Jagthundene, sam t Karle- og Hønse- kammer, der senere blev overladt den næstæ ldste Falkonérsvend til Beboelse. I samme Bygnings nordøstlige Ende var in d rettet et Vaskerhus paa 4 Fag; de øvrige t'a g brugtes til Duerne. I en nordøstlig, lille Bygning, der nok var afsondret fra det øvrige, befandt sig et stort Kammer til Kragerne, 2 Kamre til Uglerne og 2 smaa Vognremiser. I Falkekam rene var Bænke og Rækker, beklædte med uldent Tøj, saakaldte Borde o. s. v. I 1791 udtaltes i nogle E rklæ ringer fra Falkonérmesteren og Overfalkonérmesteren, a t Kongen i 19 Aar ikke havde benyttet Falkejagten, ligesom Hoffet heller ikke i de sidste Tider havde beny ttet sig af Falkejagtens Fornøjelser, og som Følge heraf blev saavel Falkenes som Falkonérbetjentenes Antal indskrænket. — Den sidste F alkejagt skal være afholdt i 1803 til Æ re for H er­ tug W ilhelm af Gloucester, og i 1810 blev Falkonériet, der tilsidst kun var bleven bibeholdt for at give fremmede Hoffer, senest det portugisiske Hof, P resenter af Falke fra Island, nedlagt og Falkonér­ gaarden med tilhørende 5 Td. Land bortforpagtet, og senere i 1818 solgt til Kapelmusikus Bruun, der her havde anlagt en Vokslysfabrik. Ved Falkonérgaarden delte Falkonéralléen sig i to Grene, hvoraf den ene, den nuværende Jagtvej, fo rtsatte ud til Vibenshus (Strandvejen), medens den anden førte ind til Nørrebro ved Blaa- gaard (se Kortet Side 10). Ad denne kørte K r o n p r in s F r e d e r i k (VI) i September 1790 efter sin Formæling med P r i n s e s s e M a r ie S o p h ie F r e d e r i k k e til B laagaard, hvorfra Indtoget til København fand t Sted. Uden- for Falkonérgaarden paraderede Falkonérmesteren og alle Falko­ nérerne i deres Uniformer med de kongelige Falke paa Hænderne, og skraas overfor stod Bønderpiger fra Valby og Frederiksberg By i deres skønneste P yn t og med Blomsterkurve, hvoraf de under Afsyngelse af en Festsang strøede Blomster, idet Herskaberne passerede forbi. — Ved Falkonéralléen og dens nærmeste Omegn opførtes i Tidernes Lob en Del større og m indre Gaarde, a f hvilke kan nævnes: „Frydenlund“, ..F rederikkeshaab", „Sindshvile“ og „Landlyst“, og tæ t ved Falkonéralléen ved nuværende Rolighedsvej laa „Voks- blegen“, hvis første kendte Ejer Nicolaj Ahrentsen 1749 solgte den til L y d e r S t i e f k e n , som 1758 afhændede den til Højeste­ retsadvokat, G eneralauditor i Marinen A n d r e a s B ru u n (1714— 1798), der her opforte et Landsted, som han efter sin første Hu­ stru A n n a M a r ie A ls gav Navnet „M ariendal“. A llerede 1762 solgte han for 2200 Rdl. Gaarden til Renovationsinspektør N ie ls P e d e r s e n S e h iø tt, der 1763 afhændede „Mariendal“, nu „Rolig­ hed“ kaldet, til C h r is ti a n L u b ie n , som 1779 overlod Ejen­ dommen til C o n r a d A le x a n d e r F a b r i t i u s d e T e n g n a g e l. Denne afstod 1797 Ejendommen til Sekretæ r E m a n u e l R a fn , der 1804 skødede Rolighed til Sekretæ r C h r i s t i a n La u tr u p . B landt Gaardens senere Beboere kan nævnes D igteren J. C. H o s tr u p , som her skrev „Soldaterløjer“. Fra Gaarden, som den Dag i Dag staar i sin gamle Skikkelse paa Rolighedsvej Nr. 21, bortsolgtes i Tidernes Løb Jorden, dels til den kgl. Veterinæ r- og Landbohøjskole og dels til Bebyggelse. Foran Falkonérgaarden laa en Ejendom, kaldet „Nørre Alléen- lyst, senere Forlystelsesstedet „Aahuset“, og lige overfor denne