S_FørOgNu_1921

Plads. — Først i September 1713 blev de Huse, der havde været brugt til „K arantæ ne“, tilbageleverede Vordrof. E fter Pesten blev Ladegaarden igen brugt til Krigshospital, men i 1728 efter Københavns Ildebrand, der havde ødelagt 4 K ir­ ker og over 2000 Huse, blev den i nogen Tid, og „saalænge disse Troubler paastaae“, overdraget D irektørerne for Fattigvæ senet til de F attige derude at indlogere. E fter a t Ladegaarden igen var tag et i Brug til Krigshospital, blev der i 1734 overladt samme et Stykke Jord til Blegeplads og K irkegaard, og kort efter blev der in d rettet en K irke til offentlig Gudstjeneste for de samme Steds værende fattige Lemmer. Senere blev K rigshospitalet paa Ladegaarden flyttet til København og Ladegaarden i 1768 solgt ved offentlig Auktion og købt af Køben­ havns Fattigvæ sen. Paa Vodrofgaard var i 1733 anlagt en Sejldugsfabrik, hvor

—Ladegaarden var endnu dengang omgivet med Volde og Grave. (Se B illedet Side 54.) Den vedblev i flere Aar efter denne Tid at være bortforpagtet. 1 1707 var den saaledes beboet af og bortforpagtet til E t a t s r a a d R o s e n k r a n t z , og samme Aar blev der ved eti Auktion over en Forpagtning af Ladegaardens Huse og Værelser budt 125 Rdl. i aarlig Afgift. I 1698 da de til Ny Hollænderby hørende Jorder blev fratag et Ny Hollænderne, som havde overtraadt deres Privilegium , blev Jordene udlagt til Høbjergning for Kongen, dog beholdt K a lth u s e t (Grøndal) de det tillag te Jorder. Den daværende Ejer Kommer- ceraad P e t e r K lo u m a n n gjorde ved denne Lejlighed et større Mageskifte med Kongen, saaledes at Ivalthusets Jorder blev mere samlede end tidligere. Ogsaa Raadmand og Brygger i København L a rs N ie ls e n F o g fik Tilladelse til a t beholde et temmelig stort

L adegaardsvej Nr. 13 (nu A aboulevard). H vidgarver W. K lenows V illa. Aar 1870. (N edbrudt ca. 1907).

Areal, der laa om trent der, hvor S c h ø n b e r g s g a d e nu ligger. — Samtidig blev der til Sognet k n y ttet et Navn, som har holdt sig til vore Dage, idet Regiments-Kvartermester G e o rg J u l iu s V o rd ro f i Maj 1699 efter Ansøgning fik et kongeligt Benaad- nings- og Frihedsbrev, ved hvilket der blev skænket ham et Areal paa ca. 110,000 Kvadrat Alen langs med St- Jørgens Sø og hen til GI. Kongevej for derpaa at opføre en Vejrmølle til Vaskning af fint Klæde ni. ni. L a d e g a a r d e n blev i 1710 af Kongen skænket Land-Etaten til Kvæsthus og havde i nogen Tid væ ret i Brug som saadan, da i Juni 1711 den store Pest i København udbrød, som rasede indtil Oktober samme Aar og bortrev over 20,000 Mennesker eller om­ tre n t en Trediedel af Københavns daværende Befolkning. Straks i Begyndelsen af Epidemien lejede Regeringen af Regiments- Kvarterm ester Vordrof de ham tilhørende i Nærheden af Lade­ gaarden liggende Bygninger, der indrettedes til Pestlazarat, og senere i August blev ogsaa Ladegaarden tag et i Brug for de Pestsyge, og de syge Soldater, der havde væ ret indlagte paa Ladegaarden, flyttede til Falkonérgaarden. Endnu længe efter Epidemiens Ophør vedblev Benyttelsen af L azarettet paa Vodrofs

Sejldug til Kongens Flaade forarbejdedes, og St. Jørgens Sø var ved Midten af 18. Aarhundrede udtørret og udlejet til Græsning. — Der, hvor Bagerstræde nu er, laa et Kapun-Stopperi, og T er­ ræ net skraas over for og længere ude langs GI. Kongevej var bortfæ stet til en „Farve-Plantør“ og kaldtes derfor „Farvervæn­ g et“. Endelig var der i Nærheden af Falkonérgaarden blevet an ­ lagt et Voksblegeri. P aa dette T idspunkt gik Landevejen til Roskilde som foran nævnt gennem nuværende Rahbelts Allé til Bakkehuset og derfra videre gennem Valby. Først i 1776 fuldførtes Anlæget af den nu­ værende Roskilde Landevej, der fra Vesterbro gik, — m idt imellem Søndermarken og Frederiksberg Have — lige forbi Ind­ kørselsporten til S lottet, — til Damhuset og derfra i en lige Linje til Roskilde. GI. Kongevej fulgte sin tidligere Retning, og Vejen imellem Ladegaarden og Grøndal, som K althuset nu k ald ­ tes, gik, hvor den nuværende Godthaabsvej — dengang kaldet Ladegaardsvejen, hvoraf senere et Stykke omdøbtes til Roligheds- vej og Resten til Godthaabsvej — gaar. Falkonéralléen anlagdes i 1696 som Forbindelsesvej imellem | Frederiksberg Slot og den ved Ladegaardsaaen beliggende „ F a l-

48