S_FørOgNu_1921

I 1677 byggedes der paa Ladegaardsmarken, nær ved L a d e ­ g a a r d s a a e n , en kongelig Jægergaard eller F a lk o n é r g a a r d . Ved M atriklens Indførelse i 1688 blev Ladegaardsm arken m atri­ kuleret saaled es:

Frederiksberg Sogn. P aa det Sted, hvor den egentlige Frederiksberg By (Allégade o. s. v.) nu ligger, laa tidligere en Landsby — S o lb j e r g , men den var nedlagt i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede, og dens Jorder lagt ind under den til Københavns Slot hørende kgl. L a d e - g a a r d , som laa der, hvor Københavns Ladegaard nu ligger. — Det Areal, som Frederiksberg Sogn nu indtager, var i Midten af det 17. Aarhundrede kun Marker, som hørte til den nævnte k g l. L a d e g a a r d , og af Bygninger menes der paa hele dette Areal ikke a t have ligget andre end Ladegaarden i den østlige Udkant af Sog­ net, og Kalthuset, det nuværende G r ø n d a l, i Sognets nordvestlige U dkant. — I K a l t h u s e t , der havde Navn efter Ejeren, kgl. Tøi- mester P e d e r K a lth o f , boede en Mand, som havde Tilsyn med L a d e g a a r d s a a e n . I Nærheden af L a d e g a a r d e n ved nuvæ-

169 Tdr. 2 Skp. 0 „ 5 „ 7 „ 6 „ 6 „ 7 ,. 1 „ 0 „

Ny H o llæ n d erb y ............. T e g lg a a rd e n ..................... K alth u set............................ Prins Frederiks Gaard. . Den kgl. Falkonérgaard

Heri var dog ikke m edregnet ca. 13 Tdr. 2 Skp. m atriku leret Areal, der dengang opførtes under Ladegaarden og Falkonér- gaarden, men blev regnet som henhørende til København, men ca. 20 Aar senere, efter a t Ny Hollænderbys Jorder a tte r var over-

L adegaardsvej (nu A aboulevard), set fra H jørnet af H. C. Ø rstedsvej m od V est. I Forgrunden til højre „Parcelbroen“ over L adegaardsaaen. Aar 1806.

rende Yodrofsvej havde der tidligere ligget et Hospital for Spe­ dalske, St. J ø r g e n s H u s kaldet, der dog allerede var nedbrudt. Mindet om dette Hus og det til samme hørende Kapel holdt sig, trods a t 250 Aar hengik, indtil 1860, da der paa GI. Kongevej, ligeoverfor Bagerstræde laa et lille gammelt Beværtningssted, som kaldtes Kapellet, og Søen langs Yodrofsvej kaldes endnu — St. J ø r g e n s Sø. Paa Grund af den fuldstændige Mangel paa Kort over Sjælland fra det 17. Aarhundrede er det vanskelig nøjagtig at paavise, hvor Landevejene, eller som de kaldtes Kongevejene have gaaet, men Kongevejen til R o s k ild e gik den Gang, hvor GI. Kongevej nu gaar og videre forbi D a m h u s e t ad Roskilde til. — Yed nu­ værende V æ r n e d a m s v e j afsatte den Kongevejen til Køge, der synes at have fulgt Grænseskellet imellem Københavns Jorder og Frederiksberg Sogn, og gik ad nuværende R a h b e k s A llé til V a lb y og derfra videre over Hvidovre og Avedøre Mark til Køge. Successive som Vesterbro bebyggedes, kom Vejen til V a lb y efter- haanden til a t gaa over V e s te r b r o , og blev ogsaa b enyttet af Vejfarende til Roskilde, da der fra V a lb y gik en Vej i lige Linje til D a m h u s e t. F r e d e r i k s b e r g A llé og den nuværende R o s k ild e L a n d e v e j eksisterede ikke dengang.

gaaet til Kongen, blev regnede til disse Jorder. — Det er iøvrigt vanskeligt med Hensyn til dette Areal og til selve Ladegaardens Bygninger at komme til K larhed om, hvorledes Forholdene var paa den Tid. E fter at hele Ladegaardsmarken i 1651 var overdraget Ny Hollænderne, og de mindre Bygninger paa Ladegaarden skænkede til Nedbrydning, blev den Rest, der blev tilbage af disse Byg­ ninger, i 1653 paa 4 Aar overladt nogle bøhmiske Klædemagere til Beboelse. I Svenskekrigen blev Bygningerne ødelagte, og i 1661 fik den bekendte G ab e l Skøde paa den Grund som „Vor Ladegaard for­ hen paastod“. — Gaarden maa im idlertid være bleven genopført og paany være ble ven kongelig Ejendom, th i i 1678 omtales den som beboet, og fra 1682 benyttedes den til Beboelse af Hof- Køkkeninspektør, senere General-Toldinspektør, E d v a r d K ru se . I 1690 fik han kgl. Bevilling til at nyde og bruge Ladegaarden med tilliggende Jord, Enghave og Fiskevand, fri for al Paalæg, undtagen Kopskat, i 10 Aar, dog at han paa egen Bekostning skulde holde Ladegaarden vedligé og d erefter aflevere den „uden P ræ tention for M elioration“. — Der omtales ogsaa i disse Aar, som boende paa Ladegaarden en Mand, som holdt Værtshus der. 46