S_FørOgNu_1921

naar den er smuk, og en Købekisfce maae det ikke være. Kisten er den s t ø r s t e Udgift. Lad mig vide, kjæreste Rahbek, om der er noget, De videre ønsker, til vi sees imorgen. Avertissementet blev besørget. Det bliver vel bedst med to Kister, — det gjør ikke synderlig dyrere, og man kan gjøre den udvendige reen sort, saa er den billigere. Dog herom mere imorgen. Deres hengivne Christiane“. Det efterfølgende Brev er som det første udateret, men er øjen­ synlig afsendt Dagen efter det ovenstaaende. „Kjæreste Rahbek! Tante, som De saae hos mig idag, talte med mig om adskilligt, som bragte mig paa andre Tanker, hvor­ for De maae tilgive mig, at jeg ikke efter Aftale sendte den

„D a g e n “ og „ K ø b e n h a v n s -P o s te n “. Af dette Digt erfarer vi, hvilket iøvrigt ogsaa andetsteds fra er bekendt, at Rahbek ved sin Hustrus Jordefærd havde frabedt sig den ydre, synlige Del­ tagelse, der ellers havde været uundgaaelig ved en saa højtidelig Lejlighed. D igtet begynder med disse to simple, smukke Vers:

Se Graveren i aarie Stund I Dødens kolde, snebedækte Have, — Han hugger i den frosne Bund Et Hul paany blandt de nedsjunkne Grave. I klare Luft fra T aarnet Klokken klinger. Mens man en Kiste ned fra Bakken bringer.

w m w Æ m iW lp rf iWårnmi tø j f l f f lW I S 'Æ t f

Parti fra Ladegaardsaaen med „B angerts B ro“, som forbandt B ulow svej m ed Brohusgade. I B aggrunden N ordbanelinien og til yenstre H jørnet af Ladegaardsvej og Biilow svej med „K aysers H o te l1

Hvo kommer dér ved sørgelige Gjald, Hvis Vemodstoner gennem Luften bølge? En Præst, to Brødre med en gammel Skjald, — Det er det hele højtidsfulde Følge.

Madamme med Voxlagen, som jeg havde meent skulde lægge hende deri. J u l ie A a g e s e n (Familien Aagesen hørte til den Heger’ske Slægts nærmeste Omgang) og hendes Svigerinde havde selv klædet Tantes gamle Moder, og de vilde paa ingen Maade taale nogen vanhellig Haand at røre ved hende. Jeg kan ikke nægte, at min Følelse er den samme, thi disse Koner skal føre et saa uværdigt Spørg omkring Liiget, saa det er bedre at undvære dem. A ltsaa — dersom De intet har derimod, saa kommer min A ne (Oehlenschlagers mangeaarige og højtbetroede Tjenestepige), der forstaar alt, ud imorgen Formiddag og hjælper Line at lægge hende i det om talte Voxlagen og det Sukkerdugs. Kunde nu S tin e (Rahbeks anden Tjenestepige) imorgen gaae ind saa betids, at hun kunde efter indlagte Adresse bringe Voxlagenet med sig ud til Bakkehuset, saa skal jeg nok kjøbe og sye det Sukkerdugs og give Ane det med sig. Gud give, jeg havde Kræfter til selv at vise min Søster den sidste lille Tjeneste, men de have lidt et betydeligt Afbræk, og H j e r t e t e r a l t f o r b e v æ g e t. Den, jeg sender paa mine Vegne, er værdig til denne Ære. Deres hengiv- neste Christiane“. — I Anledning af Kamma Rahbeks Begravelse den 27. Januar 182!) skrev Adam Oehlenschlåger et langt Digt, der tryktes baade i

Han ønsked ingen Vidner til sin Klage, Beskedent traad te Vennerne tilbage.

Ja — selv Oehlenschlagér var „traadt tilbage“. Kamma led­ sagedes til sit sidste Hvilested af fire Mænd: en P r æ s t, nemlig J a c o b P e t e r M y n s te r, der talte over hendes Kiste, — to B rø d re , némlig C a rl og S te p h a n H e g e r og — en g am m e l S k ja ld , nemlig K n u d L y n e R a h b e k , hendes dybt nedbøjede Ægtefælle, der kun havde det ene Ønske, at han snart m aatte nedsænkes i Graven ved sin Hustrus Side. Og det skønne Mindedigt slutter med den Strofe, der af dem alle er den, der i sin Simpelhed er den skønneste: Ja, M a r g a r it a ! reen og klar, Med alle Aandens Evner, H jertets Dyder, Du var en P e r le dyrebar, — Du var, hvad os D it elskte Navn betyder. » Vi sees igen! Den fromme Tanke trøster Din Mand, Din Slægt, Din Ven, Din Broder og Din Søster!

45

„Før og N u “. 7. A arg. Nr. 3.