S_FørOgNu_1921

saa ud efter den ovennævnte Skildring, som J. M. Thieie har efterlad t sig i sin Bog „To Aar paa B akkehuset“. Af de fire Længer, af hvilke Huset bestod paa Thieles Tid, er den, der var beliggende langs med Alléen, nedreven efter Rah­ beks Død, hvorimod den fjerde, højst brøstfæ ldige Længe først, for faa Aar siden er bleven jæ vnet med Jorden. Rahbek beboede den østre Fløj, hvor en Dør fra Trappegangen førte ind til Have­ stuen, der havde to Fag og en Havedør i Midten. Stuens Form var langagtig smal. Til venstre i Havedøren førte en Dør ind til Rahbeks Studereværelse, der som Havestuen havde to Fag. I den yderste V induesfordybning stod hans Skrivebord, hvor der selv­ følgelig herskede en vild Uorden og Papirer og Bøger flød mel­ lem hinanden. Paa Havestuens modsatte Side var ligeledes an­ bragt en Dør, gennem hvilken man kom ind i Dagligstuen, der nærmest var at b etrag te som Kammas Privatdomæne, selvom det

hende af alle, der stod hende nær! I n g e m a n n kom paa Bakkehuset, og naar S te e n S te e n s e n B li c h e r aflagde Besøg i Kongens Residensstad, hvilket jo ikke skete re t ofte, fandt han bestandig Vejen ud til Rahbek, med hvem han ikke blot hårde Kærlighed til Poesien fælles, men ogsaa Sorgen for det daglige Udkomme, der Livet igennem hvilede paa dem Begge som en tung Byrde. Og sagtens har Rahbek givet sin Broder i Apollo nyttige Vink med Hensyn til de Theaterstykker, hvormed Blicher af og til syslede som Regel med ringe Held. Og med C h ri­ s t i a n W in t h e r blev Bekendskabet gjort, dengang denne indtog Stillingen som Huslæ rer hos Dispacheur Langberg, Bakkehusets Genbo. Endnu bør et Navn nævnes, der vel ikke havde Berømmelsens Klang, men som under Omtalen af Bakkehusets Venner og faste Besøgende dog nødig m aatte savnes, — Præ sten i Keldby paa

vej m od A aboulevarden, Aar 1908. net af G rundtvigsvej.

Parti af B iilow svej set fra GI. Kor T. y. i B illed et ses H

ogsaa anvendtes som Spisestue. Det var et trefags Værelse og gennem et af V induerne i H jørnet havde man Udsigt til Kalle- bodstrand. Muren udenfor var dækket med Slyngplanter. Paa Væggen over Sofaen hang Rahbeks Billede, paa en anden Væg „Onkel Jobs“ — det vil sige Jacob Mynsters — Billede, og langs­ med Bagvæggen havde et gammelt Klaver sin Plads. Ved et Blik rundt i Stuen standsede Øjet ved et gammelt Bord mellem Vin­ duespillerne — paa d ette Bord var et Taffeluhr anbragt — og ved et Fløjbord, der stod i Værelsets Midte, og paa hvilket man kunde finde Bøger, Skriverekvisitter, Tallerkener, Gafler og Knive eller alm indeligt Værktøj, alt eftersom det var Morgen, Middag eller Aften. Thi Sandheden var, a t dette Bord af Elmetræ var et Slags Universalmøbel, ved hvilket der baade arbejdedes og holdtes M aaltider. Foran Vinduerne hang de grønne Morins Kappegardiner. Forøvrigt kan det, med Hensyn til Husets øvrige Bohave, noteres, at man i den Auktionskatalog, der udfærdigedes efter Rahbeks Død, findes opført*.en Chiffoniére af Mahogni, en Piedestal af B irketræ , en Bøgetræs Kanapé med Puder, en O tto­ man med seks Stole og det Maleri af Suhm, udført af Jens Juel, som nu har sin Plads paa Musæet i Frederiksborg. Oelilenschla- gers D atter, Fru M a rie K o n ow , skriver i sine Erindringer om hende, der gav dette tarv elig t udstyrede Rum Aand og Liv, disse

Møen: C h r e s te n A n d e rs e n L u n d , „Møens H orats“, som han kaldtes af Kamma, fordi han var en Digter, i Kammas Øjne vist­ nok et adskilligt større Stykke, end han i V irkeligheden kunde gøre Fordring paa at være. Ialfald er det notorisk, at hun med kærlig Omhu samlede hans Poesier, der var spredte rundt om­ kring i Blade og Tidsskrifter, afskrev dem med sin zirlige Haand og lod dem indbinde fint i et Bind, b e titlet „Lunds D igte“. Her h ar uden Tvivl Kammas Venskab for den gode Præ st spillet hende et tilgiveligt Puds, th i hans D igterværker har just ikke meget tilfæ lles med hin store romerske Poets, efter hvem hun gav ham Navn. Rækken paa de kendte Mænd, der har havt deres Gang hos Rahbeks, kunde forøges med flere, th i som Fru Gyllembourg skriver: „Alt hvad Danmark i to Slægtled har at opvise af h er­ ligt og udmærket, samledes her. I denne Kreds, under dette lave Tag, hvor meget er ikke dér grundlagt, der siden har spiret og b aaret Frugt, ligesom Havens Træer og Blomster, plantede og plejede af Kammas Haand“. Men det faar være nok med de nævnte Personer, der tilstræ kkeligt viser den Betydning det Rah- bekske Hjem har haft for dansk Aandsliv ved Skiftet fra det attende til det nittende Aarhundrede. Vi vil nu kaste et Blik paa Bakkehuset selv, saaledes som det

42