S_FørOgNu_1921

efter Tidens Skik har hun givet sine Følelser Udtryk, der for en overfladisk B etragtning og af dem, der v il misforstaa, er blevet udlagt som andet og mere, end de i Virkeligheden var. — Ogsaa I. P. Mynsters Broder, den kendte Overmedikus O le H ie ro n y m u s M y n s te r, der døde i 1818, var blandt Husets Venner, men slut­ tede sig dog nærmere til den Ørsted’ske Kreds. At de to berømte Brødre H a n s C h r i s t i a n og A n d e rs S a n d ø e Ø rs te d hørte til de sjeldne Gæster, tør man sikkert gaa ud fra, — noget bestemt i den Retning foreligger ikke. For B a g g e s e n ’s Vedkommende var, som bekendt, hans Forhold til Bakkehuset i en stæ rkt vekslende Bølgegang, uberegneligt, saaledes som han selv var upaalidelig og vaklende i hele sin Færd. Han havde i tidligere Dage nydt Gæstfrihed paa Bakke­ huset, og da han efter Indgaaelsen af sit andet Ægteskab med F a n n y R e y b a z . i 1806 kom paa Besøg i København fra sin

Krige nogle Aar efter, blev fordreven fra Halle og stod uden Re- sourcer. Da foranstaltede hun blandt danske Venner en Indsam­ ling, der hjalp ham udover den øjeblikkelige Nød. Navnet J u s t M a th ia s T h ie le maa paa ingen Maade forbi- gaas, naar Bakkehusets fortrolige Kreds omtales. Han var som Molbech stæ rkt betaget af Kammas Aand og H jerte og opslog for en Tid sin Bolig paa Stedet, til hvis Historie han har givet os et ypperligt Bidrag i Bogen „To Aar paa Bakkehuset“, i hvilken han bl.a. har efterladt en værdi fuld Skildring af Husets indre Lokaliteter. Omtrent sam tidig med Thiele var den unge H a n s C h r is ti a n A n d e rs e n en jævnlig Gæst hos Rahbeks, og hans mange Løjer­ ligheder har væ ret Genstand for Kam mas psykologiske B etragt­ ninger, og hun har fremfor nogen været klar over de rige Mulig­ heder, der skjulte sig bag hans kejtede og nervøse Væsen. Med fint Blik for Modsætningen baade mellem deres Personlig-

Samme Parti i 1921 som paa B illedet ligeoverfor.

F ot. „Før og N u “ veri E lfelt.

heder og de ydre Forhold, hvorunder de levede, minder Louis Bobé om Kammas Venskabsforhold til Digterinden F r i e d e r i k e B ru n , som med sin stenrige Mand, Handelsfyrsten Constantin Brun, holdt „litteræ r Salon“ ude paa det skønne Sophienholm Slot, imod hvilket Bakkehusets smaa og lave Stuer var for en Husmandsrønne at regne. Begge Steder sad Aanden i Højsædet. Besøgene mellem de to højtbegavede Damer var sjeldne, og deres Forhold opretholdtes væsentligst ved Brevskriveri. Men stor Pris satte de paa hinanden. I Bakkehussproget var Friederike Bruns Navn „Die Grandiose“, hvori vel nok en Smule Sarkasme laa gemt. Og paa sin Side benævnede Fru Brun den lille spinkle, men yndefulde Kamma med Kælenavnet bocca-mela — hvilket betyder „Honningmunden“ — efter et lille italiensk Insekt. Filosofen F. C. S ib b e r n indførtes af Oehlenschlager hos Rab- beks og har ofte fordybet sig i filosofiske D ebatter med Husets Frue, der tæ nkte og læste og skrev, mere end hun talte, og hvis Viden paa de forskelligste Omraader var enestaaende selv mellem hin Tids Kvinder. Hun var lærd som en Universitetsprofessor og tum lede sig med Lethed baade i de levende og døde Sprog, — men hvor langt har hun dog ikke været fra det Blaastrømpe- Begreb, der er alle Mænds Rædsel, og som vilde have været ufor­ eneligt med det Præg af fin Ynde og Kvindelighed, der tillægges

V illa udenfor Paris, blev han paany modtaget hos Rahbeks med al mulig Honnør. Men efter at han havde udgivet „G jengangeren“, viste han sig ikke hos dem, og da han i 1813 atter kom til Dan­ mark, var Forholdet endnu mere spændt som en Følge af hans taktløse Angreb paa Rahbek, men, smidig som denne „Rimets musikalske Klapperslange“ var, forstod han dog i en paafølgende Tid at indynde sig hos Kamma., der lige saa, lidt som de mang­ foldige andre Kvinder, med hvem han kom i Berøring, kunde modstaa hans insinuante Smigreri og interessante Konversation. Den udmærkede Digter P o u l M ø lle r var en af de Husvenner der gennem Tiden blev Bakkehuset tro, baade i Rahbeks Lng- karleperiode og efter hans Giftermaal. Med sin skarpe Intelligens og sit lyse Vid m aatte han nødvendigvis være blandt Kammas ivrigste Beundrere, og han gav sin Beundring Udtryk i de be­ kendte Ord, at hun „var det første Menneske, han havde kendt“. En ikke mindre varm Beundrer og Ven fandt Kamma i H e n rik S t e f f e n s , den begejstrede „Lynildsmand“, der lige i Aarhundre- dets Gry var ankommen til Danmark, og som ikke mindre end Brødrene Ørsted vakte den unge Oehlenschlagers store Aands­ evner til flammende Liv. Og ligeoverfor ham fik Kamma Lejlig­ hed til at vise sit rige H jertelag i Gerningen, dengang han, som saa. mange andre Videnskabsmænd og Kunstnere, under de store