S_FørOgNu_1921

Ø sterport efter en arkitekton isk T egning.

Voldene, hvoraf kun et, Nørreportsgabet, blev forsynet med en Forbindelsesbro fra Voldskrænt til Voldskrænt. E fterat Østerport i 1858 var nedrevet, opstod altsaa Østerbros Gab. Terrænet udenfor Porten fik Lov at ligge urørt indtil 1895, da man rev Østervold, med paastaaende Dronningens Mølle, ned og opfyldte Stadsgraven med Voldens Jordmasser. VI gengiver i det følgende de passerede Stadier for Portens, Voldens og Stadsgravens Vedkommende ved en Række Billeder. Først i 1871 havde

Østerbro. Som bekendt stammode de nu nedrevne Volde med deres Porte fra det 17de og 18de Aarhundrede: Der var følgende Porte i Voldene: Vesterport opført 1668, Nørre­ port 1671, Østerport 1708, Amagerport 1721. I Aaret 1852 blev Demarkationslinien (ved en Fæstning Grænse­ linien for den Del af Marken udenfor Glaeiet paa hvilken der ikke

maa bygges) ved Lov rykket ind til Inder­ siden af Søerne og der­ fra, for Østerbros Ved­ kommende, fra Sorte- damssøens nordøstlige Hjørne til Orosund gennem Citadels vejen. Udenfor denne Linie etableredes altsaa Byggefrilied, men først i 1870ern.es Slutning tog Byggeriet rigtigt fat, hvad østerbi‘O1an- gaar, medens sa-avel Terrænet udfor Vester­ som Nørrevold straks blev bebygget. Denne Lov af 1852 om Demarkationslini - ens Flytning var et Varsel om, at alle de gamle Fæstningsværker var opgivne og — Vol­ dene dødsdømte — man ikke ligesom i Pa­ ris vikle bevare dem

man Mod til at begynde Nedrivningen af Vol­ dene, som, med diverse Afbrydelser, stod paa til 1918 altsaa i 42 Aar. Endelig var Maalet naaet, saavel Portenes som Voldenes „Saga“ var ude, og Mindernes Tid var forbi. Østerport laa som bekendt oprindelig paa Kongens Nytorv for En­ den af Østergade somvar Byens Udkant. Udenfor Porten begyndte Lan­ det, men Kong Christian IV begyndte 1647 at flytte Volden og Porten, som fra 1682 atter blev flyttet under de senere Konger, og først i 1708 var Porten (den i 1858 nedrevne Port), paa hvilken Fir. |V ’s Navne­ træk. anbragtes, færdig,

Østerport og Broen som forte over Stadsgraven i Begyndelsen af det 18. Aarhundrede.

som Mindesmærker, kvad maa dog ikke engang overvejede; man rev straks ned for Fode og slog det indvundne Terræn i .Hartkorn til Fordel for Kommunens Kasse,, som ogsaa i de Tider var uden Bund og som man i Tidernes Løb derfor har set kunne sluge alt, da de inaadeholdne og fremsynede Elementer i Kommunens Tje­ neste jo forlængst er „en saga blott“. Man begyndte som bekendt med at rive Portene ned, først faldt i 1856 Norreport, derefter i 1857 Vesterport og Amagerport, og endelig i 1858 'Østerport; der opstod derved de saakaldte Gab i

Saasnart man var passeret gennem Østerport, kom man ud paa en Bro, som over Stadsgraven farte til åen saakaldte Ravelin, paa hvilken Bunhuæ t var beliggende ligesom udenfor alle de andre af Stadens Porte, som vi har beskrevet tidligere. Fra denne Ra­ velin ført© atter en Bro over en anden Arm a f Stadsgraven til Glaeierne, over hvilke de smukke Alleer, som 'mærkværdigt nole endnu eksisterer, i Anret 178.5, anlagdes som Forbindelse med det egentlige Østerbro (nu Østerbrogade). Efterat Porten, som forbandt „Rosenstands Bastion“ med „Grøn-

278