S_FørOgNu_1921
Den bekendte palælignende Bygning ved Sortedams Dosseringen Nr. 85, som sløjfedes i 1892 for at give Plads for Soldenfeldts Stiftelse. Det kendte smukke gamle Hus ved Sortedamssøen, hvoraf vi bringer Billede Side 278 og 74, var en af det gode gamle Østerbros Bygninger, som tilligemed den Kommandør Petersen tilhørende Palæbygning paa Østerbrogade for Enden af Søen (der hvor Øster bros Apotek nu ligger) prægede denne Bydel og tiltrak sig Op mærksomhed, indtil de maatte vige for den moderne Bebyggelse. Smukt var det gamle Hus med sine gode Linier, den store Al tan, det smukke Manzardtag og de runde Kviste, og prægtig var dets Beliggenhed ved Søen, der indtil henimod 1870 var ind fattet af grønne Græsrabatter, som skærmedes mod Ødelæggelse
„Den Soldenfeldtske Stiftelse“. — Til den gamle Ejendom knytter der sig ikke saa faa Erindringer, hvoraf enkelte skal fremdrages her. Kong Christian IX foretog i sine yngre Dage daglig en Spadsere tur langs Søen og tittede af og til indenfor Havelaagen for at tage Fru Me y e r s Blomsterflor i Øjesyn. Fru Me y e r var en stor Blomsterven, og Stedet var ifølge dets Beliggenhed fortrinlig eg net for Blomsterdrift. I lange Tider ligefrem valfartede Køben havnerne ud til Dosseringen for at se de Blomster, hyppigt af her ikke almindelig kendte Arter, som hun kunde fremelske i de lave, let overskuelige Vinduer. Ufravigeligt lod Kong Christian et blankt Markstykke glide ned i Haanden paa den gamle Kone, som daglig indfandt sig lidt før det Tidspunkt, da Majestæten plejede at komme, og placerede sig paa en af Trappestenene foran Døren under Altanen.
Brødrene Soldenfeldts Stiftelse, Sortedams D ossering 85 (Bygningen er opført paa den Meyerske Villas Grund); oprettet af Brødrene, Boghandler F . V. Soldenfeldt og Etatsraad I. C. Soldenfeldt, ved Testamente af 14/3 1881. Stiftelsen toges i Brug 14/i0 1894. — Den stilfulde Bygning af røde Mursten med Anvendelse af Granit og Kridtsten er opført efter Tegning af A rkitekt H. B. Storck og bestaar af 4 sammenbyggede Fløje, hvoraf de to Langfløje bar Facade mod Dosseringen og Kyesgade. Stiftelsen har to Afdelinger: A med^71 Friboliger for værdige og trængende aldrende Lærerinder, Husjom fruer og andre Fruentimmere i lignende Stillinger, og B (Fløjen mod Kyesgade) med 54 Friboliger for værdige og trængende aldrende Tjenestepiger.
Fabrikant A x el M e y e r , den landskendte Formand for Fælles repræsentationen for dansk Industri og Haandværk, var tilhuse der i mange Aar. Dr. G o t f r e d R o d e , gift med O r l a L e h m a n n s Datter (senere Fru Vullum), Forældre til fhv. Indenrigsminister Ove R o d e , boede der de første Aar efter deres Bryllup. B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n skrev „Fiskerjenten“ der, og Datteren B e r g l i o t fødtes der. Stedet og dets Have var i Slutningen af 1860erne Samlingspladsen for en stor Kreds af Datidens yngre Kunstnere, der var Venner med Kommandør C a r l N o r m a n n , se nere Direktør for det forenede Dampskibsselskab, og Bankdirektør A x e l N o r m a n n , hvis Forældre dengang boede i Ejendommen, — af hvilke kan nævnes Rud. B is s e n , V ilh . G r o t h , de to Brødre P a c h t og H o l g e r D r a c h m a n n . Og mangen Improvisation af denne sidste saa Dagens Lys ved disse Lejligheder, ved hvilke det undertiden gik ret livligt til. Fhv. Lenssekretær P. N. R e n t z m a n n , Nikolaj Kirkes Genop bygger, boede der ogsaa i en Aarrække.
af Vandet ved Vidiedæmninger, hvori Drengene i Fiskenes Lege tid fangede Aborrer med Hænderne. Skøn var Sortedams Dossering paa det Tidspunkt, da Billedet Side 274 blev malet, og da var Dosseringen ikke en alfar Vej, men en lukket Passage, hvortil der kun kunde opnaas Adgang mod en Kendelse til „Pigen ved Laagen“, der var Indehaver af en Frugtbod og berømt for sin Skønhed. Stedet Sortedams Dossering Nr. 85 var bygget paa 17de Bleg dam i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede som Byhus for en Greve T ram p ; bag det laa en stor Have med prægtige Træer, og dets Grund strakte sig helt op til Blegdamsvejen, mod hvilken der senere opførtes en Del Fabriksbygninger. Senere er det eller i hvert Fald en Del af det en Overgang benyttet til Kattuntrykkeri, men da Malermester, Voksdugs- og Lakvarefabrikant, Kaptajn J ø r g e n E r n s t M e y e r i den første Halvdel af forrige Aarhundrede — vistnok i 1847 — købte det af „Skarnager“ Ahlqvist, var det fuldstændig indrettet til Beboelse. Det blev i den Meyerske Slægts Eje indtil 1892, da man veg for Ryesgades Gennemførelse over Grunden, dog ikke før man havde fundet en værdig Afløser af den interessante Bygning, nemlig:
275
Made with FlippingBook