S_FørOgNu_1921

Mødet paa Fælleden den 5. Maj 1872. I T ilslutning til vor korte Omtale al’denne Begivenhed Side 232 bringer vi lier en noget fyldigere Beretning om Episoden, og benytter Lejligheden til at rette en Eejl, vi bar gjort os skyldig i ved at kalde B r ix : Valdemar; lians Fornavn var Harald. Af bemærkelsesværdige Begivenheder paa Fællederne bør, for­ uden de omtalte ublodige Slag og Revuer, nævnes Socialdemo­ kratiets Møder og Fester, som gennem en meget lang Aarrække afholdtes her, og saavel 1. Maj som Grundlovsdagen indlededes med Demonstrationstog, som udgik fra Arbejdernes Forsamlings­ bygning i Rømersgade og sluttede omkring forskellige Talerstole paa Nørrefælled, — og først og fremmest det Møde hvortil P ar­ tiets Førere Pio, Geleff og Brix havde indkaldt i det nylig star­ tede Dagblad „Socialisten“ til Afholdelse Søndag den 5. Maj 1872 og som fik et meget alvorligt Forløb.

Om Bygningernes Ydre har der under Opførelsen hersket delte Meninger hos Publikum. Det første Aarstid, da de yderste Byg­ ninger endnu ikke var rejst og man ude fra Blegdamsvej kun saa de 10 Sygepavilloner, hørte man kun Misfornøjelse. De lignede Panserskibe, sagde Folk. Mere end een Gang, er det hændt, at Arkitekt B o rc h af tilfældige Sporvognspassagerer, der passerede Rigshospitalet og ikke kendte ham, har maattet høre paa lange Foredrag om disse vederstyggelige Bygninger. Han har altid be­ redvillig givet dem Ret. I Aarenes Løb maa Opfattelsen imidlertid have forandret sig, for nu hører man ikke andet end Lovord om den nye Grønne- gaard. Naturligvis er man ikke under vore Breddegrader vant til at se Huse uden Tag; men nægtes kan det ikke, at det giver mere Lys og Luft paa det ret stærkt bebyggede Terræn, og dette

Store Vibenshus Aar 1913.

er da ogsaa Grunden til, at Sygepavillonerne — paa Byggeko­ miteens Forlangende — intet Tag har. Herved undgaas ogsaa et uhygiejnisk Tagrum. Mange vil sikkert ogsaa forundre sig over den store Forskel, der er paa Rigshospitalets Bygninger i Form og Farve. Som før omtalt er det næsten en Umulighed at bringe Ensartethed ind i Bygninger af saa væsensforskellig Karakter; Arkitekt B o r c h har da foretrukket at gøre Skridtet fuldt og i Stedet bringe saa meget Liv og Afveksling ind som muligt. Om det er de rette, kan kun Eftertiden afgøre. Det kan maaske vare mange Aar før det lykkes Efterslægten, at danne den ideale Hospitalstype, maaske først naar vi faar en Periode, hvor Tekniken ikke gør saa rivende Fremskridt som i vore Dage, saa Arkitekturen kan faa Tid til at vinde med. Man maa huske paa, at et af de faa absolute Skøn­ hedsidealer, vi kender, den græske Tempelgavl, var de gamle Grækere flere Aarhundreder om at udvikle.

Lørdag Middag lod Politidirektør Crone opslaa P lakater paa Gadehjørnerne i København, som ikke alene forbød Fælledmødet den næste Dag, men ogsaa ethvert andet Møde, hvortil „Interna­ tionale“^ Bestyrelse sammenkaldte. Forbudet mødtes med For­ bitrelse af Arbejderne, som overalt rev Plakaterne ned af Mu­ rene, og paa et stormende Møde om Aftenen besluttede at trodse Forbudet og afholde Mødet. Om Natten blev Pio, Geleff og Brix anholdte og næste Dag afsagdes Arrestdekret over dem, samtidig med at der foretoges Husundersøgel­ ser overalt, hvor man kunde formode at finde Manuskripter og Papirer. Rygtet om Arrestationerne bredte sig som en Løbeild over Byen og tidlig om Morgenen samledes nogle af Sektionsformæn- dene inden for P artiet og besluttede at opslaa en P lakat paa Gadehjørnerne af følgende Indhold; „Borgerne Pio, Brix og Geleff er arresteret i Nat Kl. 2. Berø­ vede vore valgte Førere vil ethvert Forsøg af Arbejderne paa at holde det berammede Folkemøde utvivlsomt kun føre til Neder­ lag, og vor Bøn til dem, hvis Ye og Vel er Maalet for vor Kamp, er, at de strængt afholder sig fra ethvert Brud paa den offentlige Orden, der kun kan skade Arbejdernes retfærdige Sag“.