S_FørOgNu_1921

Falkonérallé, gl. Nr. 33 (nu Nr. 63). Aar 1870. I 1913 lienstod V illaen som en forfalden V æ rkstedsbygning i B aggaarden til den nyopførte Ejendom Nr. 63.

sin lidt forsømte Rede op, baade udvendig og indvendig, for- haabentlig ogsaa sin egen Person, der i Retning af Pyntelighed jo altid lod en Del tilbage at ønske, selv om han ikke endnu, som det skete senere hen, ekviperede sig med F rakker og Panta-

at Kamma, idet han vil fremstamme en Undskyldning, ser paa ham med et venligt Smil og udbryder: „Det maa De gerne sige!“ Og da Rahbek saa med endnu større Dristighed spørger, om han ogsaa maa sige „ k æ re , gode Pige“, faar han gladelig hendes T il­

lons i de bekendte Boder ved Helliggej- stes Kirke. Nogen „Tøilaps“ var Rahbek saare langt fra at va:re, og det har uden ringeste Tvivl været en af de faa Bekym­ ringer — ja, maaske den eneste — Kamma har næ ret i deres lan ­ ge Ægteskab, at hun, der selv var pyntelig og pillen, aldrig kun­ de faa sat Skik paa Rakbeks ydre Person, for hvis Pleje og dag­ lige Røgt han næ rer souveræn Foragt. Thi iøvrigt var deres Sam­ liv i høj Grad lykke­ ligt og formørkedes egentlig kun ved den Sygelighed, der i Aare­ nes Løb ogi stadigt sti­ gende Maal, hærgede Kammas fine, spinkle

ladelse. Og dermed kunde et regulæ rt F ri­ eri i hine naive Tider betragtes som afgjort. Da Rahbek den Aften havde forløjet sig bort, efte rat liave kysset Kammas Haand ti 1 Afsked, gik hun ind til sin Moder og sagde: „Naar Rahbek kom­ mer til Moder imor- gen, kommer han som hendes Søn!“ I Midten af 1797 er den notable Forlovel­ se — th i hvem kendte ikke Navnene Heger og Rahbek i Datidens literæ rt interesserede København? — offi­ ciel, og Rahbeks Sind er for første Gang i lang Tid bragt i lyk­ kelig Ligevægt. Fredagen den 81. August 1798 oprinder

Falkonérallé Nr, 63. Aar 1914. — Samme Ejendom som paa B illedet föroven.

endelig den store Dag, der i Bakkehusets Historie betegner det betyd­ ningsfulde Vendepunkt. I Frederiksbergs minderige Kirke rakte Knud Lyne Rahbek og Karen Margrethe Heger hinanden Haanden og svor hinanden Troskab. Præsten M a re z o ll, Petri Kirkes Sjælesørger, hvem Christiane og Kamma under deres Opvækst Søndag efter Søndag havde hørt prædike, viede Parret, som derpaa holdt deres Indtog paa Bakkehuset. E fter fattig Evne havde Rahbek pudset

Legeme. Hun plagedes bestandig af en ildevarslende Hoste, der endte med a t gaa over til den Brystsygdom, der altfor tidligt lagde hende i Graven, og imod hvilken man i hine Tider ikke forstod at væbne sig som nu. For hendes skrøbelige Konstitution var Bakkehuset da ogsaa et slemt Opholdssted, udsat, som det laa paa den aabne Mark, for al Slags Vejr og Vind fra Kallebod- strand. Kamma paastod selv i Spøg, at Huset var saa medtaget,