S_FørOgNu_1921

Haver og Marker strakte sig helt ned til Sorte­ damssø. I længst forsvundne Tider var det fornem­ lig Smaahaand- værkere og Urte- gaardsmænd, som levede og havde deres „Blegdamme“ h e r ; senere hen, i Begyndelsen af det 19de Aarhun • drede, havde an­ sete københavn­ ske Familier, bl. a. Dispachør Buntzen, deres Landsteder eller „laa paa Landet“ om Sommeren ved „Blegdam­ men“. Herskrev Fru Thomasine, efter at hendes Ægtefælle P. A. Heiberg var ble­ ven landsforvist, sit „remarkable“ Brev til Heiberg om den ønskede lovformelige Skilsmisse for at kunne indtræde i Ægteskab med sin elskede Gyl- lembourg. Men endnu me­ re Idyl og Poesi var der over de sivkransedeSøer, hvor „Peblinge­ broen“ (den nu­ værende Dron­ ning Louises Bro) adskilte Peblin­ gesøen og Sorte­ damssøen, og over de skønne Stier, „Kærlig­ hedsstien“ og „Ægteskabssti­ en“, der bevare­ de deres poetiske Navne langt op i Tiderne. Og hvilke Minder fremkalder ikke for den ældre Slægt de gamle, tætbevoksede Glacier, Stads­ gravene, „Kirse­ bærgangen“ og „Teglgaardsbro - en“, der førte op til Volden lige ud for Tegl- gaardsstræde. Det var den­ gang at være i „NaturensSkød“, allerede naar

S2

E-i

qq

s

eq

234