S_FørOgNu_1921

ærlig Vilje bestandig har staaet den Hedengangne bi fra Selska­ bets første Dag, og fremdeles skal, naar jeg kaldes, efter bedste Evne, arbejde for dets Held og Hæder. I September 1857. Jo h il p, R y b e r g . Medens Borgervæbningen har givet Nørrefælled dens borgerlige, og Eksercits og Revuer dens militære Karakter, har den gamle Fælled vis å’vis Blegdamsvejen ogsaa en Gang været Skuepladsen for en politisk Begivenhed af betydelig Rækkevidde. Det var paa Nørrefælled, det store socialistiske Folkemøde blev afholdt den 5te Maj 1872, efter Opfordring af L o u is P io , P o u l G e l e f f og V a l d e m a r B r ix , paa en Tid da det danske Socialdemokratis Organisation endnu var i sin Vorden. Mødet fandt Sted trods

behjælpelig med at danne denne Kreds; hvorledes han her vir­ kede med den ham ejendommelige Iver og Raskhed. Naar jeg mindes de mange lykkelige Timer og Da,ge, som her i Forening med ham ere tilbragte, tillige med mange hæderlige og brave Mænd af forskellige Kredse, som ogsaa her deltoge i Fest og Fryd, og ligesom han ere gaaede forud for o s ; — o ! da drage mange Billeder forbi Sjælens Spejl — en dejlig Mønstring af Erindringer, — hvori vor Forevigede var Lederen og Helten. Det er disse Træk fra Livets lyse og klare Dage, vi ville gemme og tidt tilbagekalde i Tanke og i Samtaler om dig, vor heden­ gangne Broder og Ven! Vi ville altid mindes dig med dyb Følelse af Erkendtlighed og Taknemmelighed. Vi bragte dig vort sidste Farvel under Kirkens Buer. I denne Sal, hvor du selv har talt Indvielsens første Ord, da Enighedsværns

Bispebjerg Mølle, set fra Frederiksborgvej. Aar 1880.

Autoriteternes Forbud og under stor Tilstrømning, og det gav An­ ledning til et ret alvorligt Sammenstød mellem Politiet og Mødets Deltagere. Øjenvidner vil kunne erindre, at Mødet endte med, at Hu­ sarer sprængte frem og splittede Mængden, og det saa paa et givet Tidspunkt ret truende og uhyggeligt ud, men det varede ikke længe, før Tumulterne var forbi, og skarevis drog Folk hjem fra Fælleden, uden at det kom til nævneværdige Uroligheder andre Steder i Hovedstaden eller dens Forstæder. Men Fælledmødet fik et al­ vorligt Efterspil. Louis Pio idømtes af Højesteret (i 1873) fem Aars Forbedringshusarbejde, men benaadedes efter to Aars Forløb og drog Aaret efter til Amerika, hvor han henlevede Resten af sit Liv. Ogsaa Geleff rejste efter udstaaet Straffetid til Amerika og er først i den allerseneste Tid vendt tilbage til Danmark, medens Brix blev herhjemme, skrev revolutionære Artikler i Uge­ bladet „Ravnen“, maatte derfor udstaa en yderligere Fængsels­ straf og afgik ved Døden allerede 1881. Af saa dyster Karakter er dog kun et enkelt Blad af Blegdams­ fælledens Historie. Dens Fysiognomi, med „Holger Danskes Bril­ ler“ som et Par store blinkende Øjne, tilhører nærmest Idyllen, selv om man tager dens militære Træk med i Betragtning. Og endnu mere Idyl var der i gamle Dage over Blegdammene, hvis 232

Bygning var rejst, dér lyde nu Vaabenbrødrenes Minderøst for sidste Gang gennem min Mund. Vaabenbrødre! vi ville ønske, at h a n s Aand stedse maa besjæle vor Kreds; — vi ville love, at hans Minde skal leve iblandt os!“

Derefter istemtes følgende Vers: Saa sluttes nu den Afskedsstund, Vi fejred for vor Stifters M in de; Hans Navn og Daad vi se herinde Med Hæderstræk paa Tavlens Grund.

Det Eftermæle, smukt og herligt, Bevares, medens Bølgen kærligt Omfavner Herthas skønne L u n d ! Til Slutning udførte Orkestret et: Fred være med dig! Mindebladene slutter derpaa med følgende E fte rsk rift: „I foranstaaende korte Træk har jeg haft til Hensigt at frem­ kalde og bevare Mindet om min og Selskabets sande og trofaste V e n ! De Herrer Vaabenbrødre, for hvem disse Notitser alene ere sam­ lede, ville modtage dem som en Erindring om Stifteren og mu­ ligvis ogsaa engang i fjerne Tid skænke mig en Tanke, der af