S_FørOgNu_1921

sandelig bekræfte, at det er et af de skønneste og bedste mun­ derede Regimenter, som nogensteds kan findes“. — 20de og 21de Februar 1679 omtales sammesteds en Mønstring „udenfor Nørre­ p ort“. Denne Mønsterplads kunde tænkes, siger Dr. O. Nielsen, at have været indenfor Søerne, i Nærlieden af det Sted, hvor Soldaternes Lejr var, men antageligt er det dog, at det var Nørre Fælled, hvor der altid senere er eksercerét . . .“ Paa Nørre Fælled holdtes der i 17.10 i fire Uger Lejr af 15— 16000 Mand, hvor der ekserceredes tre Dage hver Uge, og under Pester 1711 blev Soldaterne igen lejrede paa Fælleden, altsam­ men til megen Skade for Græsningen, hvorom der føres idelige Klager. („Københavns Hist. og Beskrivelse“ VI Del). I Frederik den Sjettes Dage holdtes der jævnlig store militære Revuer paa Fælleden, hvor Kongefamilien da mødte i al sin Pragt til Hest og til Vogns. En enkelt af disse Øvelser, der udfoldede sig med et særlig stort krigersk Apparat, kaldtes af Folkevittig- lieden „Stormen paa Vibenhus“. „Før og N u “ vil i det føl­ gende bringe Billeder fra disse Revuer. Ogsaa helt op til den nyeste Tid er Nørre- og Blegdamsfælleden bleven benyttet til militære Øvelser og Mønstringer, men af alle de brogede militære Skuespil, som Fællederne har kunnet opvise, har intet fæstet sig mere levende i Erindringen end den gamle Borgervæbnings Eksercits paa Nørrefælled med dens Ud- ogHjem- marsch, der næsten havde Karakteren af en Folkeforlystelse. Bor­ gervæbningens Historie gaar langt tilbage i Tiden, og det skal mindes med Ære, at Borgerkorpserne med stor Tapperhed deltog i Stadens Forsvar under Københavns Belejring 1659 og afslog Stormen Natten mellem den 10de og I l te Februar. Ogsaa under Belejringen og Bombardementet i August og September 1807 var Borgervæbningen med til at besætte Voldene og holdt tappert ud. Naar der senere hen i Tiden faldt et vist komisk Skær over denne borgerlige Milits, saa skyldtes det dels den prangende og temmelig smagløse Uniform, dels de brave Borgermænds Uvant­ hed med at bære Uniform og øve den stramme Eksercits, der var saa forskellig fra deres jævne daglige Sysler. Men et broget og levende Folkelivsbillede frembød Nørrefælled, naar den gamle Borgervæbning holdt sine Øvelser derude, og vel først og frem­ mest, naar der holdtes det obligate Hvil, og Madkurve og Bimpler kom frem, mens de gode Borgere med Koner og Børn laa lejrede i Græsset uden andre Farer, end at en bissende Ko kunde komme en af Grupperne for nær. Uniformen livede ikke mindst op i dette Billede. Fra 1801 be­ stemtes den for Officerer og Underofficerer til at bestaa af kar­ moisinrød Kjole med lyseblaa Rabatter, Krave og Opslag, paille- gult Underfoer og dito Vest, lange Benklæder, korte Støvler, trekantet Hat med Guldkrampe og Kordon, lyseblaa Fjer og Kokarde samt Guldepauletter. For de menige: kraprød Klædes­ kjole med lignende Udstyrelse som for Officerer og Underofficerer, Chakot med Fjer, paa Skulderen et Guldbaand med Fryndser, hvide Benklæder og sort Lædertøj. Denne Uniform undergik dog senere nogle Forandringer. Officerernes trekantede Hatte blev afløste af store Chakot’er, men til Galla benyttedes for det meste de førstnævnte, og i 1842 gaves der Tilladelse til at anlægge de for Hæren reglementerede Epauletter og Skærf. Vaaben og Læder­ tøj blev udleveret til de menige, og de, som ikke havde Midler til at anskaffe sig Uniformskjole og Chakot, kunde efter derom indgivet Ansøgning faa disse Sager udleveret fra Munderings­ kammeret imod maanedlige Afdrag. Skulde et Medlem af Borger­ væbningen tage Borgerskab, maatte han fremstille sig for Magi­ straten i reglementeret Uniform. I 1848 indførtes en ny Uniform for Officerer og menige: blaa Vaabenfrakke med to Rader gule Knapper, Benklæder af mørkegraat Klæde, en lille Chakot efter fransk Mønster, med en flad, rød, ulden Ponpon, hvori den danske Kokarde; paa Ærmerne bares Guldsnore som Distinktioner for Underofficererne. De ny, der indtraadte i Væbningen, skulde an­ skaffe sig denne Uniform, men for de ældre var det ingen tvungen Sag, og saaledes frembød Borgervæbningen især i de første Aar efter det nye Munderingsreglement en saare broget Blanding af de gamle røde Uniformer og de nye blaa Vaabenfrakker. — Alle­ rede 1805 var der blevet oprettet den borgerlige Indrullerings­ kommission, ved hvilken Komponisten, Professor J. P. E. Hartmann i mange Aar var Sekretær. Blandt de mange veltjente Borgerofficerer er der især en enkelt, hvis hele Personlighed er typisk baade for selve den gamle Bor­ gervæbning og for den Tid, hvori han levede. Det er Oberstløjt­

nant i Københavns borgerlige Infanteri, Grosserer Joh. Gerli. Fred. G a r b r e c h t, en brav og vennesæl Mand og utvivlsomt med et oprigtigt Fædrelandssind, men hvis højstemte patriotiske Begejstring — ikke mindst i Henseende til Borgervæbningens Betydning og Fortjenester — undertiden kunde give sig temmelig naive og op­ styltede Udtryk; han lød almindeligvis Navnet „Dannerskjalden“. Garbrecht var overordentlig populær i de Kredse, hvor han fær­ dedes, og umiddelbart efter hans Død (Juli 1857; han blev kun 58 Aar gammel) udgav en af hans Venner, Joh. P. R yb erg*), et Mindeskrift om ham. Ogsaa dette Skrift, „M in d e b la d e “ kaldes det, der blev udgivet som Manuskript for „Vaabenbrødrene“, er typisk for Tiden og fortjener at citeres. Det begynder med den Afdødes Levnedsbeskrivelse, der er formet saaledes: „ J o h a n G e r h a r d F r e d e r i k G a r b r e c h t , en Søn af Hans Peter Garbrecht og Amalie Busch, var født i København den 26de Maj 1799. Hans Fader, som nedstammede fra Tyskland, var Vagt­ mester i et Kavalleriregiment, men blev senere Toldbetjent i Vordingborg, og der tilbragte saa Afdøde nogle lykkelige Barn- domsaar indtil 1810, da Faderen døde og Moderen vendte tilbage til København. Han kom derpaa, samme Aar, i Huset hos Agent C. G. C. Wever, en formuende, ugift Mand, hvor en Søster til hans Moder var Husbestyrerinde. Her nød han en god Opdragelse, blev optagen som Adoptivsøn og ansat paa Agentens Handels­ kontor. Den 10de November 1827 tog han Borgerskab som Gros­ serer og indtraadte som Associé i Husets Forretninger, der førtes under Firmaet „C. Fabritius &Wever“, som hæderligt har bestaaet her i henved 200 Aar. Ved Agentens Død den 26de Januar 1841 overtog Garbrecht alene Forretningerne. Den 8de Oktober 1823 ægtede Garbrecht Jomfru Catharine Christine Larsine Mullert/,, der døde den 6te Maj 1885. Ægteskabet var velsignet med tvende Døtre, den ældste: Thora Johanne Catharine, født den 24de Januar 1824, gift den 1ste Maj 1847 med Portrætmaleren Andreas Her­ mann Hunæus, den yngre: Petrea Charlotte, født den 2den No­ vember 1826, ugift. I Aaret 1817, den 23de Januar, ansattes Garbrecht i Køben­ havns borgerlige Infanteri som Underofficer og udnaivntes til Se­ kondløjtnant ved samme den 17de April 1824. Den 6te Maj 1832 erholdt han Premierløjtnants Karakter og blev virkelig Premier­ løjtnant den 24de Oktober s. A. Den 23de August 1837 ud- udnævntes han til karakteriseret Kaptajn, og til Kompagnichef for Frederiks Kompagni den 23de Juni 1840. Den 31te December 1842 avancerede han til Major og den 27de Februar 1849 til Oberst­ løjtnant. Den 4de Januar 1835 udnævntes han til Ridder af Dannebroge. I Aaret 1843 erholdt han den limburgske Løve-Orden samt den sachsiske Fortjenstorden. I Aaret 1849 blev han tillige Ridder af Vasa.-Ordenen og benaadedes den 6te Oktober 1852 med Danne- brogsmændenes Hæderstegn. Ifølge Parolbefaling af 5te Marts 1835 beordredes Premierløjt­ nant Garbrecht til midlertidigen at overtage Kommandoen for „Strand-Kompagni“. Denne Post forestod han indtil 6te September 1837, da han avancerede til Kaptajn. I 1838 forflyttedes han til Kommandør for Christianshavns Kompagni og i 1839 til Komman­ dør for Set. Annæ-Kompagni, indtil han, som foran anført, udnævn­ tes til Kompagnichef. Som Bevis paa den Yndest, han som midlertidig Kommandør havde erhvervet sig, overrakte Strand-Kompagniet ham ved Fra­ trædelsen et Hæders-Sværd i et højtideligt Møde i Eksercerhuset paa Christianshavn, den 20de September 1837. Paa den udvendige Side af Sværdets Hefte var anbragt Garbrechts Familievaaben i ophøjet Arbejde. Paa den anden Side fandtes følgende Inskription:

H ø j a g t e l s e s b e v i s fra M e d b o r g e r e a f S t r a n d - C o m p a g n i e t i Kjøbenhavns borgerlige Infanteri til H æ d e r s m a n d e n C apt. J. G. F. G a r b r e c h t , Ridder af Dannebroge, den 6. September 1837.

*) Form entlig Joh. Peter Kyberg, Graver ved Petri Kirke, død 187G.

228