S_FørOgNu_1921

dim inutive Scene. Han var hele elleve Aar yngre end Rahbek, men A ldersforskellen har ikke her væ ret nogen H indring for et inderligt Venskab. Thi Heger med sit stilfæ rdige, tilbagetrukne Væsen har sikkert forekommet ældre, medens Rahbek, den fidele Dusbroder og evigunge Student, har forekommet yngre end Al­ deren angav. Hele den lange V inter igennem boede de to Ven­ ner sammen paa det ensomme Bakkehus og førte fælles Hushold­ ning. Men ved Sommertid flyttede Carl Heger med Rosings til Fredensborg, hvor Skuespillerparret jæ vnligt m aatte agere ved Hoffets Fester, og hvor Heger fungerede som Huslærer for deres talrige Børneflok, og da var ogsaa Rahbek, der, som om talt, var Madam Rosings begejstrede Tilbeder, selvfølgelig i Tugt og Æ re og med Rosings fulde Vidende, en hyppig Gæst derude. Men saa- snart de kongelige Herskaber mod Sommerens Slutning forlagde

Steder i Adam Oéhlenschlågers Dagbøger fra Skoletiden, da lian kun lidet anede, at han paa Bakkehuset, som han nu kaldte „Orm’s Væ rtshus“, skulde finde sin tilkommende Hustru, den yn­ dige Christiane Heger, Kammas Søster. For at fuldstændiggøre Rækken af Bakkehusets vekslende Lejere, staar det nu kun tilbage a t notere, a t i 1799 solgte Orm Stedet til Dispacheur K n u d L a n g b e r g , der i 1802, den 24. December, ifølge Skødet solgte det til Rahbek for 7200 Rdlr. „tilligemed den til Huset beliggende Hauge for Enden af samme beliggende Vænge sam t den Strimmel Jord langs den søndre Ende af Alléen, item Alléen selv og den Grund, Træerne staa p aa“. Bakkehusets for­ henværende Ejer, den ovennævnte Langberg, havde forbeholdt sig den ligeoverfor Bakkehuset paa den nordre Side af Vejen lig ­ gende Jordlod, hvorpaa han opførte sig et nyt Sted, i B akkehus­

I. H. Rubens Fabriker, R olighedsvej 8—10, opført 1854.

sproget kaldet „Borgen“ ; det var i Langbergs skønne D atter den bekendte H istoriker Chr. M o lb e c h , der læ rte hende at kende hos Rahbeks, senere fandt sin Brud. Før vi gaar over til Beskrivelsen af Livet paa Bakkehuset, e fterat Knud Lyne Rahbek og Kamma Heger havde holdt deres Indtog som Ægtefolk, vil vi dvæle lidt ved den Periode, da Rah­ bek endnu levede derude som Ungkarl i Fællesskab med Vennen C a rl H e g e r, som opslaar sin Bolig paa Bakkehuset i de første Aar af 1790’erne. Han og Rahbek var truffen sammen i det R o s in g ’sk e Skuespillerhjem , paa Strandmøllen hos den bekendte D r e w s e n ’sk e Slægt og endelig i det re t eksklusive „B o ru p s S e ls k a b “, hvor de bedste Københavnerfam ilier samledes i festlig Samvær og forlystedes med musikalske og dram atiske P ræ statio­ ner baado af professionelle Kunstnere og — vel nok saa hyppigt — af talentfulde D ilettanter. Her har Rahhek mangen god Gang faaet sine T heateraspirationer tilfredsstillede, og Carl Heger, i hvem der uden Tvivl stak en virkelig Skuespiller, men som manglede Modet til at gøre det afgørende Skridt fra Store Kongensgade, hvor Borups Selskab havde Lokale, til Skuepladsen paa Kongens Nytorv, var ogsaa af og til blandt dem, der optraadte paa den

Residensen til Hovedstaden, og Theatersaisonen skulde til at be­ gynde, brød ogsaa Rosings op, og da samledes de to Venner paany ude i det stille Bakkehus, og da blev Heger helst hjemme i de gamle Stuer, medens Rahbek næsten daglig gjorde A fstikkere til Studenterforeningen for at pokulere, til T h eatret for at nyde den Kunst, han elskede, eller til U niversitetet for at holde Forelæs­ ninger. N aar Rahbeks Ud farter gjaldt dette sidste Sted, slog Heger dog ofte Følge med ham, og saa gik de Arm i Arm den lange Vej tilbage til Bakkehuset. Ved Sommertid 1796 ophører de to Venners Kontubernalskab, — ikke deres Venskab, der holdes trofast vedlige, til Døden sk il­ ler dem. Rahbek har gennemgaaet en stæ rk sjælelig Krise, og i et Brev meddeler han Carl Heger, at han trænger til at bo i En­ somhed. Derpaa svarer Heger i efterfølgende Skrivelse,, der er dateret Fredensborg den 7. Juli 1796. „Dyrebare Ven! Jeg vil ikke dølge for Dig, at det Brev, hvori Du lader mig vide, at vi maa skilles ad, bedrøvede mig meget. Det vilde være usselt af mig, om jeg troede, gode Rahbek, at kunne takke Dig værdigen paa dette Stykke P apir for den Tid, vi har levet sammen. Kun dette altsaa. Jeg trø ster mig med, at

16