S_FørOgNu_1921

meget yndede baade af unge og ældre. Der fordredes ingen Ele­ gance i D ragterne, og for 24 Skilling kunde man faa „en Ret varm Mad“, naar den hele Forsamling gik ned at spise til Aften ved de lange Borde., Selska­ bet passede ogsaagodt sammen og var ikke saa blandet som man vel skulde tr o ; thi enhver valgte den Klub, hvor han efter sin Stand og Stilling hørte bedst hjemme og kunde vente at møde Venner og Be­ kendte. „Det bestan­ dig Borgerlige“ og „Det forenede Borger­ lige“ samlede Fam i­ lier af de egentlig næ ­ ringsdrivende borger­ lige Klasser. „Den nye Forening“ eller „Kon­ gens K lub“ havde mere Tilgang fra Embedsklassen og Of­ ficersstanden, og „Det V enskabelige“ eller „R ekreationen“ aab- nede deres gæstfri Arme for dem, der ikke fandt sig hjem ­ me paa noget af de andre Steder. Der ga­ ves gærne' flere Baller hver V inter og under­ tiden et i Sommerlo­ kalet; de samme Med­ lemmer deltog næsten i dem alle, og saaledes dannede der sig efter- haanden i hver Klub et slu ttet Selskab, der udgjorde den faste Stok, mens tilfældige nye Gæster, der viste sig en enkelt Gang, gav en velkommen Tilvækst af Nyhed. Paa den Vis morede man sig fortræ ffeligt i Tredivernes og Fyr­ rernes København. I det sidste Afsnit af „ L iv e t i K ø b e n ­ h a v n “ giver Forf. en Række udmærkede Oplysninger om for­ skellige sociale For­ hold, hvoraf vi endnu tillader os at hidsætte følgende: Naar hin Tids Handel ikke var ret blomstrende, kan man da mindre undre sig over, at Industrien ikke indtog et meget højt Standpunkt. — Der var et enkelt §tørre Jernstøberi og

Maskinværksted, kn y ttet til Navnene Heegaard og Casper- sen; der var den kon­ gelige Porcellænsfa- brik og det ligesaa kongelige litografiske Institut, der begge stod paa et højt S tand­ punkt; der var Deich- manns Chokoladefa­ brik, Urban Jiirgen- sens Uhretablisse- ment, flere Tobaks­ fabriker, Thieles In­ strum entm agervæ rk­ sted, nogle Garverier og større Møbelsned­ kerier; der var Holm­ blads Lak og Spille­ kort, Weiss’ Nysølv, Lorentzens S ilkehat­ te, Dahlgreens Dania- Metal, Høys Kander, Frits Meyers og Ir­ gens lakerede Varer, Hjorths Naale, Schwartz’s drejede og udskaarne Sager, Maassenas Spermacet- lys, „der ej behøve a t pudses“, o. s. v .; men det var dog altsammen ganske i det smaa. Det var beregnet paa Lan­ dets eget Behov; der var ingen Tanke om at ville forsyne Sve­ rige, England og den hele Verden med vore Industriprodukter. — Ligesaa begrænsede var de Instituter, der hørte til vort Penge­ væsen. Der var den solide Nationalbank, som netop den Gang var ved at se sine mangeaarige Bestræ­ belser, for at faa Sølv og Sedler til at dæk­ ke hinanden, kronede med et heldigt Udfald; men man havde ikke de nu saa talrige Banker, særlig bereg­ nede for Handlende eller Industridrivende eller Arbejdere eller Laantagere eller Landmænd eller P ri­ vatister, med deres Afdelinger i Øst og Vest. Man havde kun een Bank, den gamle velfunderede nationa­ le, der havde sit Sten­ hus med sin Skildvagt og sin om Dagen tom ­ me „Hundekasse“ bag Børsen; her kunde Forretningsmænd faa deres Veksler diskon­ terede paa første Sal, og Privatfolk, som den

B illed h u g g er H. V. B issen , f 1868.

D ig teren H enrik H ertz, f 1870.

G eh eim eco n feren sra a d C. I. C. B ræ strup, -j- 1870. (P olitidirektør i K øbenhavn). 207