S_FørOgNu_1921

en lystig Brændeild knitrede i den tykke norske Kakkelovn med Frederik den Femtes eller en anden gammel Gentlemans P ortræ t paa Forsiden og den til Æblesteg­ ning saa prægtige Tromle oppe paa Rø­ ret. P aa Divanbordet foran Sofaen er spredt den fine Damaskes Thedug, og alt vars­ ler om den forestaa- ende Nydelse, baade Brødkurven med „K ammerjunkere“ og Kanelstænger og T al­ lerkenen med Hvede­ tvebakker med Smør paa, og da fremfor alt den lakerede Bak­ ke med Sølv Fløde­ kanden og dito Suk- kerslcaal, behængt med 12 Theskeer. Snart har Damer og H errer grupperet sig om eller i Nærheden af det tillokkende Bord for a t gennem- gaa med hinanden Byens eller Familiens Nyheder, hvorefter man fordeler sig til de baade i Salen og i Dagligstuen tilrette- gjorte Spilleborde. Datidens moderne Kortspil var L’Hombre og Boston. De Damer, der ikke deltog i det alvorligere Kortspil, blev samlede om Di­ vanbordet for enten at fornøje sig med en lille „Halvtolv“ eller med Strikkestrømpen i Haanden at lade Munden løbe om hus­ lige Affærer og Livets vekslende Skæ bner... Præsis Kl. 9 afslu tte­ des a lt Kortspil efter et af Husmoderen kort i Forvejen givet V ar­ sel, og man gik til Bords. Armstagerne var nu bragt ind paa Spisebordet og ud­ bredte et mildt Skær over den blanke, hjemmespundne og hjemmevaskede Dug, men Lyset, der spred­ tes fra de kære Tæ lle­ lys, var selv ved den bedste Pudsning ikke blændende og vilde vel nutildags blive stemplet af vore for­ vænte Øjne som Halv­ mørke. Dengang kendte man nu intet

bedre; thi selv D ati­ dens Astrallamper gav in tet stæ rkt Skær. Med Undtagelse af det smukke københavn­ ske Porcellæn var Borddækningen ta r­ velig. Derimod var Anretningen rigtig so­ lid og veltillavet, og man var ikke bange for a t vise den R et­ færdighed ved at spise dygtig af den; thi i den Tid kunde man godt sove ovenpaa en ret solid, endog rørig Aftensmad. Ofte be­ stod denne til Sel­ skabsbrug af et Par R etter varm Mad, som Laks og en god Steg, hentet enten fra Pattedyrenes eller Fuglenes Rige. Man drak dertil et Glas Rødvin til ca. 2 Mark Flasken, som kunde være en meget god Vin. Den festlige Kage var enten engod hjem ­ melavet Æble- eller Risengrynskage, eller ogsaa ved højtideli­ gere Lejligheder en hos Otto eller Kro­ meyer bestilt K ranse­ kage eller Svedske­ tæ rte forsynet med en Sukkerplade, der an ­ gav ved nogle mysti­ ske Tal og Bogstaver, hvad der var den egentlige Anledning til Selskabet. Der vankede dog ikke a l­ tid varm Mad. Ofte lod man det blive ved en kold Anretning, men den forstod man rigtignok ogsaa t i l ­ gavns at arrangere. Man satte ikke nogle afskaarne Billinger af den foregaaende Uges forskellige Middags­ rester paa smaa As- sietter for sine Gæster. Nej, disse medbragte en rigtig god Appetit og vilde nok selv se, hvad man gav dem at spise. Alting m aatte derfor helt paa Bor­ det, som ved en saa- dan Lejlighed bog­ stavelig bugnede af Mad: ved den ene Ende den hele stegte Gaas, ved den anden den hele røgede Skin­ ke med det krusede Papir om Skanken. Mellem disse knej­ sende Fløjmænd op-

M in isteren , E tatsraad L. N. H vidt, t 1856.

L eg a tstifteren C. A. A ncker, f 1857. (A nckerske Legat).