S_FørOgNu_1921

ot lyst og godt Pige­ kammer . . . I mange Fam ilier var der navnlig om V interen en vis ugent­ lig tilbagevendende Spiseseddel, der fulg­ tes med saa faa Afvi­ gelser som mulig, nem­ lig: Mandag Grød og Fisk, Tirsdag og Tors­ dag Kaal eller Æ rter med Kød og Flæsk, Onsdag Grynsuppe og Steg, Fredag Vælling og Ragout, Lørdag Øllebrød og Klipfisk, Søndag lidt finere Ret- te r som Sagosuppe, Kalve- eller Gaasesteg o. s. v. Kl. 2 drak man en Kop Kaffe, og Kl. man en god solid Af­ tensmad, i Reglen be- staaende af koldt Køk­ ken, men dog med en lille varm Bid for F a­ der, der ogsaa ved denne Lejlighed nød sin Snaps, der a tter skylledes ned med godt Hvidtøl fra Kon­ gens Bryghus. 01 var billigt den G ang;naar man selv aftappede det, kunde man have en Flaske fortrinligt Hvidtøl for 2 Skilling; in te t Under derfor, at man baade til Middag og Aften, ja ofte og­ saa baade Formiddag og Efterm iddag deli­ katerede sig med et Glas deraf .. fortæ ller J. Pienge 1)1. a.: DenTids Herrer var egentlig ta lt me­ get forfængelige, baa­ de afhængige af den stadig vekslende Mo­ de og meget hengivne til Brugen af kostbare Stoffer i skinnende F a rv er. . . Benklæder­ ne skulde snart være snevre om Knæet og vide foroven og for­ neden, og snart lige det modsatte; Kjole og Frakke skulde snart have en bred, snart en smal Krave, og Faconen paa Æ rmer vekslede altid, om og­ saa den Tids Mode i Reglen fordrede dem smalle, hvilket en Tid udartede til den Grad, at man næppe kunde presse en lidt større

Haand gennem det om Haam Ileddet tæ tslu t­ tende Ærme; en god Vest m aatte være af Silke, Atlask eller Fløjl, det sidste ofte i de mest skinnende Farver som blaa og ponceau. Enhver H er­ re m aatte have en sort Kjole til Brug ved en­ kelte højtidelige L ej­ ligheder, men den blev ofte meget gam­ meldags, da det var umuligt at faa den slidt' op, eftersom man foretrak til Selskabs- brug en blaa eller brun Kjole med blan­ ke Knapper, et meget sirligt og pynteligt høje Silkehalstørklæ ­ de. Til Stadsbrug et lille „Kalvekrøs“ . .. P aa Hovedet bar man en høj sort Hat eller undertiden en graa om Sommeren. Støv­ lerne var altid med lange Skafter og vel saa magelige a t bære, naar blot ikke Moden fordrede, at Taaen skulde løbe ud i en skarp Spids, hvilket til en Tid ansaas for kønt. Om V interen bar man en god Diif- felsfrakke eller en Chenille med stort Slag, der atter aflø­ stes af den saakaldte svenske Kappe uden Slag. Man var haard- for hin Tids Damepaa- klædning. Der kunde naturligvis ogsaa den­ gang findes Damer i København, der ud­ mærkede sig ved Ele­ gance og Overdaad baade i Stoffet og Snit­ te t af deres K læ d er; Fløjl og Atlask, „Fal­ belader“ og kostbare Blonder kunde ogsaa ses dengangbaadepaa Gaden og i Selskabs­ sale ; men den hele store, ret velstaaende Mellemklasses Damer vilde i det mindste i Nutidens Øjne se me­ get tarvelige ud . . . En ung Pige fik til sin Konfirmation en en god sort Silke­ kjole og til anden Dag en blaa fransk Merinos eller anden

K ob b erstik k er I. F. C lem en s. f 1831.

Klædningsstykke. Herrelinnedet var overordentlig simpelt; det væsentlige var, a t Kanten af Flippen bøjedes ned over det meget

C kom Maskinen paa Bordet til den saa forfriskende Eftermiddags- the, der ofte nødes med friske Hvedetvebakker. Kl. henved 9 spiste

K om p on isten , P r o fesso r F. K uhlau, f 1832,

før nok til at kunne undvære en let Sommer-Overfrakke . . . -— En vis naturlig Simpelhed var det karakteristiske Kendemærke

Moden havde stæ rkt forandret sig siden den Tid, Konferensraad Werlauff om taler i sine Erindringer. Om sin Samtids Klædedragt

K obb erstik k er G. L. L ah de, f 1833.

199