S_FørOgNu_1921

som al Spadseren var forbudt efter Tappen­ streg. En meget yndet Spadseregang afgav ogsaa „K irsebærgan­ gen “mellem Laugebro og V esterport og mel­ lem Vester- og Nørre­ port, men hertil maat- te løses Tegn hos S ta­ dens Kommandant. Om Sommeren, naar Kirsebærrene var bievne modne, patro- uillerede der b estan­ dig Soldater, som skul­ de hindre Plyndring af Træerne, da F rug­ ten var en Indtægt for Kommandanten. Indenfor Voldene var dog Rosenborg Have, udenfor Portene Frederiksberg Have yndede Spadseregan­ ge fremfor alle andre, men om disse populære V alfartssteder har „Før og Nu“ tidligere udførlig fortalt. I sine Erindringer nævner Werlauff og­ saa A s s is te n s k ir - k e g a a r d e n som et jævnlig søgt Maal for Spadsereture og for-’ tæ ller, at den stund­ om benyttedes paa en temmelig upassende Maade. Om Sommeren søgte nemlig mange Fam ilier derud og hav­ de Fødevarer med sig, og man saa dem da udbrede en Dug paa en Ligs ten og der nyde deres Aftensmad med behørige Sopkener el­ ler kold Punsch. Dette blev dog senere hen forbudt, som det oply­ ses: „Den 15de Februar 1805 blev i „Instruk­ tion, hvorefter Gra­ verne ved K irkegaar- den udenfor Køben­ havns Nørreport skal rette sig“, bl. a. fast­ sat: „Graverne maa ikke tillade, at enten Æde- eller D rikke­ varer falholdes eller fortæ res paa Kirke- gaardene, eller at paa samme holdes Musik eller foretages noget, som ligner Lystighed“. Man forstaar, hvor smaat det har været bevendt med Adspre­ delser og Forlystelser i Datidens København, naar de jævnere Klas­ ser og maaske ogsaa „bedre Folk“ søgte ud

til K irkegaarden for at „holde sig lystige“. De mange Klubber og selskabelige For­ eninger var vel mest for litteræ re N otabili­ teter og for fornemme og velhavende Folk. Werlauff nævner „Harmonien“ som den fornemste og ansee­ ligste Klub, der tillige var den dyreste og meget streng med Hensyn til Optagelsen af Medlemmerne. Det hed sig, at den rige N athan David (Politi­ keren, senere Konfe- rensraad C. N. Davids Fader) havde erklæ ret det for et Savn i hans ellers saa lykkelige Liv, at han ikke kunde blive Medlem af „Har­ monien“, d am an ikke vilde optage Mænd af hans Trosbekendelse. I Dreyers Klub var der dog enkelte Jøder, deriblandt den rige Grosserer Mariboe, som en Gang, da han havde h aft en betyde­ lig Handelsfordel, en Aften trak tered e med den saakaldte „store Bolle“. Klubben ejede nemlig en meget stor Punschebolle, forfær- diget i China og skæn­ ket Selskabet af et af dets Medlemmer, en Skibskaptajn; den henstod i en egen Kasse, og saa stor var den, a t naar den skul­ de fyldes, m aatte den sæ ttes tom paa Bordet og der modtage det varme Vand og de øvrige Ingredienser. Ved den om talte Lej­ lighed, da Mariboe trakterede, modtog Bollen foruden det sædvanlige mægtige Kvantum Rom ogsaa adskillige Flasker Ma­ deira og Champagne, og de ældste Medlem­ mer af Selskabet m aatte erkende, at det var det kostelig­ ste, de nogensinde hav­ de nydt. I „Harmoni­ en“ var det en gam­ mel Skik, som maaske ikke fandt Sted i S ta­ dens øvrige Klubber, at Kongens Fødsels­ dag festligholdtes ved Tale og Maaltid om A ften en ; mange an­ sete Mænd har ved

K gl. S k u esp iller H. C. K nudsen, f 1816.

P r o fesso r R asm us N yerup, •f 1829.

K gl. S k u esp iller Carl W in sløv, -j- 1834

197