S_FørOgNu_1921

det barnagtige Frisprog, som hele min sælsomme Opdragelse havde forvænt mig til, erklæ ret, at der kom jeg ikke mere, da de gav mig Vand i min Vin og røde Korænder — T yttebæ r, der n atu rlig ­ vis ikke forekom i min gamle Bedstemoders jydske Køkken — da vendte B ladet sig aldeles ved de senere Søndagsture til Blaa- gaard, der endnu leve mig i festlig E rindring, og hvor min Kær­ lighed for det landlige saa meget mere m aatte faa Næring, som det var et Sagn omkring mig, a t Lyne, efter hvem jeg var op­ kaldt, og som derfor i Faddergave havde bestem t mig 12000 Rdlr., i Stedet for disse nu tiltæ n k te mig denne Ejendom, en Plan, der desværre blev omstødt, da nogle Aar derpaa Christian den Syvendes store Yndling, Grev Holck, i sin høje Naades Dage, saa godt som nødte Ejeren til at sælge sig det ved et saa højt Bud, a t jeg mindes den Tid at have hørt Lyne sige, at han ikke kunde forsvare, ikke at modtage det. Naturligvis kunde han ikke forudse, at Køberen, inden han fik sine Forpligtelser opfyldte, skulde falde i Unaade, og Sælgeren nødsages til at tage Gaarden, ju st ikke saa særdeles vel behandlet, tilbage. Saaledes erindrer jeg, at af de seks dejlige gamle Linderader, der udgjorde de stolteste Alleer, jeg ved at have set, adskillige, i Overensstemmelse med den nyere Havesmag, straks blev omhugne, og har det Indtryk, d ette Hær­ værk da gjorde paa mig, min hele øvrige Levetid saaledes bevaret og forstæ rket sig, a t der er faa Ting, jeg nødigere gaar til, end at lade et især gammelt Træ fæ ld e ; og mindes jeg ligeledes, at det var mig til stor Forargelse, da nogen Tid efter min Fader lod en Lindeløvhytte i sin Have omhugge, for i dens Sted at bygge et muret Lysthus, at drikke Kaffe i om Sommeren. Mellem hine blaagaardske E rindringer, af hvilke endnu adskil­ lige leve hos mig, vil jeg her anføre et Par, fordi de hver paa sin Maade forekomme mig at have noget karakteristisk. En E f­ term iddag gik jeg i Haven med min Fader i en af de store Alleer, og havde paa Drengevis en Kvist i Haanden, hvormed jeg gav en af Lejerens, daværende S tatsm inister Rosenkrandses, Jagthunde, hvoraf han efter den Tids Skik havde mange, et Smæk. Hunden, en stor hvid Hønsehund med brune Øren, som jeg i dette Øjeblik synes at kunne se for mig endnu, satte sine Fødder paa Skuldrene af mig, kastede mig overende og blev sfcaaende foran mig. Paa m it Vræl kom min Fader til, jog Hunden bort og hjalp mig op, men gav mig derpaa en dygtig Irettesæ ttelse og foreholdt mig, at dersom Hunden ikke havde væ ret bedre end jeg, kunde den have skambidt mig, en Lærdom, der udentvivl ikke har h aft liden Del i den Modbydelighed, jeg siden stedse har h aft baade for selv at mishandle Dyr og for at se dem m ishandlede. Af en hel anden N atur er næste Anekdote, men som dog ogsaa, mener jeg, har sit karakteristiske. Det var gerne Skik, at vi om Søndag Efterm iddag, efter at have drukket Kaffe, kørte en Tur med Lynes velbekendte graa Heste, som efter æ ldre Dages Skik — bevaret i den bekendte Anekdote om J. J. Rousseaus Overkørsel — en stor Hund løb ved Siden af. En smuk Efterm iddag, da Vognen var kørt frem, og jeg var løbet i Forvejen ud i Gaarden, mens de andre gjorde dem færdige, faldt det mig ind, a t jeg havde den Dag faaet en ny Kjole paa, af en af min Faders gamle, rød med gule toppede Knapper, Modedragten i Frederik den Femtes T id ; og da jeg vidste, det ikke vilde bekomme mig vel, hvis jeg smurte den til, fandt jeg det forsigtigst at prøve, om jeg kunde smøre den paa H julet, og gik til den Ende hen og satte Ryggen op derimod. Da nu de andre kom ud og skulde i Vognen, opstod naturligvis et stort Anskrig over T jæ repletten paa min Ryg, og forundrede det mig ikke lidet, at min Fader, i Stedet for a t tage m it Forsvar for gyldigt, at jeg havde havde gjort det med Flid for a t erfare, om H julet kunde smøre mig, gav mig et P ar dyg­ tige Ørefigen, som jeg, i Betragtning af min gode Hensigt, fandt hel uforskyldte. Godt havde det im idlertid væ ret, hvis de havde helbredet mig for den Fristelse, af E rfaring a t ville lære Følgerne af Skridt, hvis Frugter jeg med lid t E ftertanke kunde begrebet. Endnu maa jeg, inden jeg slipper B laagaardsanekdoterne, med­ tage en endnu, skønt den uden Tvivl baade er af et noget senere Da- tum og egentlig ikke videre angaar mig, end for det indtil denne Dag uudslettede Indtryk, det gjorde paa mig. Som en Søndag Efterm iddag min Fader, min Moders Broder, en Student Gertsen, min Inform ator og jeg kørte ud til Blaagaard, gik paa Broen over Peblingesøen Hyrekareten, vi kørte i, i Stykker, og begge Bommene op for Dørene, saa at vi ikke kunde komme u d ; hvor- paa min Fader, arrig over det uforsvarlige Køretøj og den Vrim­ mel, der samledes om os, lod V induerne gaa ned, greb med een

Haand i hver af Dørene, og satte nu sit Hoved mod Karethimm e­ len for at sprænge den og fra den Side skaffe os L u ft; til Lykke vare de omkringstaaende alt i Begreb med a t le tte K areten saa­ ledes i Vejret, at vi kunde komme den ordentlige Vej ud. Jeg nægter im idlertid ikke, a t n aar i senere Dage min Fader under­ tiden lod mig høre, a t jeg saa gerne vilde overalt igennem med Hovedet, kunde jeg ikke bare mig for at tænke ved mig selv paa, hvo der vel i Ordets bogstaveligste Forstand havde givet mig Eksemplet, og fra hvem det vel i nogen Maade kunde være en Arvedel.“ Det sørgeligste Blad i B laagaards Historie er den kortvarige Periode, form entlig fra 1767—70, da Grev H olck*), fremfor alle andre Christian den Syvendes Ødelægger og onde Aand, i alt Fald af Navn var E jer af Blaagaard. Det var mod Slutningen af Støvlet- K athrines Velmagtsdage, da hun endnu havde den ulykkelige Konge i sin Magt, og m eget er der skrevet og fo rtalt om de vilde Orgier, der fejredes af hende og hendes kongelige Elsker med det Slæng af Sviregæster, der fulgte dem, og som ogsaa kom til at gaa ud over den h id til saa fornem t holdte Ejendom udenfor Nørreport. Da Knud Lyne igen overtog B laagaard, havde Slot og Have lid t ilde Medfart, og d erefter gaar den gamle Ejendom med stedse stæ rkere Skridt sin Opløsningstid i Møde. Knud Lynes Arvinger solgte den til Købmand P eter Tutein, som dog ikke havde Brug for noget Lystslot, men tæ nkte paa at anlægge en Silkebaandsfabrik, og da denne Plan, uvist af hvilken Grund, ikke kom til Udførelse, kom B laagaard allerede tre Aar senere paa nye Hænder. Slot og Have forfaldt, og paa den tilliggende Grund ved den nuværende Slotsgade anlagde „den kongelige danske D ugm anufaktur“, sam ­ men med en Mand ved Navn Johan Poul Kalckbrenner, en Klæ­ defabrik. Dermed var Udstykningen af det gamle B laagaard be­ gyndt. I Frederik den Sjettes sparsommelige og nøjsomme Tid var der ikke Tanke for a t opretholde flere Lystslotte. Blaagaard kom dog endnu en Gang ind under kongeligt Eje, idet den i 1786 overtoges af Finanskollegiet, efter at „den kgl. Dugmanu- fa k tu r“ var ophævet. Bygningerne udlejedes til industrielt og pri­ vat Brug. Have og Marker blev bortforpagtede. Og i 1790 op­ rettedes — som tidligere om talt — et kongeligt Skolelæ rersem i­ narium med Benyttelse af Hovedbygningen og nogle af Pavillon­ erne sam t et Jordareal til Undervisningsbrug. Blaagaard-Semi- nariet blev dog ikke længe efter til Jonstrup Seminarium (opret­ te t 1809). Det var efter Fredslutningen 1814, a t F rederik den S jette solgte hele B laagaard til sine Adjudanter, Rømeling og Scliolten, der købte Ejendommen i den Hensigt a t udparcellere den. Om dette Køb h ar vi allerede hørt gennem Generalmajor Paludans Erindringer. En af de første, der købte Parceller af B laagaards Jorder, var Isenkræmmer M. A n k e r H e e g a a r d (se vor Beretning om denne Mand Side 142—164). Ogsaa andre gode og ansete Borgere blev Ejere af Parceller af det gamle B laagaard og har boet paa dets Grund. 1 det foregaa- ende Afsnit af denne A rtikel har vi gengivet O tto B. W ro b le w - s k y s smukke Barndomserindringer, der giver saa fortræffelige Billeder af B laagaard og det gamle Nørrebro. En Parcel, beliggende skraas for den nuværende Fælledvej, eje­ des af Voksdugsfabrikant S c h o r n , der i Slutningen af T rediverne (som om talt Side 176) udlejede den til H a n s H e n r ik B a um - g a r t e n , der var indvandret fra Holsten og fra først af var Maskinmester ved det Berlingske Trykkeri. Nogle Aar efter fik han selvstændig Forretning først paa Købmagergade, derpaa i Møntergade, og i Midten af Fyrrerne blev han S tifter af det højt ansete Firm a Baumgarten og Burmeister, det senere v id t­ spændende og verdenskendte B u r m e i s t e r og W a in . — P aa en anden af Blaagaards gamle Grunde, mellem Nørrebrogade og j/ den nuværende Baggesensgade, staar nu „ A l d e r s t r ø s t “, (som om talt Side 164) stifte t af H aandværkerforeningen og oprettet som Fribolig for trængende Medlemmer af Haandvæ rkerstanden. Men denne humane Stiftelse og meget andet, som er blevet rejst paa det gamle B laagaards A realer, tilhører Nørrebros nyere Historie.

*) F r . V i l li . C o n r a d H o lc k , oprindelig K anunerpage hos Clir. V II, blev Ge- lieim eraad og H ofm arskal, f. 1742, d. 1800. 188