S_FørOgNu_1921

man den Tid hyppig udvandrede d erfra Egnen, og a t de til den Ende, medens Gaardens øvrige Folk vare paa Marken til H østar­ bejde, bemestrede dem Grødgryden paa Skorstenen, og saaledes forsynede gav dem paa Vejen, men da denne deres Provision slap (op), inden de uden Tvivl var komne ret langt, vendte de anger­ givne og mismodige med den tomme Gryde tilbage. At han her i København kom som Dreng i T jeneste hos den i de Dage saa navnkundige Købmand Severin, ved jeg af, hvad jeg mindes at have hørt ham selv fortæ lle, a t denne hans Husbond engang, han skulde staa Fadder, sendte ham ud at hente sig en Vogn, og a t han nu i jydsk Enfoldighed kom hjem med en af de Arbejdsvogne, der holdt ved Stranden, uden a t gøre sig ringeste Forestilling om, det m aatte være en anden Slags Vogn, som her gjordes fornøden. Om hans videre Opkomst ved jeg in tet, uden

Ved Piessens Død (1758) gik B laagaard foreløbig ud af kongelig og adelig Besiddelse, og dens næste Ejer blev en god borgerlig Mand, en Slægtning af K n u d L y n e R a h b e k , nemlig hans Faders Morbroder, K n u d L y n e , der paa den Tid var Konsumptionsskriver og velstaaende nok til a t kunne købe Ejendommen af de Ples- senske Arvinger. I sine E rindringer fortæ ller K. L. Rahbek baade flere historiske Træk og en Del k arak teristisk e Anekdoter fra det gamle B laa­ gaard, og vi skal meddele dem her med hans egne Ord.*) Han nævner først, at hans Fader (der døde 1795 som Justitsraad, Told- inspektør og Toldskriver i København) var Søn af velhavende jydske Bønderfolk. „Hvorledes det kom sig, a t han forlod Bondestanden og slog sig til Pennen, kan jeg ikke bestem t angive; formodentlig den Lykke, en anden Bondedreng fra samme Egn, hans Morbroder

B e g r a v e lse sk a p e lle t paa A ssiste n s K irk egaard , op fø rt 1867— 68 e fter T e g n in g af A rk itek t V. Ingem an n .

at hans fornemste Handel var med ostindiske og chinesiske Varer, og at hans forstandige, huslige, driftige, ædle og gudfrygtige Hu­ stru, der evig vil blive mig et uovergaaet Ideal af en af de Dages Dannekvinder, sikkerlig ikke m indre end han selv bidrog til at drage Guds Velsignelse ned over deres Hus, og holde den fast d e r til. .. .. . Baade min Fader og Moder vare i selskabelig Omgang sæ r­ deles muntre M ennesker; der samledes da naturligvis om dem og hos dem en Kreds af samme Stem ning; især kom overmaade gerne gamle Knud Lyne, der efter Dagens Møje og Byrde nok gad forslaa Aftenen i godt Lag og ved et godt Glas Vin, og af hvem min Moder var en særdeles Y n d lin g . . . Paa samme Tid om trent,“ fortæ ller K. L. Rahbek videre, „havde Lyne købt B la a g a a r d , et Sted, om hvilket der fra dets forrige kongelige Ejere endnu bestandig svævede en Art af Nimbus, saa- meget mere som Hovedbygningen beboedes af højfornemme Lejere, og Ejeren deraf beskedent tog til Takke med Økonomibygningen ud til Vejen. Havde jeg — som et gammelt Sagn i vor Familie paastaar — den første Gang, jeg i Byen spiste hos Lynes, med 186

Knud Lyne, havde gjort, og den medarvede Godhed, denne bar for ham, er Hovedanledning dertil . . . “ Og Rahbek fortsæ tter d erefter saaledes- „Knud Lyne var en Slegfredsøn af min Farmoders Fa­ der, en velhavende Selvejer, der af to Æ gteskaber havde adskil­ lige baade egne og Stedbørn (blandt hvilke sidste den i sin Tid saa ansete Generalkrigskommissær Stephen Hansen, Ejer af Hammer­ møllens Geværfabrik m. m.). Hver Gang nu Knud Lynes Moder kom med Drengen til hans Fader, var de øvrige Søskende, især Søstrene, studse og uvenlige mod b eg g e; kun min Farmoder, der var af et ejegodt Gemyt, holdt af Drengen, skjulte ham under T rappen og gav ham Ost og Brød, lang tfra at drømme om, at det i Tiden skulde gengaHdes hendes Afkom med en Formue af om trent en Tønde Guld. . Hvad der siden gav Anledning til, at samme Knud Lyne kom til København, er mig ubekendt, men at han tidlig maa have væ ret utilfreds med sin Stilling i Bondestanden, ved jeg af den pudserlige Anekdote, at han, a lt som Barn, med en jævnaldrende Bondedreng gjorde et Forsøg paa. at rømme til Holland, hvorhen *) K. L. R a h b e k : „ E r i n d r in g e r om m it L i v “ (I D el, 1824 P ag. 2. 8. 21 ff.)