S_FørOgNu_1921

besøge Rundetaarn, og hans og Czarinas Ride- og K øreture derop er ofte beskrevet. Den ene Gang kørte han og hans Gemalinde op og ned i en K aret med li Heste for. Udenfor Byen laa paa samme Tid en mægtig Flaade af danske, russiske, engelske og hollandske Krigsskibe. Uzaren havde med­ ført en Del Tropper, der lagdes i Lejr uden for Staden paa Nørre- og Øster-Fælled. F ra den 9de til 15de September var der bidført. fra Meklenborg en russisk Hæ rstyrke paa 19000 Mand. Men L and­ gangen i Skaane blev opgivet. Uzaren opgav i sidste Øjeblik sit Forsæt. Der kom voksende M istillid mellem ham og Kongen, der fandt det russiske Besøg baade truende og byrdefuldt. Den 18de til 28de Oktober indskibede Czaren sine Tropper, men til Trods for de opkomne M isforstaaelser blev lian boende i København til den 20de Oktober og rejste derpaa bort med Czarina til Lands

hvorfor Hofmesteren skulde skaffe de bedste Sager til Side, „ellers blev alt ø d e la g t...“ (Peter den Store nød som bekendt ikke det bedste Ry for Belevenbed) . . . „Kongen føjede til, at han havde forestillet, at han ikke kunde raade over sin Broders Hus og vilde gøre a lt for at hindre Czarens Ønske. Uet lykkedes ogsaa, da han kunde undskylde sig med Prinsens Fravæ relse . . . “ Andensteds meddeles, a t det især var Prinsesse Sophie Hedevig, der med Hænder og Fødder satte sig imod det p aatæ nkte kejserlige Besøg, idet hun betragtede Selvherskeren over alle Russer som en Bar­ bar, hvem fromme kristelige Mennesker, in tet kunde have at skaffe med. „Czaren havde ogsaa faaet Lyst til at bo paa Char- lottenborg, der ligeledes tilhørte Prins C arl“ — hedder det videre i Ur. O. Nielsens Beretning — og denne gav i Hast Ordre til at (lytte sine Kostbarheder, men heldigvis for ham fandt man paa

og over Bæ ltet „uden noget Optog“. Og „Mo- skovitternes“ Afrejse føltes som en stor Be­ frielse baade af Hoffet og Befolkningen. I Arkivar, Dr. O. Nielsens ovenfor cite­ rede Skildring hedder som boede udenfor P o rte­ ne, led megen Over­ last baade af vore egne Folk og Russerne.“ 1719 skrev desaaledes: Vi fattige og enfoldige Folk bleve i den Tid tribulerede og saa godt som gjorte umæg­ tige af vore Huse og Ejendom, ja mange af os ej havde den Seng tilovers,vi kunde hvile os udi, in tet Værelse tilovers for os selv, men tilfæ lles med D om estikkerne; vore Huse, Porte og Dore stode aabne N æ tter og Dage, saa vi der­ ved led meget paa vor Fattigdom og in ­ dehavende Bohave, ilde mishandlede af de gemene og tildels spolerede og borte. De russiske Folk vare tildels endnu slem­ mere, saa vi toge me­ gen stor Skade.“ E fter denne Digres­ sion vender vi tilbage til Blaagaard.

en anden Udvej. Den 19de Juli befalede Kongen Grossereren Vilhelm Edinger in­ den næste Dags Aften at gøre sin Gaard ryd­ delig, og den 22de fik Præ sidenten og P o liti­ mesteren Ordre til at skaffe sig til Laans hos Borgerne det nød­ vendige Bohave „straks og uden Op­ hold.“ Det var ogsaa paa høje Tid, thi den 2ikle Juli kom Czarinden (den senere K atharina •den første) ind gen­ nem Vesterport, efter a t være modtaget af Czaren og Kongen ved Køge, og kørte i høj­ tidelig Procession gennem Vestergade, Nygade, Kongens Ny­ torv og Holmens Ka­ nal til S lo ttet under Salut Volden rundt, 8 Gange gentaget. E fter A ftensm aaltid paa S lottet kørte Czaren og Czarinden til Edin- gers Gaard, hvor de fra nu af blev boende. Ed ingers Gaard (det nuværende Prinsens Palæ) var meget an­ selig; der var alene i Stueetagen 15 Værel­ ser, og disse var præ; tig udstyrede, ilere med T apeter af Guld-

heder, 1 anden Etage var der flere store Sale og mange Kamre .. . T il Ozarens Bekvemmelighed anskaffedes bl. a. Omhæng til en stor fransk Seng af karmoisinrød Silkedamask underforet med hvid T aft og med skildrede Buketblommer paa, ligesom et Spardække af samme Slags T aft, 6 grønne Guldlæders Stole og et indlagt Nøddetræs Bord med to Gu erid ons. Czaren boede forøvrigt ogsaa i Gehejme- raad Lentes Gaard udenfor Østerport paa den nuværende Classens Vej. De fornemme Gæster havde e t sto rt Følge af høje Stands- personer, der indlogeredes rundt omkring i Byen med deres ta l­ rige T jenerskab, sikkert til liden Glæde for deres Væ rter; der var ia lt 115 indenbys og 29 udenbys Borgere, der havde Russere i Indkvartering. Lige for Czarens Gaard var anlagt et Vagthus paa Slotsholmen, hvorhen Garden marscherede hver Dag med fly­ vende Faner og klingende Spil. Hele Sommeren blev det mærkelige russiske Fyrstepar i Koben- havn. Czaren var meget videbegærlig og vilde se alt, opførte sig forøvrigt højst ueeremonielt og stødte an mod det danske Hofs fornemme og formelle Væsen. En særlig Lyst havde han til at

B la a g a a r d s næstfølgende Ejer blev C a rl Å d o lp h von P i e s ­ s e n , der paa det Tidspunkt var Overkammerherre hos Prinsesse Sophie Hedevig. Senere, under Christian den Sjette, blev lian Overkammerherre ved Hoffet og Medlem af Conseillet. Ved et Gavebrev af 9de Maj 1782 skænkede Prinsessen sin Yndling og Overkammerherre — for hvem hun, efter hvad R ygtet vilde vide, nærede meget omme Følelser, — B laagaarden med alt tilliggende. Men for ikke a t give Næring til de onde Rygter, vilde von Pies­ sen fra først af ikke tage mod den smukke Gave og bøjede sig kun for Christian den Sjettes udtrykkelige Befaling. C, A. von Piessen nævnes som en brav og retskaffen Mand, med Interesse for de skønne V idenskaber, godgørende og med Sind for a t fremme Skoleundervisningen paa sine mange Godser. En af de bedste a f Datidens adelige Godsejere. P aa Blaagaard boede han ikke ret ofte, men Ejendommen udvidedes i hans Tid til at om fatte Jordareal lige over til Ladegaardsaaen og Grunde paa den modsatte Side a f Peblingesøen, ligesom han var ivrig for a t for­ skønne Bygninger og Haveanlæg. 184