S_FørOgNu_1921

skende afbrød al Forbindelse med deres Broder Kong Frederik i Vrede over, at han havde gjort Anna Sophie Reventlow til sin Dronning. De tra k sig tilbage til Godset Vemmetofte sammen med Prinsens Hofmester, den senere Minister Carl Adolph von Piessen, Senere forsonede Prins Carl sig dog med Kongen, og ved sin Død, 1729, testam enterede han B laagaard til Søsteren Sophie Hedevig. Fra en noget tidligere Periode, A aret 1716, skriver sig en Be­ givenhed, der vel kun staar i indirekte Forbindelse med B laagaard, men som har saa megen historisk Interesse, at den bør indflettes her, saaledes som den m eddelesi A rkivar Dr. O. N ie ls e n s „Kjø­ benhavns H istorie“ : P eter den Store havde slu ttet Overenskomst med Frederik IV om i Forening at gøre Landgang i Skaane, og Czaren kom med sin Galejflaade til København den 17de Juli. Han havde allerede væ ret ventet Dagen forud over Land fra F al­ ster, i hvilken Anledning Borgerskabet havde staaet i Parade fra V esterport til Slottet, men om Aftenen blev det sendt hjem med

En Aften opstod der im idlertid Ild i T eatret, som aldeles ned­ brændte. — En meget udførlig og tillige instruk tiv og levende Skildring af det gamle Blaagaard giver Fo rfatteren K n u d B o k k e n h e u s e r i sit kendte V æ rk : „D e s v a n d t , de s v a n d t . . ! “ VI Bd.: „Van­ dringer paa det gamle Nørrebro.“ Dels paa Grundlag af dette almenyndede Værk, dels efter æ ldre K ilder bringer „Før og Nu“ følgende yderligere Oplysninger om B laagaard og dets fordums Ejere og Beboere. Blaagaards tidligste Ejer var Frederik III’s bekendte Kammer­ skriver, senere Rentem ester og Statholder C h r is to p h e r G a b e l, der købte det store Jordareal mellem Peblingesøen og Assistens Kirke- gaard, alm indelig kaldet Teglgaardsmarken. I 1(5(52 havde Gabel faaet Skøde af Kongen paa Sanct Jørgens Sø med Tilladelse til a t gøre sig denne Plads saa nyttig, som han bedst vidste og kunde. Af Byen købte Gabel Teglgaardsvænget, en Mark, der laa langs

D en æ ld ste G ra v erb o lig paa A ssiste n s K irk eg a ard , Orig. tilli. D et kgl. B ib liotek. som var beliggen d e paa H jørnet af N ørrebrogade og K apelvej. B ygn in gen t. v. er det paa Side 179 afbildede B evæ rtningssted „L ille B avnsborg“. G raverboligen blev nedrevet i B egynd elsen af 1890erne.

Peblingesøen, og han havde dermed for Øje at erhverve ogsaa Grundene omkring Ladegaarden og den tilliggende Mark. Han udtørrede Sanct Jørgens Sø og brugte den som Engbund, men i 1(574 fik man i Sinde at opdæmme Søen til Befæstning, og Skødet af 1(5(52 erklæ redes — i Modstrid med dets Ordlyd — for alene at angaa Fiskeriet. Søen blev uden videre fratag et Gabels Arvinger og opdæmmet efter den tagne Bestemmelse i Henhold til Skat­ kamm erets E rklæ ring derom.*) P aa Teglgaardsmarken havde det væ ret Gabels Hensigt at lade opføre et Lystslot, omgivet af en v id tstrak t Have og Park, men kun Haven med nogle Pavilloner — alle med blaa Teglstens T age— blev anlagt i hans Tid. E fter Frederik den Tredies Død faldt Christopher Gabel i Unaade hos de nye Magthavere — han havde mange Fjender og nod ikke det bedste Ry — ; og hele E j­ endommen blev en Del Aar efter, da Gabel var død (1(573) solgt af hans Søn til G eneralfeltm arskal U lr i k F r e d e r ik G y ld e n lø v e , hvorefter den — efter flere Gange gentaget E jerskifte — form ent­ lig i 170(5 blev købt af Frederik IV’s Broder, Prins C a r l, der lod opføre den store Hovedbygning, som er det egentlige B la a g a a r d . Her førte Prinsen og hans Søster S o p h ie H e d e v ig i nogle Aar et pietistisk, men meget fornem t og eksklusivt Hof, indtil de to Sø- *) A rkivar, I)r. O. N ielsen: K jøbenhavns H istorie og B eskrivelse, V Bd.

Ordre om at holde sig beredt til at samles igen, naar Trommen lod sig høre i Gaderne. Ved Middagstid den 17de blev det der­ imod opstillet fra Toldboden til Slottet, saa snart man havde opdaget, at Flaaden nærmede sig, og F rederik IV kørte til Told­ boden, hvorfra han lod sig ro hen til ('zarens Skib ved „Prøve­ sten “. Da han var kommen om Bord i dette, gratulerede han An­ komsten, og Kanonerne løsnedes. P eter kommanderede selv som Viceadmiral og sejlede lige igennem Bommen og henimod Motz- mans Plads (det senere Kristiansholm), hvorefter alle Galejerne lagde til ved Bolværket mellem Toldboden og Kvæsthuset. Begge Monarker satte sig derpaa, i Kongens Vogn og kørte til Told­ boden og derfra gennem Store Kongensgade over Kongens Nytorv, forbi Kanalen og over Holmens Bro til Slottet, ledsaget af Mini­ strene og Hofkavallerer tillige med en Eskadron af Hestgarden. Under Indtoget blev der tre Gange skudt med Kanoner Volden og K astellet rundt, ligesom der ved Indsejlingen var salu teret fra den danske Orlogsflaade og fra „det ny Væ rk“ (Kvintus). De første Næ tter opholdt Czaren sig hos den russiske Gesandt, Fyrst Dolgorucky i Grev Danneskjolds Gaard paa Kongens Nytorv, nu det Thottske Palæ. Dagen efter Ankomsten sendte Kongen Bud til sin Broder, Prins Carls Hofmester og meddelte ham, at Czaren var opsat paa at komme til at bo i dennes Gaard, B la a g a a r d ,