S_FørOgNu_1921

Ligtogene var dengang paa en Maade højtideligere, idet Følget, som oftest tilfods og i langsom T akt, iførte lange sorte Sørgekap­ per, fulgte um iddelbart efter Ligvognen med Kisten, der ikke som nu var overlæsset med og helt skjult af Kranse, men i sin tarv e­ lige sorte Skikkelse, prydet af en eller et P ar Kranse fra de A llernærmeste, ta lte langt alvorligere til os om Dødens Gru. Ikke sjæ ldent var Ligtoget ledsaget af et Musikkorps med blæsende In ­ strum enter, der da gik i Spidsen. Af egentlige Forlystelser kendtes ingen paa N ørrebro; Petolettis T heater var brændt i Begyndelsen af Trediverne og blev ikke senere opført; der, var ikke som paa Vesterbro med sit „Rosen­ lund“, Udstilling af Kæmpekvinder, Sælhunde eller Kalve med to H oveder; de nævnte K eglebaner og Danseboden for den lavere stillede Befolkning — det var alt. Det var derfor ikke underligt, at ganske enkelte større Frilufts-Skuespil havde en meget stæ rk Tiltrækning, ikke alene for det nøjsomme Nørrebro, men ogsaa for hele Hovedstadens Befolkning. Til sa,ndanne hørte de store Hestevæddeløb, som, om jeg mindes ret, med fire å fem Aars Mellemrum afholdtes paa Blegdamsfælleden i Trediverne og Fyr­ rerne, efter hvad man sagde foranstaltede paa Hertugen af Au- gustenborgs Tilskyndelse af Selskabet til Hesteavlens Fremme. Alt, hvad der kunde krybe og gaa, var paa Benene ved denne L ejlighed; Husarer og Politi holdt Orden. For Kongehusets Damer og Herrer var en Tribune rejst, medens Snore holdt den store Tilskuermængde, der var tilfods, udenfor Banen; de Kørende var anbragte langs Blegdamsvejen og i Nørreallé og betragtede det livlige Skuespil fra Vognene. R igtigt vilde Væddeløbene dog ikke trives, og Interessen tab te sig efterhaanden, men det forstaar sig, der var jo hverken Bookmaker eller T otalisator til at stimulere den. Og saa de fornøjelige, ofte andetsteds beskrevne Revuer paa Nørrefælled, navnlig den med stor Spænding imødesete, ved hvil­ ken Kong Frederik den S jette, omgiven a f en glimrende Stab af Generaler og A djutanter, med stor Bravour indtog Vibenshus, som med lignende Tapperhed, men altid med ringere Held forsvaredes af „Gubernøren“ (o: Landgreve W ilhelm af Hessen), Prinds Ferdi­ nand eller en af de andre Generaler. — Ja der er jo gjort ty k t Nar af disse ublodige B atailler, men n aar man saa husker paa, at- det dog var de endnu i F rederik den Sjettes Tid uddannede Officerer, der med Tapperhed og Dygtighed i 1848—50 førte vore brave Soldater bl. a. til Kampene ved Bau, Slesvig, Fredericia og Isted, saa ser man dog maaske med lid t andre Øjne derpaa. Ublandet komiske vare derimod de m ilitæ re Øvelser, som Borgervæb­ ningen, Livjæger- og Studenter-Korpsene anstillede paa Fællederne. Minderne fra 1801 og 1807 var forlængst blegnede, Øvelserne gik under Løjer og Kommers, og derfor højst um ilitæ risk, Disciplinen var slap, Officererne — vistnok i det daglige Liv højst respektable Medborgere — som saadanne halvt, for ikke at sige helt, komiske og det hele en grumme kedelig Byrde for Byens Borgerstand, især for de Gamle, j medens de Unge tog det som en lystig Spas, ved hvilken Lejlighed det især gik ud paa a t drive Løjer med Befalings- mændene. Men [uhyre fornøjeligt var det, naar Øvelserne var til Ende, og Hustruer, Kærester, Søstre og Veninder omringede de modige Krigere, styrkede og vederkvægede dem med de medbragte Spise- og D rikkevarer og saa- til Slut- fik en munter Svingom i det Grønne, indtil der a tte r blæstes Appel, og Krigerne i temmelig ujævne Geledder vandrede hjem efter a t have „forvundet deres Sejr“ og lod Kone og Børn bære Gevær, Sabel og Patrontaske. En livlig Opblussen af den gamle Aand og de patriotiske Fø­ lelser i disse Korpser fandt- vel Sted i „det mærkværdige Aar“ 1848, men ved Krigens Slutning og ved den alm indelige Værnepligts Indførelse, eller dog faa Aar efter, var det- forbi med deres Be- staaen. Og endnu en m ilitæ r Nydelse havde Nørrebro fremfor de andre F o rstæ d er; den havde aarligt Indkvartering af Kronens Regiment, der garnisonerede i Helsingør, men kom ned til København for at deltage i „Herbstmanøvrerne“ i Københavns Omegn. Dets LTni- form var rød Skodetrøje med lyseblåa Krave, R abatter og Opslag, og dertil lyseblaa (om Sommeren hvide) Benklæder. Da nu min Faders Ejendom var blandt de større paa Nørrebro, der tilm ed raadede over Stald m. m., fik vi i Reglen -— dog kun hvert andet Aar, medens vi hvert andet helt slap for Indkvartering — en Ma­ jor, med Hestepasser, Oppasser og Hest, sam t en Løjtnant med Op­ passer. Det var en Begivenhed, som imødesaas med en vis Længsel af os Unge, og den bragte jo ogsaa Liv i det til dagligdags alvor­

lige og stille Hjem ; n aar Officererne var fri for Tjeneste, spiste de ved Fam iliens Bord, som vel nok i den Anledning bragte en finere Anretning end den tarvelige d agligdags; vi Drenge færdedes naturligvis en hel'D el, til liden Baade for vore Lektier, i Stalden mellem de fremmede Oppassere og Hestepasseren, og last — not least — udenfor vor Indkørsel fik vi opsat et Skilderhus med en rigtig lyslevende Skildvagt indeni, for hvem vi havde en uhyre Respekt, der ingenlunde forringedes ved den Tak, hvormed han modtog den Ekstra-Forplejning, vor Mo’er kunde lade os bringe ham til Nydelse paa Stedet, eller de Æ bler og Pæ rer, som vi hemmelig stak til ham. D ette Skilderhus turde muligvis have væ ret det bedste for mig ved hele Indkvarteringen; jeg havde en Følelse af i den Tid at staa i ganske særlig Forbindelse med og under Beskyttelse af den hele kongelig danske Armé. Det Navn, der frem for alle andre er k n y ttet til det gamle Nørrebro, og saa at sige var dets centrale Punkt, er B la a g a a r d , hvis H istorie gaar tilbage lige til Frederik den Tredies Tid. A tter og a tte r finder man S tedet om talt i gammel og ny L itteratu r. Generalm ajor Paludan fortæ ller i sine E rindringer *): „Blaagaard var oprindelig en kongelig Ejendom eller et Slags Lystslot. Dens A real strak te sig langs den nuvæ rende Nørrebrogade til henimod Assistens K irk eg aard ; formodentlig er Ejendommen „Solitude“ i sin Tid solgt fra den. I Begyndelsen af dette (det 19de) Aarhuu- drede fandtes kun en Mølle og nogle faa Bygninger langs Vejen mellem Ivirkegaarden og det nu (da) værende Nørrebrostræde, om trent i Flugt med Fælledvejen. B laagaards Hovedbygning med Have laa paa Nordøstsiden af dens Areal, £>: med nordre Sidefløj ud til Nørrebrogade, et en Etages Hus med Frontespice og vistnok et lille Taarn. Indkørslen til Slotsgaarden og Ride­ banen var fra Nørrebrogade, hvor nu Slotsgade munder ud. Ind­ til for faa Aar siden (ø: 1877) stod der endnu de murede P o rt­ stolper til Indkørslen; de to Bygninger, der nu danner henholds­ vis det sydlige Hjørne af Nørrebrogade og Slotsgade sam t H jørnet af Slots- og Baggesensgade, er blandt de faa Rester, der endnu (1877) eksisterede af det gamle Slot. I det sidstnævnte Hus, for­ tæ ller Generalmajor Paludan videre, havde jeg 1838—39 Sommer- lejlighed, og der var den Gang tydelige Spor af, at det tidligere havde væ ret anvendt til B adstue; der var ogsaa dybe Kældere med højt hvælvede G ibslofter og dobbelte Døre. Fra S lottet og lige ned til Peblingesøen strak te Haven sig, begrænset paa begge Sider af store Lindealléer, nærmest S lottet B lom sterpartier, d er­ næst en Boulingrain (Esplanade) med Gange og smaa Damme; næ r­ mest Søen stod to store Sandstens Løver, som endnu eksisterede, da Nørrebros Dossering i Tredserne af dette (19de) Aarhundrede anlagdes til Kørsel. Resten af A realet var Marker. Det er bekendt, at Christian VII i sine yngre Aar sammen med Holck og den berygtede Støvlet-Kathrine her holdt sine O rg ier; senere oprettedes et Seminarium, der fik sit Sæde paa B laagaard. E fter at det var flyttet til Jonstrup, henstod Ejendommen ube­ ny ttet, indtil endelig Frederik VI, 1807—14, da Garnisonen i København var langt større end den normale, indrettede det hele Bygningskompleks, hvortil der føjedes en Del T ræbarakker, til et Garnisons Hospital. Soldater-Sygestuer var før etablerede hist og her i Byen, hvor det kunde falde, jævnlig uden Spor af sanitæ re Hensyn. Saaledes havde Kongens Regiment sin Sygestue i Klærke- gade i et lavt Baghus, der vendte ud mod den ubebyggede Sølv­ gade ; norske Livregiment havde et Lokale i Larslejst-ræde og Prins Christians Regiment i Store Brøndstræde ; dets Kaserne, der laa i St. Pederstræde, var ligeledes af simpleste Sort. E fter F re­ den 1814 blev B laagaard a tte r forladt som Sygehus; senere købte en driftig Købmand, Isenkræmmer Anker Heegaard (Fader til den senere E tatsraad A. H.) en Parcel af Ejendommen og blev saaledes den, der lagde Grunden til dette Terræns Bebyggelse, som siden efter er bleven fortsat i stor Udstrækning. Bl. a. blev der anlagt en Broncefabrik, men den gik overstyr igen, og ad­ skillige sam tidige mistede derved deres Formue, saaledes Frederik VI’s Adjudanter, H. Rømeling og J. Scliolten. De ejede vel ingen egentlig Formue, men deres le t erhvervede Prisepenge forsvandt her, for sidstnævntes Vedkommende saa grundigt, at han selv ogsaa m aatte fortrække. „Saa vidt mig bekendt,“ skriver Generalmajor *) „Erindringer fra G eneralm ajor Ju liu s P aludans Barndom “. F orfattede 1877 af liam selv, ordnede og m eddelte ved K omm andør C. L . "Witli. P ersonalliistorisk T idsskrift. 4. B æ kke II. 180