S_FørOgNu_1921

hovedsagelig af Embedsmænd, der for en billig Leje kunde bo i landlige Omgivelser og efter Dagens Møje og Besvær i de støvede Kontorer i Hovedstaden udhvile sig og plante Kaal i egen H a v e ; endvidere af Pensionister, forhenværende Handlende og Industri­ drivende, der havde tru k k et sig tilbage fra Forretningslivet for at ende deres Dage i stille idyllisk Fred, af Enker og ældre ugifte Damer, og endelig af de faa, der ved deres Virksomhed var knyttede til Nørrebro, F abrikanter, Tømmerhandlere, G art­ nere, Funktionæ rer ved K irkegaardene, Værtshusholdere, Slagtere, Smaahandlende og Haandværkere, hvortil kom en lille A rbejder­ befolkning, forsaavidt denne ikke foretrak at bo i Byen. Handelen var ikke stæ rk t repræ senteret paa Nørrebro, og Beboerne m aatte hente deres Forbrug i Hovedstaden, hvilket kunde være besvær­

ende af et P ar T allerkener med Honningkager, Peberkager og røde Grise, samt, i Frugttiden, nogle Pinde, hvorpaa 5^—6 K irse­ bær var bundne, en Kurv Stikkelsbær og lidt Sommer-Æbler og Pærer. For saa vidt altsaa Husmoderen ikke selv lavede sine Kager, m aatte hun købe dem i Staden, og det var en lang Vej, og Smaakager kunde jo slet ikke faas. Da vidste hin entrepre­ nante Handlende a t afhjælpe Trangen ved a t rømme et Vindues­ fag i Beboelseslejligheden ved Siden af U rteboden; i dette opstil­ lede han T allerkener med fine Smaakager, indkøbte hos en vir­ kelig Konditor i Byen og vakte saaledes Lyster til hidtil ukendte Nydelser i mangen ubefæ stet Barnesjæl, saa store, at denne ikke altid kunde modstaa Fristelsen. Men der var hverken Apothek, Boghandler, Hattem ager, Hørkræmmer, Isenkræmmer, M anufaktur­

B e v æ rtn in g sste d e t „L ille R a v n sb o rg “, som laa ved E jendom m en S o litu d e paa n u v æ ren d e K ap elvej. D et var alm in d elig Skik at L igfølget ved B egravelser paa A ssistens K irkegaard søgte lierind for at drikke G ravøl. :

Orig. tilh . O verlæge H alk

handel, Tobakshandel eller Vinhandel, højt regnet fandtes et Par tarvelige Haandværksnæringer, saasom Skoflikkere, Træskomagere, en tarvelig Snedker etc., men at anskaffe sig et P ar Sko, forfæ r­ digede paa Nørrebro, kunde ikke godt falde et nogenlunde nor­ malt Menneske ind. Og som det gik med Skotøj, saaledes med Klæder, Damepynt og andre Nytte- og Luksusgenstande. — Nej, Nørrebro var en idyllisk lille Afkrog af Verden, levende sit eget Liv, hedensk, for saa vidt den hverken havde K irker eller Præster, men sin Sognekirke (Trinitatis) indenfor V oldene; og dog saa fredelig og idyllisk. Dens Regeringsform var uindskrænket monar­ kisk under en let overkommelig Styrelse af ovennævnte Politi­ assistent, under hvis milde Scepter ogsaa Østerbro henhørte. Til Bistand havde han, saavidt jeg mindes, en Gadekommissær, to Betjente og to å tre Natvægtere, iførte lange mørkeblaa Klædes­ kapper med Kong Frederik den Sjettes Navnechiffer paa Brystet, Kabuds paa Hovedet og udrustede med Vægterpibe, ledsaget af det uhyggelige R a a b : Brand, Brand, B ra n d ! meldte Ildebrand eller kaldte Kolleger til Hjælp for paa en Stige at transportere en drukken Mand eller Kærling til „Hullet“. Den ene Dag gik som den anden, uden anden Afveksling end den en usædvanlig stor Begravelse („et stort Lig“) kunde bringe.

ligt nok paa en Tid, da der hverken var Omnibusser, Sporveje, Pakvogne, „Adam“, eller andre slige Befordringsmidler. Foruden den ovenfor om talte Bager, Broens eneste, kan jeg kun mindes 1 — en eneste — U rtekræmmer langt ude paa Broen, der i Fyr­ rerne afløstes af en nyetableret i en af de da nyopførte Bygninger ligefor Fæ lledvejen; en enkelt lille Handel med Lys og Traad, et Mælkeudsalg, en Spækhøker hist og h er; det var det Hele. Som Bevis paa Handelens prim itive Standpunkt kan jeg berette, at der engang var en temmelig langvarig og følelig Mangel paa Skillemønt paa B roen; den nævnte Urtekræmmer, hvem det især gik ud over, da han stadig skulde „give igen“, slog da Mønt paa egen Haand, idet han af tyndt Pap eller gamle Spillekort klip­ pede smaa F irkanter, som han forsynede med et Segl eller P aa­ skrift med Værdiangivelse; disse „Assignater“ modtoges glat af Urtebodens Kunder og indveksledes uvægerligt af ham som Va­ lu ta ; sligt vilde neppe kunne gaa nu for Tiden. Samme U rte­ kræmmer var ogsaa paa andre Omraader F rem skridtsm and; en saadan Luksus, som et Konditori, eksisterede nemlig ikke i hine tarvelige Tider paa B roen; og det var kun et svagt Surrogat for et saadant, at et Par Kagekoner havde deres Stader i Ravelinen, ved de store Alléer eller ved Kirkegaarden, med et Lager bestaa-

179