S_FørOgNu_1921

af Embedsmænd, Pensionister og Enker, som her fandt billige Boliger i landlige Omgivelser, fjern t fra Byens Larm. B landt fl. ejede D rejerm ester Ulrichsen et lille Sted her, der blev ombygget til en endnu bestaaende større Fribolig for trængende Borger- og Embedsmænds Døtre (Den Ulrichsenske Stiftelse). Først efter 1834 købte G artner P eter Hansen Parcellen 36 L itra F.; det var H jørnet af B laagaardsvejen; her anlagde han et udmæ rket ledet, vidt be­ kendt B lom stergartneri, som bestod langt ned i Tiden. Det stod

(ler til Voksdugsfabriken, eller om den var en Rest af den Farve- mølle, der bl. a. siges at have væ ret anlagt i B laagaardsterrænet, skal jeg lade være u sagt; mine E rindringer gaar tilbage til 18B8, og da var Bygningen der. Det mæ rkeligste ved denne lille Bygning er, a t den paa en Maade kan siges at være Vuggen til en af Nordens første F a­ brikvirksomheder. I mip Morfaders sidste Leveaar (1839) udlejede han den til en indvandret Holstener, Hans Henrik Baumgarten,

paa Højde med Datidens bed­ ste her i Lan­ det, og han var den første, som i A aret 1854 bragte den be­ røm te Vand- lilie „V ictoria reg ia“ til Blom­ string i Dan­ mark. — Om­ tre n t sam tidig eller maaske senere, i alfald efter 1834, e r­ hvervede Sten­ hugger Jo- cliumsen en Del af Nr. 36 L itra E, der laa m el­ vejen; her byg­ gede han, ti l­ bagetrukken fra Gaden, et Vaaningshus med foranlig­ gende Væ rk­ steder og Be­ holdninger af dels færdige, - dels under Ar­ bejde værende Gravmonumen­ ter, Havefigu­ rer, Vaser og Ornamenter, foruden T rap­ pesten etc. HvemEjerne af de øvrige P a r­ 1827 var, erin ­ drer jeg ikke og har vel a l­ drig vidst det; dunkelt fore­ svæver Navnet Ranziger eller Ranzinger mig; han ejede stø r­ re Grunde paa B laagaard. Det lem Søen og B laagaards­ celler efter Auktionen i

der var Maskin­ mester i det Berlingske Trykkeri, og som i Forening med T rykkeri­ ets Faktor, A lt­ hans, i den om­ talte indm ure­ de Kedel kogte Farve til T ryk­ keriets Brug. Det var Baum- gartens be­ skedne Begyn­ delse paa en for hvilken den om talte Kedel snart blev for lille. I 1843 begyndte han sin egentlige • Virksomhed ' som Mekaniker ogMaskinsmed paa Købmager- gade, senere i Monter gade, indtil han i l 846 i Forening med nuværende E tatsraad C. C. Burmeister stiftede F irm a­ et Baumgarten og Burmeister, , i hvilket han selvstændig Virksomhed,

virkede till863, dalian udtraad- te af det, hvor­ efter Englæn­ deren W ain indtraadte og i Forening med Burmeister grundede det senere til et Ak­ tieselskab om­ dannede E ta­ blissement Bur­ meister og Wains Jern­ skibsbyggeri, der beskæ fti­

H ellig k o rs K irke fo r E n den af K o rsg a d e, se t fra K ap elvej. A ar 1900. K irken er opført 1887— 90 (G rundstenen n edlagt 28/ t 1887, K irken in d v iet la/i 1890) efter T egning af Professor II. E . Storck, den er opført i gotisk S tii m ed et ottekantet kobbertæ kket Spir. P aa den indhegnede K irkeplads ligger P ræ stebolig og L ighus. K irken ejer sig selv og staar under M agistratens P atron at.

øvrige Terræn laa hen som Marker og Enge; det var næppe førend i Fyrrerne, at enkelte Bygninger kom til i Korsgade (eller Korsvejen som den den Gang k ald tes); saaledes erindrer jeg, at en Gartner Holmgren anlagde et mindre G artneri mellem Korsvejen og Lade- gaardsaaen, der formodentlig har givet G artnergade sit Navn. Hele det store Terræn ud til Peblingesøen laa hen som uopdyrket Land, der tildels stod under Vand om V interen, hvorfor det i Frostvejr afgav en farefri Tumleplads for Begyndere i Skøjteløberkunsten. Ogsaa fandtes her et P ar Smaadamme, der efterhaanden overgroedes af Siv og Rør. Langs Søens Bredder, der gik ud og ind mellem Sivene, og hvor en sparsom Række P iletræ er hældede deres Kroner

ger Tusinder af Hænder. — Hermed er Grænsen for Blaagaards- Terrænet mod Nord og Vest naaet ; til Slutning kun nogle Ord om andre Bebyggelser her i mine Barneaar. P aa begge Sider af den om talte Blaagaardsvej (nuv. Blaagaardsgade) laa ogsaa en­ kelte Bygninger. Det Heegaardske Jernstøberi, anlagt af den nys afdøde E tatsraad, Fabrikejer Anker Heegaards Fader, laa, hvor det nu ligger (i 1894), med Værksteder og Have og om sluttet af de dengang ikke eksisterende Baggesensgade, Todesgade og Bager­ gade, men hvis Areal naaede til nuværende Slotsgade mod Nord og Korsgade mod Vest. 5—6 Ejendomme laa paa den anden Side af Blaagaardsvejen, smaa Privatboliger, alle med Haver, beboede

176