S_FørOgNu_1921

hele den danske Menighed. Da han for henved atten Aar siden blev den første Sognepræst ved den nye K irke paa Nørrebro, og da a lt udenfor Voldene, lige fra Ladegaardsaaen til Sundet, til­ fald t hans Sogn, var det en uhyre Opgave, der blev stillet ham, ved Ordets Magt at opdyrke et hidtil — hvad Christendom angik — i saa godt som vild T ilstand henliggende Terrain, og det et saadant, hvis Indbyggertal kunde forudsiges at ville stige b etyd e­ ligt, og som sikkert i den Tid, der er gaaet siden 1861, har mere end fordoblet sig. I utrolig kort Tid slog den unge, 33aarige P ræ st igjennem, og en stor, stadigt voxende Menighed samlede sig om ham, en Menighed, der selvfølgelig havde Medlemmer rund t omkring fra Byens forskjæ llige Dele, men hvis Stamme og langt overveiende F lertal var fra de to Broer, hvor hans V irk­ somhed, a lt som Aarene gik, træ ngte dybere og dybere ind. Den ene Medhjælper efter den anden m aatte antages til Embedets forsvarlige Røgt, og da denne Udvei i Længden ikke var tilstræ k ­ kelig, eftersom Mangelen laa i a t K irken var for lille, saa delte han med lige saa stor U egennyttighed som praktisk Sans to Gange efter hinanden sit Sogn, og først opstod saaledes St. Ste- fanskirken (indviet 1874), dernæ st St. Jakobskirken (indviet 1878). Den Indflydelse, som en saadan Virksomhed har haft, lader sig ikke le t u dm aale; men i sæ rlig Grad fortjener den a t nævnes som en af de faste Klipper, hvorpaa Socialismens Angreb forgjæ- ves brød sine Bølger. F r im o d ts Forkyndelse naaede saa vidt omkring, saa højt op og saa dybt ned i Samfundets forskjæ llige Lag, fordi den ud fra Ham, som er al christelig Forkyndelses M idtpunkt, søgte at samle om d ette M idtpunkt og ikke om noget- somhelst a n d e t; her var ingen specielle Læresæ tninger, som skulde føres igjennem, eller individuelle Anskuelser, der skulde gives Kurs. Det var bestandig det Ene og Samme med den personlige E rfarings hele Vægt og med en brændende Tros aarvaagne N idkjærhed. Vi have ovenfor nævnet de to Kirkebygninger, hvis re tte Grund­ lægger han maa siges at være, og navnlig var den Varme og Kraft, hvormed han satte A rbejdet for Kirken paa Østerbro igang, et opmuntrende og sjæ ldent Exempel paa, hvad der ogsaa i vor Tid kan udrettes i christelig Aand, n aar det bæres frem paa rette Vis: i Løbet af nogle faa Dage var, som det er i frisk Minde, Foretagendet sikret. Ved Siden af disse Bestræbelser har han for Hovedstadens Vedkommende i en lang Aarrække væ ret Sjælen i den Virksomhed, der om fattes under Betegnelsen „den indre Mission“, som hvis Grundlægger herinde han betragtede en af sine ældre Venner, Pastor Biædel, hvem han bestandig erkjendte, at han fra sine unge Aar skyldte overordentlig meget. Vi skulde ikke dvæle ved „indre Missions“ forskjæ llige Bestræbelser, saa meget mindre som den nylig udgivne Aarsberetningfor 1878 gjør udførlig Rede for, hvad der hidtil er naaet. Om hans ydre Livshistorie skal her kun tilføies nogle faa Ord. Han var født Juleaften 1828 paa Birkendegaard ved Kallundborg, hvor hans Fader, der var Godsforvalter paa Lerchenborg, havde sin Bolig. Han blev Student i 1848 fra Borgerdydskolen paa Christians­ havn, og theologisk Candidat i 1854. E fter i nogle Aar at have |^æ re I 'rer i Borgerdydskolen, blev han Adjunkt i Sorø, og her ?iglei i in i 1857 H enrik Nicolai Clausens æ ldste D atter Sofie, med i i og med deres sex Børn han harlevet det lykkeligste Famil • Den 25de August 1861 blev han indsat som P ræ st ved d n s lag indviede Johanneskirke. En alvorlig Sygdom tru ­ ede Aar siden hans Liv, men Gud sparede ham, og et Opho .en gjengav ham hans K ræfter. Af literaire A rbejder har 1. udgivet lidet, da hans Virksomhed ikke forundte ham 0 .il; „Tyve Prædikenej a 1867), der efterfulgtes af „Nogh .kener fra Trinitatisti« (1871), turde vel være det eneste irende Betydning. At h ldt St. Johanneskirken en levende og bekjendende Menig1 /g at have frem kaldt Opi sen af St. Stefanskirken og af St. bskirken, i en Række af r a t have b aaret „den indre Missk . Kjøbenhavn og at have lede,, den ind i Spor, der allerede have :t til megen Fremgang — ogunder a lt dette at have vej­ ledet urøstet og styrket mangfoldige Sjæle, a t have væ ret saare mege for saare mange, det er Frimodts Livsgjerning, og den skal mindes med stor Taknemmelighed, idet vi vel vide, at vi ikke træffe hans Tanke bedre, end naar vi rette Takken ikke til ham selv, men til den Herre, som var stæ rk i hans Skrøbelighed, hvem han tjen te saa inderligt og u træ ttelig t, men hvem han ogsaa saa ofte længtes efter at skue Ansigt til Ansigt.

med A lt hvad deri fandtes, og over de hellige Handlinger, som skulle fuldbyrdes der. D erefter forestillede Biskoppen den ud­ nævnte P ræ st for Forsamlingen, oplæste Kaldsbrevet og bad en Bøn for Kongen og det Kongelige Huus. Den sidste Deel af Can- taten blev da afsunget, hvorpaa Pastor Frimodt fra P rædikesto­ len holdt en T iltræ d elsestale; da den var endt, sang Forsam lin­ gen en Psalme og Provst Munter læste Slutningsbønnen i Chor- døren. Dermed var Høitideligheden tilende. Til den i „111. Tid.“ Nr. 56 givne udførligere Beskrivelse af Kirken, skulle vi kun føie, a t den synes a t egne sig fortrinligt til sin Bestemmelse i akustisk Henseende. Det kan ikke noksom fremhæves, a t denne smukke K irke fornemmelig skyldes Byg- nings-Committeens utræ ttelige Virksomhed og Iver for F oreta­ gendet, der ellers, u ag tet de mange Gaver og Offere, saavel fra P rivat som fra det Offentliges Side, neppe vilde være blevet ført tilende paa en saa tilfredsstillende Maade.“ Pastor R. Frimodt. „ I l l u s t r e r e t T id e n d e “ skriver d. 30te Marts 1879 følgende: „Den danske Menighed har i disse Dage lidt et tu n g t Tab, der sæ rligt for Hovedstadens kirkelige Liv og for dettes nuværende Udvikling i mange Henseender er u erstattelig t. Den 21. Marts døde efter nogle Dages Sygdom af en hæ ftig Lungebetændelse Sognepræsten til St. Johannes K irken paa Nørrebro, J e n s C h r i­ s t i a n R u d o lf F r im o d t , kun lidt over 50 Aar gammel. Der er ikke ret mange af de Mænd, som for Ø jeblikket virker i vor Kirkes Tjeneste, af hvem Savnet i saa vide Kredse vil føles saa dybt, og vi ere overbeviste om, a t hos enhver, der kjendte ham, og for hvem christelig Tro og christeligt Liv er mere end en løs Talem aade eller en tom Skik, har Budskabet om denne Mands Bortgang frem kaldt en Sorg, der sjæ ldent føles paa denne Maade uden for dem, til hvem vi ere knyttede ved Slægtskabets eller det nøie Venskabs Baand. Mon d ette ikke skulde være begrundet i, a t denne Mand var saa klar og bestem t udpræget en Personlighed, en af dem, der selv bragte Lys med sig, og om hvem det derfor var saa let for alle dem, der overhovedet have Sands for de Forhold, hvorom der her vil blive Tale, a t danne sig en Anskuelse? Hvad F r im o d t var og hvad F r im o d t vilde, det forstod Enhver, som kjendte ham udover den allerløseste Berøring, og det var tilm ed vanskeligt at komme i Berøring med ham uden tillige at lære ham at kjende. Hans Frem træden, lys og aaben som den altid var, m aatte gjøre et stæ rkt Indtryk ved det frejdige, paa samme Tid k raftige og raske som jævne og ligefremme Væsen, som i en sjælden Grad var Mandens Natur, og som saa a t sige af sig selv sprang frem fra hele hans Personlighed, medens man under alt dette strax saa og bestandigt mere og mere opdagede den dybeste og inder­ ligste christeligste Alvor, der ogsaa i Sandhed var den Grundvold, som bar Manden selv og hele hans Virksomhed og hele hans For­ hold til andre Mennesker. Disse Egenskaber m aatte tiltræ kke de Fleste, og hvor dette var Tilfæ ldet, steg Sympathien snart til rigtig Hengivenhed og urokkelig T illid ; hvor de derim o1 forstodes, eller mødtes af A ntipathi — hvad der i vore Dag de mange smaa Rivninger og Adsplittelser selvfølgeli forefalde — der kunde visselig fremkaldes uvillige og forkå',' Domme om Manden selv og hans Virksomhed, paa samme li d som Ingen lettelig skulde kunne nægte baade ham og denne sin Agtelse og i visse Maader sin Beundring. Hvad Frimodt var, en fuldt og varm t troende Christen, for hvem Troen ikke var Kund­ skab og ikke var delvis Tilslutning, for hvem hverken de overle­ verede Lærdomme eller Skikke vare Sagens Kjærne, men ikkun Indfatning om Skatten selv, hvis re tte Væsen ikke er for from­ me Talem aader eller til Skue stillede G jerninger, men H jæ rtets Samfund med og Kjærlighed til den levende Frelser — det var ogsaa det, F r im o d t vilde; Christendom som en stæ rk og levende Virkelighed, en virkelig Overbevisning i H jæ rtet, en virkelig Grundtone i Livet, baade det daglige og det festlige, en virkelig K raft i Ord og i Handling, baade i Bekjendelsens og i Kjærligs- gjerningens Form. Det var Fordringen herom, der i dybe og stærke Toner lød gjennem hans Forkyndelse, og det var For­ dringen herom, som prægede hele hans Virksomhed. Det er først og fremmest gjennem sin Forkyndelse, han har virket, og det er dens Frugt, der er hans Livs Frugt. Ved den er lians Navn bleven kjendt, ikke blot over Hovedstaden, men over