S_FørOgNu_1921

Men hvem skulde være Bygningens A rk itek t? Der var jo nok af unge og gamle Æ rgæ rrigheder, som netop hos H aandvæ rkerne, hvem de kunde skaffe Arbejde, havde Fortalere nok. Man behøvede dog ikke a t gaa ret langt, blot sltraas over Ga­ den for a t finde den re tte M and ; en Søn af en brav Haandvær- ker, Snedker Severin Sørensen, var bleven A rk itek t efter en af Guldmedailler og Rejsestipendier stjernebestrøet K arriere. Det var A rkitekt Severin Theodor Emilius Sørensen, som havde gaaet i Lære hos selveste Bindesbøll og opført den ny Johanneskirke. Han stod i nær Forbindelse med Johanneskirkens unge og højt- skattede P ræ st Rudolf Frimodt, og det var givet, a t disse to Ka­ paciteter i Forening var de re tte Mænd til at skabe Alderdoms­ hjemmet for Haandværkere. A rkitekt Sørensen døde 5. Maj 1867, og fik ikke Lejlighed til a t opfylde de Forhaabninger, der knyttedes til hans Kunst e fterat Johanneskirken og A lderstrøst var opført, men bedre og dygtigere Minder om sin Kunst kan ingen Kunstner ønske sig. St. Johanneskirken. Om S t. J o h a n n e s k i r k e n p a a N ø r r e b r o s k r i v e r I l l u s t r e ­ r e t T id e n d e 21. O k to b e r 18 6 0: „Naar St. Johanneskirken paa Nørrebro, u ag tet sine ringere Dimensioner, dog fra flere af Omegnens Spadsereveje gjør sig gjældende ved sit maleriske skjønne Udseende, da er det in te t Under, at Opmærksomheden alt længe, saavel i Skrift og Tale som i Lithographie og Tegning, har væ ret henvendt paa denne Bygnings Ydre, og at mange lokltes did til en nærmere Besku­ else af disse saa simple, men dog saa smukke og harmoniske Bygningsformer, der ved den eiendommelige hjemlige Charakter, der gaar igjennem det Hele, absolut maa tiltale Enhver, der har Sands for vor skjønne monumentale K irkearchitektur. Man vil erindre, a t denne K irkes Tilblivelse skyldes en Deel agtede Medborgere paa Nørre- og Østerbro, der efter disse For­ stæders mægtige Udvidelse følte dyb T rang til et Guds Huus i større Nærhed end T rinitatis K irke i Kjøbenhavn, og som til Af­ hjælpning af denne Trang ved en offentlig Forsam ling valgte en Bestyrelse, bestaaende af Justitsraad Vroblewski, Kammerraad Feilberg, Doctor Knudsen, Assessor Glahn og F abrikant Petersen, hvilken Bestyrelse d erefter paa Regeringens Vegne tiltraad tes af E tatsraad, nuværende Justitsm inister Gasse. Denne Bestyrelses rastløse Iver ved Samling af milde Gaver og ved andre Foranstaltninger til Øiemedets Fremme i Forbindelse med den af Pastor Rafn skænkede betydelige Gave af 9,000 Rdl., gjorde det muligt, a,t Opførelsen af det attraaed e Guds Huus kunde paabegyndes i Foraaret 1856, hvorefter Grundstenen af Hans M ajestæ t høitideligen nedlagdes med de Ord: „Til Ære for Gud og Opbyggelse for Menigheden“. Ved fortsat Iver og Interesse har den nævnte Bestyrelse under mange Gjenvordigheder nu bragt Sagen saavidt, at K irken staar fuldendt, hvad det Ydre angaar, med en udvendig Længde af 70 Alen imellem Murene og en Brede af 40 Alen i Korsfløiene, medens den øvrige Brede er 2772 Alen, hvoraf en Sidegang paa hver Side optager 5 Alen. Foruden det rummelige Chor — under hvilket er anlagt en hvælvet Krypt til V arm eapparatet — findes i T ilslutning til dette et Sacristi paa hver Side, og foran ved T aarnet, der med sit Spir har en Høide af 150 Fod, er der anlagt et Capel til hver Side med egen Indgang. Hvad det Indre angaar, da er det nu saavidt fremmet, a t vi med god Grund tør opfordre Enhver til ogsaa at tage dette i Øiesyn, og vi ere overbeviste om, at neppe Nogen skal føle sig skuffet i sine Forventninger. Naar man nemlig efter det Ydre skulde være tilbøielig til at vente sig mindre, eller ikke betyde­ lige, Dimensioner, da bliver man behageligt overrasket ved at træde ind i et imponerende, lyst og prægtigt hvæ lvet Rum, hvil­ ket vi have forsøgt at gjengive i omstaaende Tegning, saaledes som det vil vise sig, naar det er fæ rdigt til Afbenyttelse. Mellem gothiske Spidsbuer ere Hvælvingerne opførte med frem ­ springende Ribber i ziirlige Kors- og Stjerneformer, der hvile paa Søilebundter af imponerende Dimensioner. Hovedskibet med sine Korsfløie og det o ttekantede Chor er et saa harmonisk af­ slu ttet og skjønt opløftende Hele, at man ved a t betræde dette Tempels Indre uvilkaarligt føler sig hensat i en blid og høitide- lig Stemning. 164

Liberal i sine Anskuelser var Anker Heegaard ogsaa i politisk Henseende, men iøvrigt ikke nogen ivrig Politiker. Oprindelig hørte han til det nationalliberale P a rti; men da dette mere og mere blev reaktionæ rt, fjernede han sig fra det, uden dog helt at slu tte sig til V enstrepartiet, i hvilket han, den københavnske Borger og store Industridrivende, maaske saa et i for høj Grad ren t og b a rt Landboparti. I Begyndelsen af 70erne i forrige Aarhundrede sluttede jeg mig straks til det da først i København begyndende Oppositionsparti, og bidrog efter Evne m it til at fremme Yenstres Sag i Hovedstaden. Dengang i København at være kendt som Venstremand, var alt andet end behageligt, ugle­ set som man var snart af alle. Flere, ja vel de fleste, af mine Slægtninge og tidligere Yenner tog mig dette i høj Grad ilde op og lod mig paa forskellig Maade mærke det, enkelte brød end ogsaa helt Omgang med mig. Men i Anker Heegaards Optræden overfor mig var der ikke Spor af Forandring, og da jeg engang ligefrem rettede et Spørgsmaal til ham herom, svarede han: „Enhver maa i Politik have Ret til at følge sin Overbevisning, det kunde aldrig falde mig ind at fordømme nogen, fordi han i politisk Henseende eller i andre Retninger ikke deler mine An­ skuelser. Jeg handler altid efter min Overbevisning og samme Ret indrømmer jeg andre“. Som Anker Heegaard heri behandlede mig, stillede han sig ogsaa overfor andre af Oppositionens Mænd; jeg har saaledes i disse Aar i hans Hjem væ ret Gæst sammen med C. Berg, den Mand, der i de Tider mere end nogen anden stod i Ugunst og var lagt for Had i det københavnske Bour- geoisie. — At en Mand med det H jertelag Anker Heegaard var i Besid­ delse af m aatte være en god og kæ rlig Æ gtefæ lle for sin Hustru og Fader for sine Børn, er en Selvfølge. Men ogsaa sin øvrige Slægt om fattede han med den største Velvillie, og hvor der var Trang til Stede, traad te han stedse hjæ lpende til og det ikke paa nogen karrig og smaalig Maade. Flere af Slægten paa hans og hans Hustrus Side havde i A arrækker noget nær hele deres Underhold fra ham. Sikkert har han af sin Hustru tag et Løfte om, at hun, hvis han døde først, fremdeles ydede disse Slægt­ ninge den samme Hjælp, de havde faaet af ham, et Løfte hun æ rligt holdt, og gennem sit efterladte Testam ente har han sør­ get for at deres Frem tid ogsaa efter hans og hans Hustrus Død blev betrygget. — E thvert Samfund maa ønske sig mange Borgere som Anker Heegaard, og enhver Slægt kan være stolt af blandt sin Med­ lemmer at tæ lle en Mand som han. Men derfor bør ogsaa Min­ det om ham, først og fremmest da i vor egen Slægt, gennem lange Tider bevares med pietetsfuld og taknem lig Kærlighed, Agtelse og Ærbødighed, og kæ rt skulde det være mig, om jeg gennem denne korte Levnetsskildring af ham har kunnet yde m it Bidrag hertil. — Firm aet var allerede fra 1. Januar 1884 af A n k e r H e e g a a r d overdraget til hans 2 Sønner: L o u is H e e g a a r d , M. A. H e e ­ g a a r d og hans Svigersøn B jø rn S te p h e n s e n . I 1898 solgtes Fabriken i B laagaardsgade til Københavns Kom­ mune, og den der drevne Virksomhed flyttedes til en ny opført Fabrik i Lyngbygade (nu Hillerødgade); men denne Fabrik af­ hændedes i 1913 til Maskinfabriken „Aurora“, da hele F ab rik a­ tionsvirksomheden henlagdes til Fabriken paa Frederiksværk. E fter M. A. H e e g a a r d s Død (1910) var L o u is H e e g a a r d og B jø rn S te p h e n s e n Ene-Indehavere, og efter L o u is H e e g a a r d s Død (1914) indtraadte i hans Sted hans Enke, Fru C a r o lin e H e e g a a rd , født H a g e r up, som i Ledelsen var repræ senteret af sin Søn, H. A. H e e g a a r d og sin Svigersøn, H o lg e r S. D a h l. Den 1. Januar 1918 solgtes hele Virksomheden til A/S. L. L a n g e & Co., Svendborg, i hvilket den paa Frederiksvæ rk drevne F a­ brikation med tilhørende Udsalg i København føres under Navnet: Anker Heegaards A/S. Alderstrøst. Den 14. April 1862 købte H aandværkerforeningen af Handels­ gartner J. P. Hansen den store Grund paa 10192 □ Alen foran paa Nørrebrogade, bag hvilken den da endnu ubebyggede Baggesens- gade var anstukket, og man tør vel nok sige, at det var alle Haandværkeres Foregangsmand og bedste Ven i hine Tider, Krigs- raad J. Lassenius Kramp, der var den virkelige Sjæl i og Ophavs­ mand til Ideen.