S_FørOgNu_1921

Anker Heegaards Hjælpsomhed og Godgørenhed inkskrænker sig paa ingen Maade ene til hans Funktionæ rer og Arbejdere, ogsaa over for andre strakte den sig vidt. Mange er de han i Aarenes Løb har hjulpet og det er vistnok kun meget faa, som har henvendt sig til ham om Hjælp, der har faaet Afslag, og i

mere Medhjælpere i hans Virksomhed og var altid rede i Raad og Daad a/t stø tte dem. Da i 70erne i forrige Aarhundrede Socialismen begyndte a t faa Indpas her i Landet, fik jeg et be­ stem t Indtryk af, at han ikke stillede sig uvenlig i denne Bevæ­ gelse. „Jeg kan saa godt forstaa d et“, sagde han en Gang til

St. Jo h a n n es K irkens

Indre ved In d v ielsen .

hvert Tilfælde saa kun Folk han fandt ikke fortjente at støttes. Hvor meget sæ rligt de smaa og nødlidende i Samfundet laa ham paa H jerte, bæ rer hans efterladte Testam ente noksom Vidnesbyrd om. Ogsaa i levende Live bragte han paa dette Omraade mange og store Ofre; jeg skal saaledes kun minde om, at han i sin Tid skænkede baade Grunden og Bygningen til Prinsesse Thyras Asyl paa Nørrebro, en af de Institutioner han ogsaa højsindet betænkte i sit Testamente.

mig, „Arbejderne er ogsaa Mennesker, og det er ganske rimeligt de kræver samme Rettigheder og stiller samme Krav til Livet som vi andre“. Men ganske vist, den Magt Socialdemokratiet i de senere Aar har faaet, oplevede han ikke, ligesom han ogsaa under hele sin Virksomhed blev forskaanet for de store Tab og mange Fortrædeligheder Arbejdsgiverne nu jævnlig fra A rbejder­ nes Side er udsat for. —

1(53