S_FørOgNu_1921

Godgørenhed overfor trængende Slægtninge fo rtsatte hun i fuldt Maal og sikk ert har hun ogsaa paa anden Maa.de gjort meget godt. E t P o rtræ t af E tatsraadinde Heegaard, m alet i Legems­ størrelse af Exner i hendes yngre Aar, viser, at hun i sin Ung­ dom med smukke og aabne Ansigtstræk har forenet en høj og statelig Figur og dette sit indtagende Ydre bevarede hun i en lang Aarrække. Af Interesser havde hun m an g e; særlig var hun passioneret for Rejser i Udlandet, og paa disse lykkedes det hende at tilvende sig god Færdighed i flere levende Sprog, lige­ som hun ogsaa paa disse Rejser ved sit vindende Væsen stiftede nærmere Bekendtskab og Gæstevenskab med adskillige Udlæn­ dinge, som, naar de aflagde Besøg her i Danmark, da ogsaa var Gæster i hendes Hjem. Den 13. Januar 1905 afgik hun ved Døden i den høje Alder af 83 Aar. Hun og hendes Mand ligge begravede paa Assistents K irkegaard, og allerede i hendes Leve-: tid blev der paa deres Gravsted rejst et stort og smukt Monu-' ment fælles for dem begge. — P aa Firm aets Kontor i Havnegade er der en Broncebuste af Anker Heegaard, som, hver Gang jeg ser den, levende minder mig om Manden. Hvem Kunstneren har været, ved jeg ikke, men det er lykkedes ham i Trækkene paa denne Buste at lægge netop det, der var det mest karakteristiske hos Anker Heegaard: Klogskab p arret med Mildhed og H jertensgodhed. At Anker Heegaard var en sjælden klog og energisk Forretningsmand, kan der ikke være mindste Tvivl om; R esultatet af hans mange- aarige Virksomhed er et fuldgyldigt Vidnesbyrd herom. Da han i 1847 overtog Støberiet paa Blaagaard, var det lan g tfra under gunstige Forhold. Tiderne var dengang gennemgaaende daaGige, og dertil kom, at det Firma, han i en længere A arrække havde havt i Kompagni med sin ældre Broder, havde m a a ttet gøre et Opbud, hvoraf endnu in tet endeligt R esultat forelaa, en Om­ stændighed, der naturligvis m aatte udøve en svækkende V irkning paa hans Kredit. Trods dette lykkedes det ham dog hu rtig at vinde Tillid i Forretningsverdenen, og ved det gode, solide Ar­ bejde, hans Støberi leverede, fik han ogsaa hurtig god Afsætning paa sine -Fabrikvarer. At han allerede i de 10 Aar, han ene drev Støberiet paa B laagaard, tjen te sig en Formue og derved fik de nødvendige Midler til sine senere større Foretagender, kan ikke betvivles. Men det mindre Støberi paa B laagaard kunde dog ikke i Længden tilfredsstille hans Trang til større Virksomhed, og det var først ved Købet af Frederiksvæ rk i Aaret 1857, a t han ret fik Lejlighed til a t udfolde de store Evner og Kræfter, han som Forretningsmand sad inde med. I den lange Aarrække Staten havde drevet Frederiksvæ rk, var Virksomheden her fo rtsat næ r­ mest i de gamle Spor fra Classens Tid; men Anker Heegaard indførte nu i forskellige Retninger en mere tidssvarende og bedre Drift. Flere af de gamle Værker blev nedlagte, medens nye blev indrettede. Særlig M askinfabrikationen blev i hans Tid betyde­ lig udvidet; men ogsaa i Tilvirkningen af det alm indelige Støbe­ gods blev der foretaget mange Forbedringer. Som alle dygtige Forretningsmænd var Anker Heegaard ogsaa i Besiddelse af for­ nøden Dristighed, der havde til Følge at han ikke saa sjælden indlod sig paa Forsøg med nye Opfindelser paa Jernindustriens Omraade, naar disse tilta lte ham, men selvfølgelig kunde det ikke undgaas, at han heri af og til kunde lide Skuffelse og Tab. Im idlertid kan der ikke være Tvivl om, at i de 27 Aar han drev Frederiksvæ rk, har denne Forretning givet ham et betydeligt Overskud. — Et stort Held havde Anker Heegaard deri, a t A rbejderforhol­ dene i disse Aar var saa rolige. Den gamle Lavstvang, som tid ­ ligere havde beredt F abrikejerne mange B ryderier, var hævet, og de socialdemokratiske Fagforeninger, der nu ofte forvolder dem store Tab og mange Æ rgrelser var først i deres Vorden, da Anker Heegaard med A aret 1884 trak sig ud af Forretningslivet. Men naar Forholdet mellem ham og hans mange Arbejdere i alle disse Aar var saa godt, skyldtes det dog først og fremmest den Omstændighed, at han var en sjælden human Arbejdsgiver. 1 Aarene fra 1873 til 1875, da jeg var Formand i: „Foreningen til Sænkning af Vandstanden i Arresø“, kom jeg jævnlig i Forbin­ delse og Sam tale med A rbejderne paa Frederiksvæ rk og jeg har da fra deres Side aldrig hørt Klager men kun Lovtaler over deres Fabrikherre. Naar jeg i Sam taler med Anker Heegaard kom ind paa dette Spørgsmaal, kunde jeg tydelig mærke, hvor meget hans Arbejderes Ve eg Vel laa ham paa Sinde, han saa i dem

Til Foreningen til Lærerinders U nderstøttelse i København 30,000 Kr., til Prinsesse Thyras Asyl 20,000 Kr., til Børnesana- torierne i København 30,000 Kr., til M arthaforeningen i Køben­ havn 20,000 Kr., til Lærlinge-Plejehjemmet 20,000 Kr., til det tekniske Selskabs Skole i København 50,000 Kr., til A rbejder­ foreningen af 1860 i København 20,000 Kr., dog paa Betingelse af, at den forinden den længstlevendes Død senest udkomne For­ tegnelse over Medlemmerne efter Executorernes Skøn indeholder mindst 1,000 egentlige Arbejdere, til Opførelse af A rbejder­ boliger paa Frederiksvæ rk 30,000 Kr., der udbetales til Firm aet „Anker H eegaard“, for af dette a t anvendes efter Bestemmelsen, til Bestyrelsen af Borgerrepræsentationens Legatudvalg 50,000 Kr., til Bespisning med en Ret varm Mad i 4 Y interm aaneder af F ri­ skolebørnene i Skolerne paa Nørrebro, saalænge indtil saadan Bespisning ved Kommunens Foranstaltning indføres i andre Skoler og d erefter til Forsyning af disse Børn med Beklædnings­ genstande, navnlig Skotøj, til det tekniske Selskabs Skole i Kø­ benhavn foruden de ovenfor nævnte 50,000 Kr. yderligere 50,000 Kr. til Afholdelse aarlig af en Række populære Foredrag for Menigmand i N aturlæ re og i andre N aturvidenskaber sam t i H i­ storie, hvilke Foredrag ønskes afholdte i den alm indelige For­ samlings- og Foreningsbygning, der for nærværende Tid er i Rø- mersgade, til Kysthospitalet paa Refsnæs 20,000 Kr., til Stu­ dentersam fundets Retshjælp for ubemidlede 10,000 Kr. og til det danske Hedeselskab Aktierne i Albobugten lydende paa 5,800 Kr. — For disse til offentlige Formaal bestem te Legater, der samlede udgøre en Sum af 345,800 Kr., tages i T estam entet det For­ behold, a t K apitalerne ikke maa forbruges af Gavemodtageren, men skulle være stedsevarende Legater, ligesom de Panteobliga- tioner, hvori Gaverne mulig fuldbyrdes, heller ikke maa af­ hændes. Da A rbejderforeningen af .1860 ikke kunde opfylde den til L egatet knyttede Betingelse, blandt sine Medlemmer a t tæ lle 1000 egentlige Arbejdere, b o rtfald t altsaa dette Legat. — Til Universalarvinger af Resten af T estators og T estatrices E fterladenskaber indsættes i T estam entet alle deres Børnebørn, som m aatte være fødte 19 Aarsdagen efter Testam entets Op­ sættelse, altsaa inden 2. April 1909, med lige Ret uden Hensyn til om der i en Linie findes flere Børnebørn end i en anden. Indtil Delingen efter Bestemmelsen kunde finde Sted, skulde K a­ pitalen med paaløbende Renter indestaa i Overformynderiet. — Til a t forrette Skiftet indsattes i T estam entet som Executores Højesteretsassessor Chr. Rimestad og Overretsprokurator P. A. Pe­ tersen, men da disse begge afgik ved Døden før E tatsraadinde Heegaard, altsaa før Skiftet kunde foretages, blev der 8. Maj 1899 af hende føjet en Klausul til Testam entet, hvorved hun indsæ tter sin Søn, Fabrikejer M. A. Heegaard, og sin Svigersøn, Fabrikejer Bjørn Stephensen, som Executores, og som Kuratores til at bistaa ved Behandlingen af Boet Overretssagførerne Anton Petersen og Niels Petersen. — Sine sidste Leveaar tilbragte Anker Heegaard i uforstyrret Ro i sin herskabelige Lejlighed Ahlefeldtsgade Nr. 16 og Somrene paa Landstedet i Ny Taarbæk. I disse Aar beskæ ftigede han sig hovedsagenlig med Læsning; men for ham, der i saa mange Aar havde væ ret vant til meget Arbejde og stor Virksomhed, er Tiden sikkert ofte falden lang. Hans sidste Sygdom var Bron- chitis, som i Forening med Alderdomssvaghed i Løbet af nogle Dage medførte Døden,, der in d traf 19. Decbr. 1893, da han gik i sit 79de Aar. Under stor Deltagelse blev han begravet fra Jo­ hannes Kirken paa Nørrebro, den Kirke, hvortil han havde skænket Klokkerne og ydet et større Pengebidrag. Som Tak for de mange store Legater, der i hans og Hustrus Testam ente var skænket til offentlige Formaal, har Kommunalbestyrelsen i Kø­ benhavn vedtaget, at en af de nye Gader i Nærheden af Glyp­ to tek et skal opkaldes efter ham og hedde: „Anker Heegaards- gade“. — Etatsraadinde Heegaard overlevede sin Mand i lid t over 11 Aar, i hvilke hun levede sammen med sin ugifte D atter Louise i E jen­ dommen i Ahlefeldtsgade. Endnu op i sin høje Alderdom var hun rask og rørig, saaledes a t hun aarlig kunde foretage sin sædvanlige Foraarsrejse til Syden. Kun hendes Hørelse blev i hendes sidste Leveaar svag. Den store Formue, hun havde tag et i Arv efter sin Mand, forvaltede hun redeligt i Overensstem­ melse med det i deres fælles Testam ente ud talte Ønske, at den ikke m aatte forringes; tvæ rtimod blev Kapitalen ved paaløbne Renter vistnok i disse Aar ikke saa lidt forøget. Sin Mands