S_FørOgNu_1921

var 12,000 Rdl. Til denne V illa hørte Udhuse med Staldrum og Vogn­ remise, ligesom ogsaa en mindre Have beliggende paa et tildels meget kuperet Terræn. Ved Strandbredden var der et Badehus, og ved Foden af Skrænten lod A n k e r H e e g a a r d indrette et lille Vandværk, hvorfra Vandet ved en snild Mekanisme blev drevet op til Villaen og Haven. Den Skrænt, hvorpaa denne Villa er beliggende, er en Parcel af en større Skrænt, som en Fisker omkring Aaret 1830 havde købt af den bekendte Kammerraad D re w s e n paa Strand­ møllen og b etalt med 300 Rdl. Nu 40 Aar senere blev denne Skrænt udstykket i flere Parceller, og Salget af disse indbragte A rvingerne efter denne Fisker op mod 100,000 Kr. F ra Villa Rekna havde man en sto rartet Udsigt til Hveen og Sverrigs Kyst. I denne V illa havde A n k e r H e e g a a r d og hans Hustru Som­ merbolig til deres Død; senere er denne Ejendom af deres Arvin-

R etter, og dertil gennemgaaende bedre, særlig bedre lagrede, Vine, end nu omstunder. Hos A n k e r H e e g a a r d var Gæsternes Antal ogsaa som oftest begrænset; Fru Heegaard holdt sig til den klassiske Regel, at et Selskab ikke m aatte være fæ rre end G ratierne og ikke flere end Muserne. — Selv har jeg (Lærer Poul Henrik Heegaard) i tidligere Aar ikke saa sjælden væ ret Gæst ved deres Middage, og jeg kunde da være temmelig sikker paa i Sel­ skabet at træffe en eller anden interessant Personlighed. Den bekendte norske D igterinde Magdalene Thoresen var en mange- aarig Veninde af Familien, og gennem hende blev i deres Hjem indført flere berøm te Nordmænd. Jeg er her truffen sammen med Digterne Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Welhaven og Andreas Munk, Malerne Thaulow og Tideman. Af bekendte danske har jeg der været sammen med theologisk Professor Her-

St. H ans T orv se t fra F æ lled v ej.

. li. Blegdam svej. A ar 1880.

T. v. St. Johannes K irken,

mansen, Telegrafdirektøren og Digteren Peter Faber, Maleren Exner, Skuespiller Emil Poulsen o. fl. Til deres nærmeste Om­ gang hørte ogsaa Højesteretsassessor Christia,n Rimestad, der var gift med en Søsterdatter af Anker Heegaard. Som man ser, var det fornemlig Videnskabsmænd, Digtere og Kunstnere, der var Gæster i dette Hjem, medens her kun sjældent saas Forretnings- mænd, naar de da ikke hørte til Familien. løvrigt var det vist­ nok Fru Heegaard, som havde den største Indflydelse paa Valget af deres Omgang. Meget store Selskaber hos Anker Heegaard har jeg kun overværet ved Døtrene Ankeritas og Maries Bryl­ luper, hvoraf det første blev fejret ved en Fest i Hjemmet, det sidste paa Skydebanen. E fter a t Anker Heegaard og hans Hu­ stru var flyttet til Ahlefeldtsgade, kom jeg kun sjældent i deres Hjem og i hvert Tilfælde kun, naar jeg havde Æ rinde der. løvrigt tror jeg nok, at deres Omgang her nærmest indskrænkede sig til Børnene og Svigerbørnene. I en lang Aarrække tilbragte Anker Heegaard og hans Hustru Maanederne Marts, April og Maj i Udlandet dels for deres For­ nøjelse, men ogsaa fordi Anker Heegaard, som jævnlig led af Bronchitis, kun daarligt kunde taale disse Maaneders her i 159

ger solgt til Grosserer P e t e r P e te r s e n af Firm aet Petersen og Albeck. A n k e r H e e g a a r d s Hjem var, som en Rigmands Hjem bør være, smukt og hyggeligt indrettet, men hvor man dog altid sporede en fornuftig gennemført Økonomi. I de 37 Aar han boede i V illaen paa Blaagaard, blev der kun foretaget smaa Forandringer med Lejligheden og dens Udstyr, og da han flyt­ tede til Ahlefeldtsgade blev der vel anskaffet enkelte nye Møb­ ler, men hovedsagelig blev dog ogsaa Lejligheden der monteret med det gamle Inventarium fra Villaen. A n k e r H e e g a a r d og hans Hustru var gæstfri; men nogen stor Omgang udover den nærmeste Familie havde do neppe; de var sikkert i den Retning temmelig kræsne. Deres Hjem var et af de første indenfor det københavnske Bourgeoisie, hvor Fortidens A ftenselskaber blev afløst af Middagsselskaber; men i hvert Tilfælde var det meget undtagelsesvis, naar de indlod sig paa noget i Lighed med N uti­ dens overdaadige og meget sene Dinéer, en Uskik, som ogsaa først længere hen i Tiden har faaet Overhaand. I de Tider lød Indbydelsen til en Middag aldrig senere end paa Kl. 5-, og Me­ nuerne var overalt som Regel kun paa faa, men gode og solide