S_FørOgNu_1921

Navne som B ille , E s k i l d s e n , H e r f o r t h , H e y m a n n , T h u ri e og højst et Par andre, man til Stadighed træffer paa. Blandt de Sager, i hvis Behandling A n k e r H e e g a a r d tog livlig Del, var særlig alt hvad der vedrørte Bygningsvæsenet. I Aaret 1869 havde Kommunalbestyrelsen nedsat et Udvalg til at foreslaa For­ andringer i Byggeloven af 17. Marts 1865. Til Betænkningen, som dette Udvalg afgav, havde A n k e r H e e g a a r d stillet flere Ændringsforslag, hvoraf enkelte ogsaa kom ind i Byggeloven af 1871. I Forhandlingerne 1875 om Fæstningsterrænets Bebyggelse stillede han ogsaa flere Forslag, ligesom han ogsaa ved denne Sags Behandling deltog i Debatten; det samme var Tilfældet 1878, da Byggeloven af 1871 skulde revideres og ændres. P aa Mødet 13. Novbr. 1876 anbefalede A n k e r H e e g a a r d ind­ trængende et Andragende fra en Del Beboere i Blaagaardsgade om Regulering og Brolægning af denne Gade, og fik derved An­ dragendet henvist til Budgetudvalget. Ved Budgettets senere Behandling fik han udvirket, at der bevilgedes en Sum af 54,970 Kr. til dette Formaal. Det synes imidlertid, at Magistraten ikke har haft Hastværk med denne Sags Fremme; thi i 1879 kom Spørgsmaalet atter frem, og ved denne Lejlighed optraadte A n k e r H e e g a a r d skarpt overfor det Smøleri og den Uvillie, der fra Magistratens Side var udvist i denne Sag. Særligt krævede han en Regulering og Udvidelse af Gaden, og da fornemlig Fjernelsen af et fremspringende Skur ud for Ejendommene Nr. 3 og 5, som paa dette Sted i høj Grad indsnevrede Gaden, og let vilde kunne medføre Ulykker paa dette baade af Vogne og Fodgængere meget befærdede Strøg. For med Tal at kunne bevise hvor stor Fæ rd­ selen her var, havde A n k e r H e e g a a r d ved udstillede Poster | ladet optælle, hvor mange Vogne og Fodgængere, der i Løbet af en Dag passerede denne Del af Gaden, en Forholdsregel, der senere i saadanne Øjemed er bleven efterlignet af andre. Følgen af denne hans Optræden var, at Borgerrepræsentationen vedtog et af ham stillet Forslag om at ekspropriere en Del af ovennævnte Ejendom. I den nærmest følgende Tid blev saa hele Gaden baade reguleret og brolagt. I de sidste Aar Anker Heegaard sad i Borgerrepræsentationen blev han et mere aktivt Medlem og deltog oftere i Debatten. Saaledes havde han paa Mødet 1. Novbr. 1880 flere Gange Ordet i Sagen vedrørende Økonomiforvalter Christensens Bedragerier. Denne Christensen var ansat som Forvalter under Københavns Magistrat, og havde som saadan den underordnede Administration med Kommunens faste Ejendomme paa Stadens Grund. Allerede i 1878 havde man i Magistraten faaet Mistanke til ham; men uden nærmere at undersøge hans Forhold, lod man ham forblive i Bestillingen. Først i Aaret 1880 blev han anholdt, efter at han havde bedraget forskellige Personer, der i Tillid til hans Stil- ; ling som Forvalter for Kommunens Ejendomme til ham havde indbetalt deres Lejeafgift af disse Ejendomme, i Stedet for at denne Afgift skulde have været betalt til Stadens Hovedkasse. Disse Penge havde han selv forbrugt og desuden begaaet en Del anden Svig, for hvilke Bedragerier han blev dømt til at have sin Bestilling forbrudt og straffet med 3 Aars Forbedringshus­ arbejde. Magistraten betragtede det som en Selvfølge, at de, der havde indbetalt Lejen til Christensen, selv maatte bære T a­ bet, da de ikke kunde være uvidende om, at det var direkte i Kommunens Hovedkasse Pengene skulde være indbetalte. A n k e r H e e g a a r d var derimod af den Mening, at en saadan Frem- gangsmaade var uretfærdig overfor dem, der efter 1878 i god Tro og efter tidligere Sædvane havde betroet Pengene til Chri­ stensen, eftersom Magistraten allerede paa den Tid havde haft grundet Mistanke til ham, og dog ladet ham forblive i Bestillin­ gen. Han foreslog derfor Sagen henvist til et Udvalg, og et saadant paa 5 Medlemmer blev ogsaa nedsat. Udvalgsbetænk­ ningen gav imidlertid Magistraten Medhold. Da denne Betænk­ ning kom for i Mødet 21. Novbr. 1881 fastholdt A n k e r H e e ­ g a a r d sin tidligere udtalte Mening om denne Sag og stillede det Forslag, at Kommunen skulde dække det fulde Beløb af de ved Christensens Besvigelser foraarsagede Tab, der beløb sig til 27,534 Kr. 85 Øre; men dette Forslag blev forkastet. P aa Møderne 22. Novbr. og 29. Decbr. 1880 støttede A n k e r H e e g a a r d Borgerrepræsentant, Koffardikapitajn S t r a n d g a a r d i de Klager denne var fremkommet med over de skandaløse Til­ stande, hvori Nordvestvejen henlaa. Den 10. Juli .1882 talte ban ivrigt mod at bevilge 60,000 Kr. af Kommunens Kasse til Istand­ sættelse og delvis Ombygning af det ved Helligaands Kirke be­ 154

Foreningens Lejeret til Grunden ophørte. Man burde derfor ikke forhaste sig, men afvente om Tiden maaske vilde bringe Lejlighed til at slutte en rimelig Overenskomst med det Aktieselskab, som var Ejer af Bygningen, saaledes at ogsaa Haandværkerskolen, paa hvilken der lagdes saa megen Vægt, kunde faa. Lokale i Byg­ ningen. Det fremgaar imidlertid af Forhandlingerne indenfor Industriforeningen i disse Aar, at A n k e r H e e g a a r d nærmest var stemt for, at Foreningen saa længe som muligt skulde for­ blive i sit gamle Lokale ved Holmens Kanal, hvad da ogsaa blev Tilfældet saa længe han var Formand. For Oprettelsen af Haandværkerskolen var A n k e r H e e g a a r d derimod særdeles vel stemt, og arbejdede da ogsaa ivrigt for dette Øjemeds Opnaaelse. I Begyndelsen af 1875 bemyndigede Industriforeningen A n k e r H e e g a a r d og Kaptajn i Søetaten I. C. T u x e n til at danne en Komité, som skulde virke for Skolesagens praktiske Gennemførelse, og paa deres Anmodning lovede Gehejme- konferensraad C. 0. H a l l at paatage sig Formandspladsen i en saadan Komité. Det lykkedes nu h u rtig t at faa en Del frem ­ ragende Mænd til at indtræde, og ved deres Samvirken med Industriforeningen fremstod 1. April 1876 „Det tekniske Selskabs Skole“, som senere i Aaret 1881 fik sin egen store og for Øje­ medet velindrettede Bygning i Ahlefeldtsgade overfor Ørsteds­ parken. I over 30 Aar havde Industriforeningen kæmpet for dette Maal, som nu endelig var naaet, et R esultat A n k e r H e e g a a r d mere end nogen anden har Æ ren for. E fter at'S k o lesag en var ordnet, ønskede A n k e r H e e g a a r d ikke længere at være Industriforeningens Formand, og paa Gene­ ralforsam lingen 1876 erklæ rede han derfor difinitivt, at han traad te tilbage. Men ogsaa efter den Tid vedblev han til Stadighed ivrigt a t virke for den tekniske Skole, og hvor stor en Interesse han nærede for denne Sag fremgaar noksom af hans efterlad te T esta­ mente, i hvilket han skænkede denne Skole tvende Legater, hvert lydende paa 50,000 Kr. ' I Aarene fra 1866—1885 var Anker H eegaard Medlem af Be­ styrelsen af den af C. V. R i m e s t a d stiftede A rbejderforeningen af 1860. I de Aar han sad i denne Bestyrelse virkede han særlig for at Foreningen kunde faa sin egen Bygning, hvad der ogsaa hovedsagelig ved hans Hjælp, lykkedes i A aret 1875, da Forenin-" gen købte sin nuværende Ejendom i Nørrevoldgade. I Aart 1885 meldte A n k e r H e e g a a r d sig ud af denne Bestyrelse paa Grund af Uenighed med dens øvrige Medlemmer. Aarsagen h ertil var den, at der i A aret 1884 sam tidig indmeldte sig en stor Del Arbejdere til Optagelse i Foreningen, og da Bestyrelsen nærede F rygt for, at Hensigten hermed var at give Socialdemokratiet Lejlighed til at erobre Foreningen og derved tilvende sig dens Bygning og øvrige Midler, nægtede den at optage A rbejderne ud over et begrænset Antal. D ette modsatte A n k e r H e e g a a r d sig, hvad end Følgen m aatte blive, i en Forening, som kaldte sig A rbejderforening og var stifte t særlig for Arbejdere, kunde op­ tage alle andre, men nægte netop A rbejdere Adgang. Da han ikke heri fik Medhold af den øvrige Bestyrelse og heller ikke af Generalforsamlingen, meldte han sig ud af Foreningen. Denne Sag fik iøvrigt en Aarrække senere et Efterspil. I A n k e r H ee- g a a r d s og Hustrus efterlad te Testam ente var der nemlig tilstaa e t A rbejderforeningen af 1860 et Legat paa 20,000 Kr., dog paa den Betingelse, at Foreningen ved Legatets Forfaldstid blandt sine Medlemmer ta lte mindst 1,000 virkelige Arbejdere. Denne Be­ tingelse kunde Foreningen ikke opfylde og gik derfor ta b t af Legatet. Ogsaa i Borgerrepræ sentationen havde A n k e r H e e g a a r d Sæde i en længere Aarrække. Det var ved Valget 25. Marts 1868 han første Gang blev valgt til Medlem af Kommunalbestyrelsen sam­ men med Skoleinspektør C. C. Brix, P roprietæ r C. V. Wolfhagen, Oberst V. H. F. Abrahamson, G ehejm eetatsraad C. E. Fenger, Øl­ brygger H. T. Tvede, Grosserer Moses Melchior, T apetfabrikant S. Fraenkel og Docent L. F. Holmberg, som man ser alle gode repræ sentative Navne, der nok kan staa Maal med dem, der i de senere Aar er valgte. Nogen stæ rkt frem trædende Rolle kom A n k e r H e e g a a r d dog ikke til a t spille i Borgerrepræ sentatio­ nen. Det gik, i det m indste dengang, her som i alle parlam en­ tariske Forsamlinger, at nogle enkelte Medlemmer næsten til Stadighed førte Ordet, medens F lertallet kun grel) ind i Debat­ ten, naar der behandledes en eller anden Sag, som særlig interes­ serede dem. Gennemgaar man Borgerrepræsentationens Forhand­ linger i de 17 Aar A n k e r H e e g a a r d havde Sæde der, er det