S_FørOgNu_1921
(lret denne Virksomhed til sin Død i Aaret 1837. Af et P ar Breve, som Sønnen A u g u s t H e e g a a r d efter Faderens Død veks lede med M agistraten, fremgaar det forøvrigt, at M. A. H e e g a a r d aldrig liavde ansøgt om og altsaa. heller ikke haft noget P rivile gium til at drive denne Fabrik, idet han var gaaet ud fra denne Forudsætning, at Tilvirkning af Tarmstrenge m aatte være fri Næring, da det ikke greb ind i noget bestaaende Lavs Rettig- heder. Nu forlangtes der im idlertid et Privilegium, og A u g u s t H e e g a a r d indgav derfor 15. Juni 1837 Ansøgning til General toldkamm eret og Commercekollegiet om, at det m aatte tillades ham i Forening med hans yngre Broder A n k e r, at fortsæ tte den
dant Privilegium. 1 en Skrivelse til M agistraten gør Cancelliet opmærksom paa, at et Privilegium som det ansøgte kun kan ud stedes til Enkeltmand, og ikke som i A u g u s t H e e g a a r d s An søgning begæ ret til ham og hans yngre Broder i Forening. I den Anledning meddeler A n k e r H e e g a a r d i et Brev til M agistra ten, at han ikke har noget at indvende imod, at Privilegiet ud stedes til lians ældre Broder A u g u s t H e e g a a r d . Isenkræmmer- lavets Oldermand anbefalede Ansøgningen for Jernstøberiets Ved kommende, idet der i denne Anbefaling gøres gældende, at den store Kapital, som var sat i dette Foretagende, vilde være tabt, dersom Privilegiet blev nægtet og Jernstøberiet m aatte nedlæg
af deres afdøde F a der begyndte F abri kation af T arm stren ge. I Ansøgningen bemærkes, at der var god Afsætning paa disse Strenge hele Landet over og at F a briken beskæ ftiger mange fattige Folk. I Anledning af denne Ansøgning indløb der a tte r fra Stadsfysikus H op p e og tillige fra den daværende P oliti direktør B ræ s tr u p meget skarpe P rote ster mod at Fabriken fortsattes paa det Sted, hvor den nu var beliggende; begge for langte den flyttet til et eller andet Sted fjern t fra Alfarvej. Til disse Protester blev der taget Hensyn, og i en Skrivelse af 14. December 1837 fra Cancelliet til Com mercekollegiet for langes der, at P rivi legiet kun m aatte gives paa den B etin gelse, a t Fabriken blev flyttet til et Sted, hvor Politidirektøren antager, at den kan ligge uden Ulempe for andre, og at hans T il ladelse udfordres, før end Virksomheden
ges, ligesom ogsaa mange Mennesker vil de blive brødløse. Naar derimod A u g u st H e e g a a r d i sin An søgning ogsaa ønsker Tilladelse til a t drive Messingstøberi m aat te Lavet bestemt mod s a tte sig dette, da en saadan vilde komme iKollision med de R et tigheder, der var til lagte Fabriken paa Raavaddam. Ogsaa fra Gørtlerlavets Ol dermand indløb en Protest mod Bevilling til Messingstøberiet. 1 denne Protest anføres, at de Messingprydel ser til Kakkelovne, som H e e g a a r d i sin Ansøgning havde om talt, kunde faas lige saa gode og endnu billigere hos Gørtler- ne i København, end ved at forskrives fra .Udlandet. A ug . H e e g a a r d fik im idlertid sin An søgning bevilget og Privilegiet som blev udstedt til ham og som er dateret 2 . Decbr. 1837 er for- saavidt ganske i Over ensstemmelse med det, der 24. April 1828 blev udstedt til Au- g u s t H e e g a a r d s
paa Fabriken m aatte begyndes. Disse Be tingelser vilde M. A. H e e g a a r d s Sønner ikke gaa ind paa, men foretrak h elt a t op give denne Virksom hed, og senere har der vistnok ikke her i Landet Fabrik for Tilvirkning af Tarmstrenge. F ot. ,,Før og N u “ ved E lfelt 1921.
Fader: kun lyder d et te sidste Privilegium baade paa Jern- og Metalstøberi, medens det addre kun tillod Jernstøberi Det viser sig altsaa,, at A u g u s t H e e g a a r d ogsaa fik Tilladelse til a t støbe det Messinggods, hvorom han havde ansøgt. Ved dette Privilegium fik. M. A. H e e g a a r d s Sønner fuld Raa- dighed over hele den Forretning, deres afdøde Fader havde dre vet, kun med Undtagelse af den Fabrik for Tilvirkning af T arm strenge, hvis Skæbne tidligere er om talt, og som de foretrak helt at nedlægge. De delte nu A rbejdet saaledes mellem sig, at den ældste Broder A u g u s t H e e g a a r d særlig bestyrede Støbe riet, medens den yngre Broder A n k e r H e e g a a r d passede Isen- kramliandelen. Som Følge heraf tog A n k e r H e e g a a r d Ophold i Forældrenes gamle Lejlighed i Frederiksborggade, medens Au g u s t H e e g a a r d til sit Brug lod opføre en rummelig AGlla og til den anlægge en Have paa B laagaard i um iddelbar Nærhed af Støberiet. E fter at Kompagniskabet mellem Brødrene havde varet nogle Aar, kom Huset til a t lide under en trykkende Gæld og Mangel
Den k atolske Kirke „Sakram entskirken", opført paa Grunden af den nederst paa foregaaende Side viste F ygning. K irken er set fra Fæ lledvejen. været nogen
Den 15. Juni 1837 indgav A u g u s t H e e g a a r d en Ansøgning til Kongen om i Forening med sin yngre Broder at faa Privile gium til at fortsæ tte det af hans Fader anlagte Jernstøberi. I Ansøgningen anmoder han tillige om Tilladelse til ogsaa at drive et Messingstøberi særlig til Forarbejdelse af det Messingarbejde, der benyttes til Prydelse for Kakkelovne og som tidligere i dyre Domme har in aattet indforskrives fra Udlandet. Af et Brev fra M agistraten til A u g u s t H e e g a a r d fremgaar det, at hans Moder M. A. H e e g a a r d s Enke tidligere har indgivet Ansøgning om T il ladelse til at fortsæ tte sin afdøde Mands Jernstøberi. I sit Svar paa dette Brev gør A u g u s t H e e g a a r d opmærksom paa, at Hen sigten med Moderens Ansøgning kun var den, at Jernstøberiet efter hendes Mands Død kunde fortsæ ttes uden Afbrydelse; men jøvrigt ønsker hun for sit personlige Vedkommende ikke et saa-
147
Made with FlippingBook