S_FørOgNu_1921

Klapper, som i U fredstid kunde hejses op og afbryde Forbindel­ sen, den bestod af Kørebane med et lid t ophøjet med Jernræ k- værk forsynet Fortov for Fodgængere paa hver S id e; i Graven under Broen var anbragt store med Jernpigge forsynede Palisader og talrige „spanske R y ttere“ ; paa Landets Side var tilhøjre (fra Byen regnet) nede ved Stadsgravens Bred p lan tet et P ar italienske Popler, og saa højt over V andet laa Broen paa dette Sted, at deres Toppe, skønt T ræerne havde en anseelig Alder og Vækst, netop naaede i Højde med B rodækket; paa venstre Side stod nede ved Bredden en mægtig Hængepil med kuppelformet Krone. Straks ved Enden af Broen var en Bom anbragt, og tilhøjre ved samme et lille b itte Bomhus til Brug for Bommanden, der ha.vde

Hængepil, Ask, Kastanie, Lind, Hvidtjørn og Røn omkransede og overskyggede dens Vande mod deres løvrige Kroner, og i den stille Aften, naar Larmen fra den store Stad lid t efter lid t døde hen, naar Træernes Skygger blev lange, og Fuldm aanen sejlede liøjt paa Himlen, spejlende sig i den blanke Flade, mens N a tte r­ galen slog sin T rille i Buskene i K irsebærgangen, og kun et en­ ligt Lys i Møllen oppe paa Bastionen røbede Menneskers Nærhed - ja, saa kunde man tro sig try llet bort, langt bort fra den store Hovedstad med de 150,000 Mennesker og helt ind i Even­ tyrlandet. Stilhed hvilede over hele Landskabet og forhøjedes yderligere ved, at en Fisk „slog“ i Graven, ved en fjærn Hunde- gøen, ved den ensformige Tuden fra Vægterne paa Blegdammene

B laagaardsgad e 15, „B laagaards Sem inarium “, set fra Hjørnet af B laagaardsgade (t. h.) o g B aggesen sgad e (t. v.) Sem inariet oprettedes 1859. F o t. 1867.

eller ved „Afløsningens“ tak tfaste Marsch over Broen; naar saa Lyden heraf forstummede, hensank a tte r det Hele i dyb drøm­ mende Ro, indtil en svag Lysstribe i Øst forkyndte den gryende Dag og med den en enkelt Morgenvandrer, en Arbejdsmand med sit Værktøj eller en forsinket N atteravn, saa atte r en, saa flere og flere, og derefter de lange Vognrækker fra Landet med alskens Fødevarer til den store Alave indenfor Voldene, Sædevarer, Brænd­ sel og Fourage, der meldte Dagens Komme. — Der var Poesi ud­ bredt over det Hele, som yderligere forhøjedes ved det Ukendte, Hemmelighedsfulde, der hvilede over Fæstningens Terræn, hvor al Passage var forment udenfor de slagne Veje, en Poesi, som den, der nu færdes i de brede, oplyste Gader, ikke har Anelse om. Idyllen er borte, men noget storstadsmæssigt er tra a d t i Stedet. Udenfor Nørreport var en Bro som sagt kastet over Stadsgraven, den forbandt Staden med L a n d e t; lag t af svære P lanker paa op- murede P iller strak te den sig højt over Stadsgravens Vandspejl i en Længde af over 100 A len; paa Midten var der anbragt

a t opkræve den befalede A fgift (Bompenge) af Kørende og Ri­ dende og endvidere af Fodgængere i Tiden fra Kl. 12 N at til 4 (om V interen 5) Morgen, i hvilken Tid Bommen var sænket. Passagen m aatte i disse Timer betales af Fodgængere med 2 Sk. (4 Øre) pro Persona, Kørende og Ridende m aatte betale mere. Sammesteds var en Skildvagt, der afløstes fra Nørreports Vagt, posteret, og det var en livlig Post. — I Krigsaarene 1848-—50, da Borgervæbning, Livjægere og Studenter gjorde V agttjeneste i Staden, har jeg som Livjæger undertiden h aft Post her og faaet mangen lun Passiar med Bommanden og om N atten med en og anden forsinket Vejfarende, der fo retrak at vente til Kl. 4, for da til Bommandens Æ rgrelse at passere uden Erlæggelse af de 2 Sk., og det drilagtige var jo, at denne m aatte blive ude for at passe paa, at Vedkommende ikke smuttede under Bommen som blind Passager. Vejen gjorde her en Svingning mod Vest, og paa højre Side lige efter Svingningen laa en lille Bygning, beboet af en underordnet Funktionæ r ved Kommandantskabet, og en større, hvor Told- og Accise-Eftersynet havde Station. Al Tilførsel til 130