S_FørOgNu_1921

Porten var lukket, virkelig lukket, og der var ikke Tale om at komine hjem; ma&ske ikke engang til Middag, nmaske ikke for Aften, og vi kom heller ikke hjem før sent p aa Dagen; Porten aabnedes forresten KL 5 Eftm. Men der var jo ogsaa nok at se og opleve overalt den Dag, th i Garnisonens Tropper, Borgervæb­ ningen, Studenterkorpset og Livjægerne skulde tages i Ed til den nye Konge i K asem egaarde og paa A llarmpladser: a tte r noget nyt og eventyrligt, der passende kunde tages i Øjesyn i det ufrivillige og dog saa kærkomne E sil fra H jemmet; men dog først og frem ­ mest den nye Konges „U draabning“ paa Amalienborg KL 1 2 . „K o n g F r e d e r i k d e n S j e t t e e r d ø d , læ n g e le v e K o n g 'C h r is tia n d e n O t t e n d e ! “ udraabte den gamle hvidhaarede Gelieimeetatsininister, Grev O tto Moltke, tre Gange, og Ra&bet

selve Volden, fra hvilken Døre førte ind til begge Sider, anbragte i en lav Hvælving gennem selve Portens øverste P arti, i Flugt med Voldens Korebane. Facaden ud til Nørrebro var derimod pynteligere; det var Jo Hoved facaden, fra den Side kunde den ogsaa bedst ses og tage sig fordelagtig ud for den Fremmede. Her la a en o ttek an tet Plads foran, indhegnet af en 3—4 Alen høj Mur dækket af tilbugne G ranitsten og forsynet med Skyde- skaar, som fra Porten, strakte sig til Begyndelsen af Vindebroen over Stadsgraven; til begge Sider var aflaasede Jerngitterporte, der førte ind til „K irsebærgangen“ (Faussebraien), der fulgte Hovedvoldens retvinklede Bastioner, og adskilte denne fra den lavere-Forvold, som a tte r sænkede sig ned til Stadsgraven. Kirse­ bærtræer saa. man ingen af, men desto flere Valnødtræer, hvis

Middagen, naar vi gik fra Skole, om Efterm iddagen plukkedes Frugten, som hun saa selv hentede, eller vor Karl bragte hende; særlig interesserede det mig at se Kirsebær, jeg selv havde været med til at plukke, paany vokse paa Træer, d. v. s. af Kagekonen bundne til lange Fyrrepinde til 1 a 2 Sk. eftersom Markedets Priser var. Endnu længe efter da jeg var bleven et voksent Menneske sad hun der med sit venlige, dog handelskloge, vejr­ slagne Ansigt og nikkede nok saa høfligt, u agtet Handelsforbin­ delsen mellem de to Huse forlængst var endt. III. Forinden jeg fører Læseren ud af Nørreport, vil jeg foreslaa et lille Løb op paa Volden, som netop paa dette Sted vistnok naa-

vest kunde man endelig over Vesterbros lave Huse a,tter møde Havet, repræ senteret ved Kalvebodstrand. D ette var den yderste Linie; Mellemgrunden i dette vidtstrakte Panoram a afgav et ven­ ligt, hyggeligt Skue, vidt forskelligt fra det, der nu vilde møde Øjet, om man kunde tænke sig paa et lignende Udsigtspunkt som den nævnte Bastion. Mod Øst, yderst til højre, Østerbros enkelte af Haver omgivne faa Huse, Classens Have, Vibenshus og Fæ l­ lederne, indhegnede af lange, snorlige Alleer, Tagens Hus, Ja g t­ vejen, Blegdamsvejen, hvis Bygninger med røde Tage titte frem mellem T ræ erne; det meste er Haver, Huse i M inoritet, derefter Blegdammen med de smaa Bassiner og de hvide Tøjstrim ler, den ovenfor nævnte Manchesterfabrik um iddelbart ved Bredden af Sortedamssøen, med sit brudte Tags blaa glasserede Sten blin-

G oth ersgad es. F red erlk sb orggad es o g N ørregad es F orlæ ngelse (Veafersgadel. I F orgnm den de«

tørst projekterede Dr. Louises Bro, som ikke blev an taget; tegn et af P rofessor C. V. N ielsen, 1874.

kende i Sollyset, Feilbergs Tørrehus; ligefor: Nørrebro med sine faa Huse, hvis lave Tag netop kunde skimtes mellem Træerne, Fabrikant Goltzes anselige Ejendom, to aldeles ens opførte smukke Bygninger lige overfor Assistens K irkegaardens lange hvide Mur, Ølunds Mølle, lidt længere ude Lygten Kro og Lyst- gaarden Ventegodt tilhørende den ansete Familie Melchior, der efter den benævnedes „Jøderne paa Ventegodt“ ad modum „Jøderne paa H ald“. Nærmere Byen, i samme Retning, kom Træerne paa B iaagaard tilsyne; th i Bygningerne, paa Boghand­ ler Steens Ejendom nær vare kun lave; selve B iaagaard laa i Grus; nær Tomten laa Petolettis Theater, der brændte i Be­ gyndelsen af Trediverne; men var saaledes Bygningerne ikke synlige, saa havde Traierne desto større Betydning for mig. Øjne der var kendte med Terrainet, vilde saaledes let finde fire slanke italienske Popler, hvilke en Mand havde p lantet i Skællet mellem sin og Naboens Ejendom, én for hver af sine fire Sønner. Denne Mand slumrer forlængst i Jordens Skød, Træerne er fældede, og hvor de stod, er nu en befæ rdet Gade; men af de 4 Sønner er

ede sin betydeligste Højde i hele Enceinten, og fra hvilken der derfor var en vid Udsigt over det omgivende Land. Naar vi til Udsigtspunkt vælger den i T errainet langt fremskudte Bastion, tilhøjre for Nørreport, udfor Gothersgade — den saakaldte „Stads- oberstens Bastion“ — og saa begynder fra Øst, møder Øjet først og fremmest det blinkende Sund med de mange S e jlere; i k lart Vejr skimtes den svenske Kyst, lidt længere mod Nord Hveens stejle sydlige Skrænt med Sjællands Kyst og Svanemøllebugten i Forgrunden, Charlottenlund, Dyrehaven med Fortunens hvide Byg­ ninger og Bernstorfs Slotskuppel trædende ud af Skovens dunkle Baggrund; længere mod Nord og Nordvest det flade Land med enkelte Bøndergaarde og Smaabyer, om trent ligefor den højtlig­ gende Bispebjerg Mølle ved Frederikssunds Landevej, endnu lidt længere tilvenstre den ligeledes højtliggende Avlsgaard „Belle- høj“ m idt i en Trægruppe. Folk med gode Øjne kunde i klart Vejr endvidere skimte Roskilde Domkirkes slanke Spir i denne Retning; endnu længere tilvenstre knejsede Frederiksberg Slot med Søndermarkens Træer som flatterende Baggrund, og mod Syd­

gentoges nede paa. Pladsen af en ridende Herold, ligeledes tre Gange, hvorefter fulgte F anfarer af 'Trompeter og Pauker. D er­ efter frem fraadte den statelige, nye, smukke Kongeskikkelse, modtagen med Hurraraab; men paa. den anden Side Amalienborg Plads, laa i Kongeborgen, bag de nedrullede hvide Gardiner, den afsjælede. Konges blege lille Skikkelse i den tarvelige Feltseng, og ved hans Dødsleje rakte-, saaledes fortaltes det, de to Kvinder hinanden Haanden, der i Livet begge havde staaet ham saa nær. Landets Dronning, Maria Sophie Frederikke og — Fru Dannemand! Over Norreports. Hvælving- havde som sagt en. a f Fæstnings- officererne, Kaptajnvagtmesteren Bolig-;, at være oppe i en af -disse Stuer og at se- f. Eks. min Fader eller Moder gaa ud af Porten (der var kun Vindue paa Byens Side) var ligeledes e t Øn­ ske hos mig, som dog aldrig b ie r opfyldt. Facaden ind mod Byen var glat afpudset, uden Prydelser, kun dybe horisontale Fager brod Pladen og delte den i store Kvadre; den nævnte Bolig havde tre temmelig smaa. firkantede Vinduer, og over disse afsluttedes Facaden i en svagt buet Front. Adgangen til Boligen var fra

I forbudne F rug t ofte fristede Ungdommen, og jævnlig foranledigede smaa Kommandoer, to Mand og en Gefreiter, fra den indenfor Porten paa Byens Side anbragte Vagt, til at gere Strejftog, som vel undertiden endte med Synderens Tilfangetagelse, og Indbrin­ gelse i Vagten, men som i Keglen til Publikums Morskab var for­ gæves, da. de letfodede Ugerningsinænd forlængst var spredte og Byttet, d elt, inden Styrken var ry k k et ud. Den indhegnede Plads var a tte r forsynet med en Jerngitterport, som dog aldrig var luk ­ ket,. og udenfor denne var Vindebroen k astet over Stadsgraven i en svimlende Højde over denne.. T il den omtalte Plads knytter sig et Bturndomsnunde, hvis Omtale bedst finder- Plads lier. Mon nogen endnu erindrer en gammel pyntelig Kagekone, der i en lang Aårræ kke sad til venstre (fra Byen med sit Bord, tæ t op til Muren, baa.de Sommer og V inter, saa. Isenge det var lyst, altid med en ren hvid Dug over sine .Herligheder"? Hun havde en sær­ lig Interesse for mine Undre og mig, og der var ogsaa. en vis Forbindelse mellem os, id e t hun nemlig fik sin Forsyning af Frugt fra vor store Have paa B iaagaard: vi modtog hendes „Ordres“ om