S_FørOgNu_1921

Saaledes kunde nu endelig hele Fæ stningsterrænet bebygges, og i Løbet af faa Aar skød de nye Voldkvarterer op af Jorden. Den første Bygning derude var Kommuneskolen i Nansensgade, der blev opført 1869. Selve Fæstningsværkerne overdroges i 1870 til Københavns Kommune, og Sløjfningen af dem blev paabegyndt i 1872. E fter Sløjfningen opstod Frederiksborggade - Kvarteret, bestaaende af Gothersgades og Frederiksborggades Forlængelse

T r e d iv e r n e . B a r n d o m s m in d e r a f O tto B. W r o b l e w s k i“. Det er en ligesaa instruktiv som fornøjelig og stemningsbevæget Bog, skrevet af en Mand, et ægte „Nørrebros B arn“, der kender denne gamle københavnske Forstad ud og ind, som selv har gennemvandret den paa Kryds og Tværs i sine Barndoms- og Ungdomsaar, og som Livet igennem bevarede sin Kærlighed til dens Minder og dens særegne Topografi og H istorie. Det er der-

byggelse, men alene e t Spørgsmaal om Penge. Staten var bleven opmærksom paa, hvilke K apitaler der var tje n t ved Frigørelsen af Grundene udenfor Søerne, og havde ikke Lyst til endnu en Gang at forære en saadan Gave bort til nogle enkelte Grundejere. Regeringen forelagde derfor i 1860 et Lovforslag om, a t S taten skulde overtage alle Ejendommene paa den tilbagevæ rende Del af D em arkationsterrænet til de gamle Priser og derpaa selv reali-

port. Byens Forbindelse med Omverdenen blev tilm ed yderligere hæmmet ved, at der for Passagen igennem disse Porte skulde be­ tales en Afgift, de saakaldte Port- og Passagepenge. Men Skridt for Skridt begyndte dog Fæstningen at give efter. I 1852 blev Passagen gennem Portene givet fri for Fodgængere om Dagen, i 1853 tillige om N atten. I 1855 anlagdes, ligeledes for Fodgængere, en ny Vej over Volden med en Bro over Stadsgraven udfor St.

enfor Stadens N ørreport, Aar 1870“. J-’ruc K irke. P etri K irke.

T ilh . D et kgl. B ib liotek .

„Prosp ek t af den nye anlagte Vej G othersgades M ølle.

A cciseboden.

St. Peders I Vendersgade, Ahlefeldtsgade og Gyldenløvesgade med Tværgaderne Linnésgade, Rømersgade med det hosliggende store Torv, nu Kø­ benhavns Grønttorv, Nørre-Farimagsgade, Nansensgade og Nørre- søgade, og endelig den store P ark — H. C. Ørstedsparken —, som anlagdes omkring Rester af Stadsgraven med Facader ud til Nørrevoldgade, Ahlefeldtsgade, Nørrefarimagsgade og Gyldenløves­ gade. Vi gengiver P laner og Kort over dette Kvarters Indret­ ning sam t forskellige Billeder fra Kvarteret. Naar man fra Beretningen om de ældste Tider gaar over til at skildre Nørrebro i første Halvdel af det 19. Aarhundrede, er der et Arbejde, som særlig tager Interessen fangen: „ N ø rre b ro i

for „F ø r og N u “ en Glæde med Tilladelse fra O. B. W roblewski’s nærmeste Slægt og Arvinger, at lægge netop dette Skrift til Grund for det Afsnit af Nørrebros Historie, som vi nu gaar over til at fortæ lle oin. (Bogen, som udkom i 1895, er forlængst ud­ solgt, selv hos Antikvarer er den meget sjælden at erholde.) Bogen indlededes med H. V. K a a lu n d s Vers: „Det er m ig som en vem odig Drøm ,, naar jeg ser tilbage fra N u tidens v ild e brusende Strøm , paa de gam le D age“. Og efter den smukke Optakt begynder Skildringen, som vi gengjver ip p.xtenso med Forfatterens egne Ord:

sere A realerne n aar Fæ stningsservituten var faldet bort. For­ slaget blev vedtaget i Landstinget, men strandede i Folketinget. Nogle Aar senere forsøgte da Regeringen at naa det samme Maal ad en anden V ej; dens nye Forslag gik ud paa, a t de private Ejere vel beholdt deres Jorder, men med Forpligtelse til a t af­ give Halvdelen af den Værdistigning, der vilde indtræde, naar Servituten faldt bort, til Statskassen. I denne Skikkelse blev Forslaget vedtaget i 1867. E fter Vurdering fastsattes Væ rdistig­ ningen for sam tlige private Ejendomme mellem Fæstningen og Søerne til noget over 4 Millioner Kroner, hvoraf Staten altsaa fik godt 2 M illioner som sin Part.

P ed erstræ d e; A aret efter begyndte Nedrivningen af de gamle Fæstningsporte, og fra 1859 blev al Færdsel igennem dem gratis. Fra den Tid af var Voldene uden Betydning for Byens Forsvar, og de stod nu kun som historiske Minder og som smukke Spad­ seregange for Byens Befolkning. Over Gabet, hvor de svære, murede Fæstningsporte havde staaet, blev lag t lette Luftbroer, der tillod Passage fra Vold til Vold, — en af dem (fra Nørreport) kan endnu ses i Ørstedsparken, hvor den ligger som Bro over Kanalen. Men endnu hvilede altsaa Fæstningens Haand over den indre Del af D em arkationsterrænet indenfor Søerne. Det var dog ikke længer m ilitære Hensyn, som holdt dette Areal tilbage fra Be-