S_FørOgNu_1921

Da en senere Ejer af Bergs Ejendom, Vognmand Lars Larsen, 1728 vilde opføre en Stald, eftersom Stedet kunde blive meget belejligt for de Rejsende, der om N atten ikke kunde komme ind i Staden, blev d ette forbudt af Kommandanten Grev Sponneck. Han fik dog 5. Novbr. 1728 kgl. Bevilling til at bygge sin Stald, men den m aatte ikke være højere end Huset, og han m aatte vel brygge 01 og brænde Brændevin, men hvis det var nødvendigt for Fæstningens Skyld, skulde Huset nedrives. Oversekretæren tilskrev ogsaa Grev Sponneck 1 0 . Aug. 1729, at Kongen vel ikke gerne saa, at de B randlidte byggede udenfor Staden, for at der ikke skulde blive aabne Pladser indenfor Portene, men denne Lade af Træ havde han dog tilladt. Ved Skrivelse af 16. April 1709 udviste M agistraten F a ttig ­ væsenet en Plads bagved Acciseboden til at begrave Fattige i.

Da Englænderne gik i Land paa Sjælland i 1807, blev disse For­ anstaltninger straks udførte. Bygningerne afbrændtes og Træerne omhuggedes indtil Søerne og om trent til Vesterbros Torv. Hvad der laa længere ude naaede man ikke at faa raseret. Som Boplads for Byens Befolkning var D em arkationsterrænet altsaa om trent værdiløst. Men Københavns Betydning som Fæ st­ ning blev jo ringere og rin g e re; efter 1807 var den gamle Vold­ linie i Virkeligheden opgivet, og det gjaldt nu kun om at faa den endelige Indrømmelse heraf slaaet fast og dermed Dødsdom­ men afsagt over de gamle Fæstningsværker. I 1852 gjordes det første Skridt hertil. D emarkationslinien blev tru k k e t tilbage fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søerne. Det betød altsaa, at hele T errænet udenfor Søerne blev overladt til fri Bebyggelse. Nu blev der Travlhed ude paa Broerne. Alle de fornemme

Ø rstedsparken set fra Ejendomm en Hj. af Farim agsgade o g T uresensgade, Aar 1880. I B aggrunden N ørrevoldgade m ellem Larslejstræ de og T eglgaardsstræ de. D en laveste B ygn in g m idt i H usræ kken er V or Frue Sogns A rbejdshus og bag denne ses St. Befri og Frue K irke.

Københavns Forstæder var bleven afbrændte ved Svenskernes Nærmelse i August 1658, og deres Tom ter laa derefter ubebyg­ gede hen i over to Hundrede Aar. I 1661 blev det forbudt at bygge mellem Fæstningen og Søerne; en Snes Aar senere ud­ straktes Forbudet t i l e t S ty k k e p a a d e n a n d e n S id e S ø e rn e , og sluttelig fæstedes Grænselinien for det ubebyggede Jordsmon om trent ved Falkoneralleen og Jagtvejen. Alt, hvad der laa in­ denfor den saakaldte Demarkationslinie, skulde henligge som et aabent Terræn, der kunde beherskes af Skytset paa Voldene, og hvor Fjenden ikke kunde finde Dækning. H elt ubebygget blev dette store Terræn dog ikke. Markmænd og Vangemænd havde deres smaa straatæ k te H ytter d eru d e; Møller med tilhørende Møllehuse fandtes i stort Tal udenfor V oldene; Rebslagere havde især slaaet slaaet sig ned udenfor Vesterport, Blegmænd udenfor Nørreport, og hinsides Søerne laa enkelte Lystgaarde med store Haver omkring. Men Husene m aatte kun have eet Stokværk, Grundmur m aatte kun anvendes til Fundamenter og Sokkel, og Ejerne var forpligtede til at finde sig i, at M ilitæ ret nedrev eller afbrændte Bygningerne, saasnart nogen Fare mentes at tru e Byen.

Ijystgaarde derude: Ravnsborg, B laagaard, Solitude, og hvad de nu alle hed, blev jævnede med Jorden lige saa vel som Bleg- mændenes og Markmændenes H ytter. De lange Alleer og de gamle Haver faldt for Øksen, og Forstadskvarterernes graa og triste Stenørkener bredte sig, hvor før de grønne Kroner bølgede. Der var ikke Tid til a t tage æ sthetiske Hensyn, knap nok hygi­ ejniske ; thi Menneskemasserne pressede paa, og der var Penge at tjene for Grundejere og Spekulanter. Hver Dag, der gik hen, før Lejekasernen stod færdig, betød en Formindskelse af Gevin­ sten. Saaledes opstod de triste, ensformige Sidegader paa Nørre- og Vesterbro, som vor Tid ikke ret gerne vil kendes ved, og som man nu bagefter og med store Pengeanvendelser søger saa vidt muligt at bøde en Smule paa. Men det var endnu kun udenfor Søerne, der m aatte bygges. Fæstningen var ikke officielt nedlagt, D emarkationslinien var kun tru k k et tilbage, men ikke ophævet. Mellem Fæstningsgraven og Søerne laa fremdeles det aabne Glacis, som ikke m aatte be­ bygges, og gennem selve Volden var der endnu kun Passage ad de samme tre Porte som i Middelalderen, Vester-, Nørre- og Øster-

107