S_FørOgNu_1921

jeg straks ramme Plankevæ rk omkring, saa at forskrevne Kirke- gaard blev færdig, og holdt jeg Ordning og Skik paa forskrevne K irkegaard i otte samfulde Aar fra Anno 155(1 til Anno 1564. Saa bad jeg de andre K irkeværger udi im idlertid, at de skulde og have Tilsyn dertil, saa agtede de der in tet om, og menendis saa, at det havde in tet paa sig. Da tog jeg mig udi Sinde, at jeg ikke heller vilde agte det, hvilket jeg ogsaa fik Lykke til, saa at det ikke duede meget. Men Anno 1564 begyndte den store Pestilense a t regnere her i Kjøbenhavn, da raadede Graverne selv derudi og holdt der ingen Ordning og Skik, men skikkede sig utilbørligen.“ — — Laurids Madsens Be­

Skarnsfolk og „Uryggeløse“. Den Tilstand, som tidligere havde hersket derude, ses af saadanne Befalinger, som at han skal „plante Ask og Lind og andet N ytteligt rundt om K irkegaarden og holde den i Agt og Æ re mere end tilforn væ ret haver“, og at han, saasnart Byens Porte tillukkes, „skal tillaase og forsvare K irkegaardens Port og Laage, at derinde ikke skal skjules og foraarsages Synd og Ondskab, som desværre tilforn skeet er.“ 1638 ses der at være Boder i det tredie S træde; i „det ny Stræde“ nævnes foruden Pesthuset 4 Huse og 3 Personer, der ejede Boder, men der siges ogsaa, a t nogle Jorder dér var udlagte

til dem, der havde m istet Huse og H a­ ver, der var afbrudte til Voldens og Fæ st­ ningens Behov; man har nemlig tidligere bygget lige tæ t uden for Stadsgraven. Søn­ den for Adelvejen næv­ nes 1 Mand, der havde Boder, 3 der havde Huse og Haver, og 1 grundmuret Gaard. Norden for Adelvejen, vesten for K irkegaar­ den, nævnes 1 Hus. Langs en Vej, der har gaaet fra Adelvejen ad Østerbro imellem Sor­ tedamssø og Gravene, og sønden for den hav­ de 2 Mænd Boder og 1 en „Vaaning“. Man­ ge af de Grunde, der alene nævnes som Ha­ ver, kan dog godt have h aft Lejehuse ; Lyst­ huse og lignende Byg­ ninger opføres sikkert ikke i Jordebøgerne. F ra 1645 faar vi et tydeligere Begreb om Bebyggelsen, thi da boede der 137 Fam i­ lier, som b etalte Kop­ skat, foruden de F a t­ tige, der ikke nævnes. Her var 14 Beboere, der boede i deres egne Huse, men desuden var der hele Husrækker, hvor Smaafolk boede til L eje; disse var Kon­ rad Possementmagers Boder til 13, Henrik Dreyers Hus til 21, Johan Briksens Boder til 16, Jens Hvids Boder

retning er for udførlig til at kunne gengives her i sin Helhed, men den indeholder adskil­ lige mærkelige Træk, som fortjente at frem ­ hæves. Han fortæ ller, at Graveren Steffen, der tillige var Taarn- vægter i Vor Frue Taarn, havde for Skik a t grave K isterne op af Jorden, slaa Laaget i Stykker og „hugge sin Hakke udi de døde Menneskers Kroppe og bede dem staa op i tusind Djævles Navn“, hvorhos han sagde: „I have længe nok ligget h er.“ Da nogle „Trap­ pedrejere“ havde k la­ get paa Slottet h er­ over, fik Laurids Mad­ sen en alvorlig Ire tte ­ sæ ttelse af Borgmestre og Raad og Befaling til at tage vare paa K irkegaarden i For­ ening med de andre Kirkeværger, men dis­ se unddrog sig frem ­ deles deres Pligt. Det ses, at Kirke- gaarden var omgiven af Haver, som tilhørte forskellige Borgere i Byen, og som blev ind­ tagne, da den skulde udvides; en enkelt af disse, tilhørende Eva Hattem agers, var særlig smuk og med Hus paa, hvorfor den m aatte betales i dyre Domme. Den ny ind­

Tycho Brahes Statue ved A stronom isk O bservatorium . A fsløret 8. Aug. 1876; fot. Aar 1910

til 7, Jens Kjeldsens Hus til 15 og Johan Funks Hus til 23 Familier. I 1637 anlagdes der en ny K irkegaard udenfor Nørreport, som dog vel nærmest maa betragtes som en slet og ret Udvidelse af den gamle, maaske nærmest en reserveret Plads for Menigheden, der m aatte føle sig krænket ved at skulle begraves mellem P est­ lig og Forbrydere. Naar Kongen i 1638 befalede, at en tyvagtig Kvinde, der var død paa Pinebænken, skulde begraves paa „den nye K irkegaard“, sigtede han derfor næppe til det nye Afsnit af Terrænet, men til det Sted paa Pestkirkegaarden, hvor Forbrydere nu engang begravedes. Hermed stemmer det ogsaa, at det var en særlig Haan, der vistes Chr. d. Fjerdes Frille, Vibeke Kruse, som døde um iddelbart efter Kongen, da hun „blev udført i en slet (simpel) Ligkiste paa en gammel Arbejdsvogn og begravet om Aftenen paa den nye K irkegaard udenfor Nørreport, iblandt de Gravé, hvor de, som blev henrettede, vare begravne“.

tagne Jord blev ligesom den gamle omgiven med et ' Planke­ væ rk, men Manglen af et Hus, hvor Ligfølget „kunde staa i Tørre og høre Guds Ord og faa nogen Fortrøstning at gaa hjem med“, blev efterhaanden meget følelig, navnlig for Kvin­ derne, som fremkom med lydelige Klager derover. Laurids Madsen blev deres Ordfører hos Borgmestre og Raad, og medens man først havde i Sinde at nøjes med et Skur, blev det dog til- sidst bestemt, at der skulde bygges noget, som kunde være an­ seendes“. Det af Bindingsværk opførte Kapel, som byggedes for alle tre Sognekirkers Regning i 1566, har dog sikkert ikke været, hvad man nu til Dags vilde kalde anseligt. Det laa midt paa K irkegaarden og brugtes, som tidligere omtalt, kun til Ligprædi­ k e n e r; det afløstes, som ovenfor anført, i 1628 af en Kirke. Graveren havde et særligt Hus i et af Kirkegaardens Hjørner, og Laurids Madsens Skildring af hans Raahed stemmer godt med Magistratens Instruks til ham af 1562, hvori det under Livsstraf forbyde? ham a t holde Dobbel og Drik og at huse eller dølge

103