S_FørOgNu_1921

Carl Gustav nærmede sig Hovedstaden, og blev aldrig genopført. — K irkegaarden udenfor Nørreport eller P estkirkegaarden blev anlagt Aar 1546. da Dødeligheden som Følge af Pesten var saa stor, at de indenbys K irkegaarde ikke kunde modtage Mængden af Ligene. Den laa som om talt indenfor Søerne mellem nuvæ ­ rende Frederiksborggade og Gothersgade, og benyttedes vistnok kun til Begravelse af de F attige. Da Pesten var forbi sent paa Aaret 1547, lienlaa K irkegaarden ubenyttet, indtil den formodent­ lig a tte r toges i Brug under den næste store Epidemi i Sommeren 1553, der varede et halvt Aars Tid og ligeledes krævede mange Ofre. H erefter henlaa den atte r yderst forsømt, hvorom den borgerlige Værge ved Vor Frue Kirke, Laurids Madsen Bøsse­ støber, der var Raadmand og forestod det kongelige Kanonstøberi i St. Peders Kirke, har efterlad t en udførlig Beretning. Heri hedder det bl. a .: „Anno Domini 1556 da stod den nye Kirke-

tilligemed en latinsk Indskrift, som meddelte, a t K irken var hygget til Guds Ære, efter Kongens Befaling og for Vor Frue Kirkes Midler, løvrigt fik K irken et Uhr i 1631), og i 1646 be­ gyndte man a t lade en Tavle gaa om til Anskaffelse af et Orgel. Den første P ræ st for den ny Menighed, Thor Rasmussen, var tillige Sognepræst i Hvidovre, og Embedet vedblev at være et Anneks til dette Kald. Det var et d aarlig t Embede; Indtægterne var smaa, thi Præ sten havde fraskrevet sig al Indtægt af Lig­ taler, der ellers kastede godt af sig, og „spistes — som Thor Rasmussen siger — udi stor Armod med Bedrøvelsens Brød“. H ertil kom, at Menigheden bestandig form indskedes; nogle af dens Medlemmer søgte til tyske Kirke, Indbyggerne paa Østerbro saa vel som Folkene paa Rosenborg fandt efter de nye Fæ stnings­ værkers Anlæg Vejen for lang og søgte til Byens K irker, medens a tte r andre nedbrød deres Huse og flyttede inden for Voldene.

A stronom isk O bservatorium paa R osenborg B astion i Ø stervold, Aar 1865. E fter at T ycho B rahe, A ar 1597, havde b eslu ttet at forlade sit utaknem m elige E æ dreland for bestan dig, saa det i en lan g Aarræ kke ud til at Danm ark fuld stæ n dig havde svigtet U rania. D a b eslu ttede K ong Cbr. IY , ansporet af T ycho Brahes D iscip el Jyden L ongom ontanus at bygge A stronom ien et nyt Tem pel, og A ar 1637 lagde K ongen G rundstenen til K undetaarn, hvis officielle N avn blev „Stelleburgi R egis H a u n ien sis“, i d a g lig T ale „R egenstaarnet“. D ette Europas første offentlige O bservatorium , vakte um aadelig O psigt, saavel paa Grund a f sin B estem m else, som og paa Grund af sin K onstruktion. Gennem et Tidsrum af over 200 A ar havde O bservatoriet sit H jem paa dette Sted, m en om kring H id ten a f det n itten d e A arliundrede v iste det sig at være paatræ ngende nødvend ig, paa Grund af de indskræ n­ kede Forhold og de stæ rke R ystelser, som V ognfæ rdselen paa de tilstødend e Gader foraarsagede, at nedsæ tte en K om ite til V alg af P lads for, og U darbejdelse af P lan til en ny O bservatorie B ygn in g. E fter nogle F orhand linger m ed K rigsm inisteriet blev R osenborg B astion i Ø stervold, udfor R osenborg, valgt til B yggested . G rundstenen blev lagt d. 15. N ovem ber 1859, og i Septem ber 1861 blev den paa B illed et v iste nye B ygn ing tagen i Brug. D en kobberdæ kkede D rejekuppel er 12 A len i D iam eter.

Vel befalede Frederik den Tredie de til Ladegaardsmarken ud­ flyttede Amagere saa vel som alle udenbys Beboere at søge K ir­ ken udenfor Nørreport som deres re tte Sognekirke, men kort efter klagede Præ sten atter over, a t Husene blev nedbrudte. Samtidig var Præ stegaarden saa forfalden, at Præ sten forlangte Tilladelse til a t udleje den og selv søge sig en Bopæl i Nærheden. K aldsretten til Præ steembedet tilkom U niversitetet, den konge­ lige Lensmand og fire af Sognets bedste B orgere; om R etten til a t besæ tte G raverpladserne opstod der derimod Strid kort efter Kirkens Fuldendelse. Københavns Borgmestre og Raad, der in tet havde bidraget til Bygningen, gjorde Fordring paa at udnævne Graverne, under Paasltud af, at de tillige var Stadens Kurer i Vor Frue Taarn, men da Sagen kom for Herredagen, gik Dom­ men M agistraten im od ; R etten blev tilk end t Kirkeværgerne. „Kirken udenfor Nørreport“ bestod i øvrigt ikke læ n g e ; den blev nedbrudt tilligemed Forstæderne den 11. August 1658, da

gaard øde og uordineret, saa naar Kong Christian salig med Gud tid t og ofte drog ud af Nørreport til Esrom og Helsingør og an ­ densteds, i hvor hans Naade havde Lyst at drage, saa han altid, at der gik Faar og Øg og anden Urenhed paa forskrevne Kirke- gaard, hvilket Hs. kgl. Majestæt var ikke vel tilfreds med. Saa sendte han Bud til Kirkeværgerne udi Vor Frue Kirke, at de skulde komme op til Hs. kgl. Majestæt. Den Tid, jeg kom op til Hans Naade, da tilspurgte han mig, hvi den forskrevne stod saa uordineret og øde og ikke holdtes ved Magt og Hævd, som christne Menneskers Lig skulde begraves udi, da svarede jeg saa: „Naadigste Herre, vi ville faa Raad dertil, at den skal blive vel flyet, saa at det skal gaa vel til.“ Da befalede hans Naade mig, at jeg skulde lade et Plankevæ rk slaa derom, hvilket jeg svarede til: „Naadigste Konning, det skal gjerne ske, og med det A ller­ første.“ Da svarede Hans N aade: „Lad det saa ske; vi ville ved Guds Hjælp, om vi leve, lade gjøre en Mur deromkring.“ Da lod